Bruger vi for meget teknologi?

Klumme: Hvordan anvender vi teknologien på en hensigtsmæssig måde til at skabe bæredygtige løsninger og som katalysator for den grønne omstilling?

Artikel top billede

(Foto: JumpStory)

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

Skal vi accelerere den teknologiske udvikling, eller skal vi nå de nationale 2030-målsætninger for den danske CO2-udledning?

Med et energiforbrug der overgår luftfartsindustrien, og som fortsat er på en eksponentiel vækstkurve, begynder flere at tale om, hvorvidt vi skal bremse eller accelerere den teknologiske udvikling.

Argumenterne for at bremse er flere. Blandt andet at op mod 3,9 procent af verdens energiforbrug går til computere og digitale enheder, ligesom digitaliseringen blot resulterer i et øget digitalt forbrug.

Men i virkeligheden er det ikke et spørgsmål, om vi skal bremse eller accelerere. Det er et spørgsmål om, at vi accelererer på den rigtige måde.

Digitale løsninger er både en forudsætning og en gevinst for fremtiden.

Vi er dybt afhængige af den for at få arbejdslivet og hverdagen til at fungere. Og ikke mindst er teknologien en af de tunge kræfter på rejsen mod en grønnere fremtid.

Både i forhold til at udvikle teknologier, der gør det mindre belastende for miljøet at gemme, læse og processere data, samtidig med at vi kan digitalisere manuelle og energitunge processer.

Vi må ikke lade it-sektorens Co2-udedning skygge for gevinsterne ved anvendelse af digitalisering.

Vi udleder cirka 50 milliarder ton Co2 årligt og ifølge GeSI, så kan vi ved ansvarlig anvendelse af de teknologier, vi allerede råder over i dag, reducere den globale udledning med over 12 milliarder ton.

Man kan også sige, at vi opnår 6-12 ton Co2 i besparelse for hvert ton Co2, som vi investerer i ansvarlig it.

Derudover skønner eksperter, at brugen af kunstig intelligens kan bidrage positivt opnåelse af 134 ud FN’s 169 delmål.

Debatten, om hvorvidt teknologi er en klimasynder, er altså hverken hensigtsmæssig eller konstruktiv.

Vi kommer ikke i nærheden af at løse klimaudfordringerne, hvis it ikke indgår som et bærende element i løsningen.

Men som alt andet, skal vi også i it-branchen tage ansvar for miljøbelastningen.

Én ting er at bruge teknologi til at gøre verden grønnere, men vi skal selvfølgelig også gøre teknologien grønnere i sig selv.

Tre lavthængende frugter

Helt konkret er der særligt tre lavthængende frugter, vi skal sætte turbo på her på den korte bane – AI, komponerbar it-arkitektur og hybrid cloud.

Vi har allerede flere eksempler på, at vi med AI kan reducere energiforbruget væsentligt - og uden at vi skal gå på kompromis med kvalitet og brugeroplevelse.

Et meget konkret eksempel, hvor Danmark er med helt i front, er professor ved KU, Mikkel Thorups AI-algoritme, som reducerer energiforbruget ved video-streaming med op til 75 procent.

Samme tænkning vil kunne anvendes indenfor en lang række andre industrier - for eksempel transport- og logistiksektoren - hvor optimeringspotentialet ved at altid planlægge efter den korteste vej mellem subjekt og objekt også er til at få øje på.

Der er også store gevinster at hente ved at tænke mere langsigtet, når vi designer fremtidens it-infrastruktur.

Dét med at læne sig op ad én leverandør eller én teknologiplatform med henblik på at opnå stordriftsfordele, dét hører fortiden til.

Forretningsledere efterspørger tilpasningsparate (eller komponerbare) forretningsmodeller, som gør, at man kan respondere hurtigt og effektivt på forandringer i markedet, og det kræver en tilsvarende komponerbar it-arkitektur.

Den nuværende bevægelse mod public cloud giver god mening i rigtig mange sammenhænge, men det er ikke svaret på alt.

Visse data og applikationer bor bare bedst tæt på brugerne.

Det kan der være både regulatoriske, økonomiske, funktionelle, svartidsmæssige, men så sandelig også miljømæssige årsager til. Og dét, der måtte synes som det åbenlyse valg i dag, kan have forandret sig til det modsatte i morgen.

Et modstandsdygtig og bæredygtigt Danmark må og skal derfor bygges på Hybrid infrastruktur, så vi hurtigt og effektivt kan respondere på nye trusselsbilleder, samt, ikke mindst, drage nytte af ny og mere bæredygtig teknologi i takt med udviklingen.

Lad os derfor gå forrest på rejsen mod at blive foregangsland, når det kommer til den grønne, teknologiske udvikling.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Mere om samme emne

Event: Cyber Security Festival 2025

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.200 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 50 talere og møde mere end 30 leverandører over to dage.

4. & 5. november 2025 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Ahmed Yasin Mohammed Hassan som Data & AI Consultant. Han kommer fra en stilling som selvstændig gennem de seneste 3 år. Han er uddannet cand. merc. i Business Intelligence fra Aarhus Universitet. Nyt job

Ahmed Yasin Mohammed Hassan

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Burak Cavusoglu som Datateknikerelev ved afd.Thisted og afd. Rønnede. Nyt job

Burak Cavusoglu

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Birthe Kamstrup som Data & AI Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at optimere datadrevne beslutningsprocesser til glæde for Norriq's kunder. Hun kommer fra en stilling som Teamlead/Senior Insight Specialist hos CompanYoung. Hun er uddannet i sociologi og har en bachelor i erhvervsøkonomi på Aarhus universitet. Nyt job

Birthe Kamstrup

Norriq Danmark A/S