Morgen-briefing: Mit.dk er for dyr i drift siger politikere, men styrelse betaler ikke en krone / Twitter auktion er afsluttet - én genstand indbragte over 600.000 kroner / Norsk leverandør af skibs-software ramt af cyberangreb

Mit.dk er for dyr i drift siger politikere, men styrelse betaler ikke en krone. Twitter auktion er afsluttet - én genstand indbragte over 600.000 kroner. Norsk leverandør af skibs-software ramt af cyberangreb. Google taber retssag og tvinges til at ændre forretningsmodel.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen og velkommen til ugens sidste morgenbriefing, inden hverdag slår over i weekend.

I denne dags mørke januar-morgentimer byder dette nyhedsoverblik på forviklinger mellem mit.dk og to politikere, der ville ønske de kunne lukke den spritnye e-postkasse.

Twitter har holdt auktion, og den genstand, der er gået til højest pris trak over 680.000 kroner hjem til Elon Musk.

En norsk leverndør af software til skibe er ramt af cyberangreb, og så har Google fået et stort knæk på sin forretningmodel med en ny dom i Indien.

Det er for sidste gange denne uge Ditte Vinterberg Weng, der har samlet den tidlige nyheds-kavalkade.

God fredag, god weekend og rigtigt god fornøjelse!

Mit.dk er for dyr i drift siger politikere, men styrelse betaler ikke en krone

Pia Kjærsgaard (DF) og Lisbeth Bech-Nielsen (SF) vil lukke den nye digitale postkasse mit.dk.

De to politikere mener, at den Netcompany-udviklede tjeneste er spild af skatteydernes penge.

Men, fortæller Digitaliseringsstyrelsen til Radar, det bliver ikke så simpelt.

Netcompany et privat selskab, og derfor har styrelsen ingen beføjelser til at lukke mit.dk ned, da det er Netcompany der ejer den.

Netcompany vandt et udbud om at udvikle og drifte Digital Post i 2018.

"Udbuddet vedrørte udelukkende Digital Post-løsningen, som er back-end løsningen, der muliggør, at det offentlige kan sende Digital Post til borgere og virksomheder. Både e-Boks og mit.dk er privatejede visningsplatforme som finansieres, udvikles og drives af hhv. e-Boks A/S og Netcompany A/S," skriver styrelsen.

Derfor har det da også undret flere eksperter, at visningstjenesten er for dyr i drift ifølge de to politikere.

Twitter auktion er afsluttet - én genstand indbragte over 600.000 kroner

Og så er der opdate på Twitters auktion, som du også kunne læse om i tirsdagens briefing.

Udsalget af resterne af Twitters kontor er nu ovre, og status blev, at den dyreste genstand, der blev solgt, var en statuse af Twitters lyseblå fugle-logo.

Den gik til den nette sum af 100.000 dollar - svarende til over 680.000 kroner.

Efter massefyringerne af størstedelen af Twitters oprindelige arbejdsstab, blev der en stor bunke uudnyttede skriveborde, stole, kaffemaskiner, pizzaovne og en masse andet ragelse, der hører sig til på en amerikansk tech-arbejdsplads.

Præcist hvad auktionen i alt indbragte vides ikke. Det skriver BBC.

Norsk leverandør af skibs-software ramt af cyberangreb

Servere ved software-virksomheden DNV er blevet offer for et cyberangreb.

Det oplyser selskabet, der leverer software til styring af skibe og flåder i alle tekniske og operationelle henseender.

7. januar måtte DNV's eksperter lukke serverne ned med det samme som reaktion på hændelsen, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

"Alle skibe kan stadig bruge de ombordværende offline-funktioner i ShipManager-softwaren, andre systemer ombord på skibene påvirkes ikke," lyder det i beskeden.

Cyberangrebet påvirker ikke skibenes evne til at operere.

Der er, ifølge DNV, ingen indikationer på, at andre data eller servere fra DNV er berørt, og afbrydelsen påvirker alene Ship Manager-serveren, som angrebet var rettet mod.

Angrebet er blevet anmeldt til det norske politi, som har informeret relevante politimyndigheder.

Det blev også rapporteret til den norske nationale sikkerhedsmyndighed, den norske datatilsyn (DPA) og den tyske cybersikkerhedsmyndighed.

Alle berørte kunder er blevet underrettet om deres ansvar for at underrette relevante databeskyttelsesmyndigheder i deres lande.

Omkring 70 kunder, der opererer omkring 1.000 skibe, er berørt.

Google taber retssag og tvinges til at ændre forretningsmodel

Torsdag tabte Google en retssag i Indien, som vil tvinge den amerikanske teknologigigant til at ændre forretningsmodellen for sit populære Android-operativsystem på et vigtigt vækstmarked.

Allerede tilbage i oktober sidste år afgjorde The Competition Commission of India (CCI), at Google udnyttede sin dominerende stilling inden for Android og bad det fjerne restriktioner pålagt enhedsproducenter - herunder i forbindelse med forudinstallation af apps.

Med i dommen var en bøde på 161 millioner dollar - svarende til 1,1 milliarder kroner.

Den som anfægte de Google i højesteret med argument om, at den ville skade forbrugeren og disses forretninger.

Men i torsdags blev det altså et endeligt nederlag til Google.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Kingston Technology

    Styrket dataresiliens med hybrid og suveræn cloudlagring

    Cloudcomputing er i dag en central del af virksomheders IT, men mange organisationer er stadig stærkt afhængige af én enkelt cloududbyder.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

    Emma Karlsson

    IFS Danmark A/S