Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Gen Z’erne spiser teknologi til morgenmad og griner af boomers på internettet. De stiller høje krav til selvudvikling, de er visionære, og så er de ved at slå rødder på arbejdsmarkedet.
Generation Z er født mellem år 1995 og 2010, og de er vokset op side om side med internettet.
Men på trods af det, slækker de på cybersikkerheden.
Tal fra Samsung viser, at 40 procent af unge mellem 18 og 25 år bruger det samme password på flere forskellige platforme.
Samtidig svarer seks ud af ti, at de har arbejdsdokumenter eller sensitiv virksomhedsinformation liggende på deres personlige enheder som for eksempel smartphone eller computer.
Netop derfor skal kommende arbejdsgivere imødekomme gen z-kandidaterne med vedkommende cyberundervisning, som de kan relatere til.
Mobile-first users på arbejdsmarkedet
De fleste virksomheders computere er beskyttet med multifaktorautentificering og firewalls.
Men med opblomstring af mobile-first users, som foretrækker at bruge smartphones til at kommunikere, shoppe, læse nyheder og holde sig opdaterede, bruger flere i stigende grad også deres smartphones i arbejdsregi.
Det er der ikke nødvendigvis nogen fare i, fordi virksomheder har rig mulighed for at øge sikkerheden omkring medarbejderes brug af mobile devices – for eksempel ved at kræve sikkerhedsforanstaltninger som multifaktorgodkendelse.
Hvad de til gengæld ikke kan styre er, hvis medarbejderne har dårlig password-skik og ikke anerkender behovet for øget sikkerhed. Derfor kan det blive en farlig cocktail, når flere og flere gen z’ere i disse år begiver sig ud på arbejdsmarkedet.
Gode eksempler favner ikke alle
Når jeg diskuterer dilemmaet med bekendte i mit netværk, oplever jeg, at virksomhedernes forebyggende snakke om sikkerhed og risiko ofte bunder i eksempler, som medarbejdere ikke forstår eller kan relatere sig til.
Og så forstår jeg godt, hvorfor nogle opgiver at forstå behovet for større bevågenhed.
Men særligt kan problemet vokse, når en ny generation er lige på trapperne ude i virksomhederne.
For gen z’erne stiller større krav end andre medarbejdergrupper, og de forventer at blive mødt i øjenhøjde.
Derfor skal de - om nogen - præsenteres for eksempler, som de kan relatere sig til.
Det kunne for eksempel tage udgangspunkt i en restaurantoplevelse: For at læse menukortet, skal man scanne en QR-kode.
Men koden kan være byttet ud med en anden med en ondartet software, som tillader utilsigtet tilgang til mobilen og dermed adgang til firmaets netværk.
Det er et basalt eksempel, som de fleste unge mennesker kan relatere til. Til gengæld vil samme målgruppe med stor sandsynlighed grine af at blive undervist i de fleste former for phishing-mails, fordi de er vant til at være kritiske.
Andre relevante undervisningsideer kunne være en introduktion til, hvorfor kodeordskryptering af vigtigt, eller hvorfor private settings på mobilen smitter af på virksomheden, når man bruger den både til arbejde og i privaten.
Uanset skal forebyggelsen brydes ned i anvendte teknologier i målgruppen, faresignaler og faldgruber forbundet med det, og det skal tage udgangspunkt i den pågældende branche, som målgruppen befinder sig i.
Cybersikkerhed skal på agendaen hos os alle, uanset om vi er boomers, gen x’er, y’er, z’er eller noget femte.
Men særligt skal man sørge for, at gen z’erne får en solid og identifikationsskabende introduktion til cybersikkerhed i virksomhederne, så de kommer til at tage truslen alvorligt.
Alt andet bliver en lidt for risikabel cybercocktail, hvis du spørger mig – både for dem selv og for de kommende arbejdsgivere
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
