En hel stribe af de store amerikanske tech-selskaber, som vi alle kender, har gennem årene under stor mediebevågenhed løbende modtaget kæmpebøder for konkurrenceforvridning og udnyttelse af deres dominerende størrelser.
Men at modtage bøderne er en ting, at betale dem er en anden.
Og den sidste del kniber det gevaldigt med for selskaber som Meta, Amazon, Apple, Google, X og andre, som ikke er meget for at hoste op med pengene.
Det viser en gennemgang, som nyhedsbureauet AFP har udarbejdet af efterløbet af en række af de store bødesager.
Meta - der står bag Facebook og Instagram - har således endnu ikke betalt en krone af den milliardbøde, som selskabet fik for et år siden. Også TikTok skylder flere hundrede millioner kroner.
Apple har anket den bøde på 746 milloner euro, som selskabet fik i 2021 og har derfor ikke betalt den.
Apple har i fire år desuden ligget i åben strid med de franske konkurrence-myndigheder, som for år tilbage gav selskabet en bøde på 1,1 milliarder euro. Heller ikke et krav om betaling af skat på 13 milliarder euro til Irland er blevet betalt, skriver Barrons.
Samtidig modsætter Google sig samlet set EU-bøder for mere end otte milliarder euro, som EU har udstukket til selskabet for misbrug af dets dominerende markedsposition mellem 2017 og 2019.
Ifølge AFP går problemet langt videre end blot EU, der dog formodentligt er det mest offensive område i verden, når det gælder regulering af de store amerikanske tech-virksomheder.
Mediet skriver således, at X, tidligere Twitter, ikke har betalt en bøde, som de australske konkurrencemyndigheder har udstukket for ikke tydeligt nok at markere forskellige former for indhold.
Margarida Silva fra den hollandske NGO Centre for Research on Multinationals peger over for AFP på, at der er tale om en systematisk tilgang.
“De manglende betalinger passer nøjagtigt ind i den måde, hvorpå de store tech-virksomheder udfordrer stort set al håndhævelse af regler mod dem,” siger hun.
“Selv hvis virksomhederne i sidste ende taber, har de på det tidspunkt trukket administrationen gennem mange års omkostninger,” siger hun.
Ifølge mediet peger andre dog på, at det giver god mening for selskaberne at udfordre bøderne.
Eksempelvis er det lykkedes for både Intel og Qualcomm at få reduceret bødestørrelserne markant, fordi de ankede og udfordrede afgørelserne.
I USA er dynamikken anderledes. Her betales bøderne nemlig ofte, da de er resultatet af ofte lange forhandlinger mellem myndigheder og selskaber, som så i sidste ende indgår forlig