Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Hewlett Packard Enterprise får ny næstkomanderende / Millioner til digitalisering og sektorkobling i energisektoren / Det amerikanske databasefirma MongoDB ramt af hackerangreb

Morgen-briefing: Hewlett Packard Enterprise får ny næstkomanderende / Millioner til digitalisering og sektorkobling i energisektoren / Det amerikanske databasefirma MongoDB ramt af hackerangreb / NORD.investments skifter navn til Norm Invest

Mornings. Så blev det tirsdag i it-Danmark, og her de senste efterretninger fra Computerworlds fremskudte lyttepost mod syd. Ved lyttebøjerne: Niels Veileborg

Hewlett Packard Enterprise får ny næstkomanderende

Hewlett Packard Enterprise har ansat HP Inc's finanschef Marie Myers som ny CFO. Det skriver Reuters.

Marie Myers var også chef for finanserne, da Hewlett-Packard Co i 2015 blev splittet i to, og hun har været CFO for HP Inc siden 2021.

Hun afløser Tarek Robbiati, som nu er CFO for cloudkommunikationsfirmaet RingCentral.

Millioner til digitalisering og sektorkobling i energisektoren

Projektet ’Super-Integration’, med Teknologisk Institut som hovedansøger, har netop modtaget tilsagn om tilskud på 7,6 millioner kr. fra ELFORSK-programmet.

Ved hjælp af nye algoritmer og digitale styresystemer vil projektet blandt andet bidrage til at optimere driften af supermarkeders kompressorer og solcelleanlæg samt sikre varmegenvinding til fjernvarmesystemet.

ELFORSK-puljen administreres i samarbejde mellem Energistyrelsen og Green Power Denmark og har til formål at fremme forskning og udvikling af løsninger for at øge effektiv energianvendelse og fleksibelt el- og energiforbrug.

Det amerikanske databasefirma MongoDB ramt af hackerangreb

Databasefirmaet MongoDB er blevet ramt af et hackerangreb, hvor cyberkriminelle tilsyneladende er lykkedes med at få fat i følsomme personoplysninger og har haft adgang i længere tid. Det skriver The Hacker News.

De kriminelle kan have fået adgang til oplysninger som navn, telefonnummer og mailadresser på et ukendt antal brugere, som af kriminelle kan bruges til phishing blandt andet.

Brugere ad MongoDB anbefales at skifte password og benytte tofaktor-autentificering.

NORD.investments skifter navn til Norm Invest

Wealthtech-virksomheden NORD.investments skifter navn til Norm Invest.

Med navneskiftet og en ny strategi vil Norm Invest skabe en klarere kontrast til bankerne og de mere konventionelle forvaltere, men også til gør-det-selv handelsplatforme, hvor kunderne selv står med det meste af ansvaret i form af investeringsstrategi og administration af sine midler.

"Vores løsning blev født som en modreaktion på de høje og uigennemskuelige omkostninger, som banker og investeringsforeninger pålægger sine investorer for rådgivning. Vi vil stadigvæk være et alternativ til det, men vi må også sande, at vi ikke i alle henseender har været dygtige nok til at fortælle, hvad der gør vores løsning unik," siger CEO Anders Hartmann.