Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Microsoft gør sikkerheds-Copilot tilgængelig / Conscia køber svensk cybersikkerhedsfirma / NNIT vælger ny bestyrelse

Robotter til byggebranchen og landbrug vinder Odense Robitcs-priser. Microsoft gør sikkerheds-Copilot tilgængelig. Conscia køber svensk cybersikkerhedsfirma. NNIT vælger ny bestyrelse.

Godmorgen, kammerater.

Det er fredag, arbejdsugen synger på sidste vers og weekenden står for døren.

Det betyder også, at du netop har åbnet denne uges sidste morgen-briefing fra Computerworld.

For sidste gang i denne omgang er det Qëndrim Fazliu, der vil tage dig med på en kort rundtur i it- og tech-nyhedernes verden.

I næste uge er det min kollega Niels Veileborg, der overtager morgen-briefing-stafetten.

God læselyst, god fredag og god weekend, når du kommer så langt.

Robotter til byggebranchen og landbrug vinder Odense Robitcs-priser

Vinderne af Odense Robotics-priser blev offentliggjort ved robotklyngens årsmøde onsdag, hvor medlemmer og aktører fra hele landet var samlet.

Vinderne blev afgjort gennem to afstemningsrunder blandt de mere end 360 medlemmer i starten af året

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Odense Robotics.

Unicontrol løb med titlen "Årets Robotvirksomhed" for deres 3D-maskinstyringssystemer til byggebranchen, der fokuserer på brugervenlighed og effektivitet.

AgriRobot fra Lyngby blev hædret som "Årets Robotstartup" for deres arbejde med sikkerhedssystemer til landbrugsrobotter, der sigter mod at optimere fødevareproduktionen.

Begge vindere udtrykte stor taknemmelighed for anerkendelsen fra klyngen og ser frem til fortsat udvikling.

Microsoft gør sikkerheds-Copilot tilgængelig

Microsoft Copilot for Security bliver fra 1. april tilgængelig for sikkerheds- og it-professionelle.

AI-værktøjet, der har været i prøveversion siden sidste år, har til formål at hjælpe med at opdage oversete sikkerhedsrisici, arbejde hurtigere og styrke den samlede ekspertise inden for afdelingen.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Microsoft.

Ifølge vil den nye Copilot-løsning have potentialet til at hjælpe med at nedbringe efterspørgslen på de fire millioner ubesatte stillinger inden for cybersikkerhed på verdensplan.

Ifølge Microsoft viser studier, at erfarne sikkerhedsprofessionelle bliver 22 procent hurtigere og syv procent mere nøjagtig, når de gør brug af løsningen, hvilkte frigør tid til andre kerneopgaver, lyder det.

Copilot for Security vil være tilgængelig på otte sprog og tilbyder blandt andet også en pay-as-you-go model.

Conscia køber svensk cybersikkerhedsfirma

Conscia har været på rov i det svenske, hvor man har opkøgt Siemify Software, der er et cybersikkerhedsfirma, der har fokus på Splunk-teknologi.

Det er Conscias 18. opkøb, og ser man bort fra 2014, 2018 og 2022 så har det danskstiftede konsulenthus købt en eller flere virksomheder i alle årene siden 2013.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Conscia.

Dermed bliver Conscia også officiel Splunk-partner i Sverige.

Stigende kompleksitet, reguleringer og cybertrusler øger efterspørgslen på Splunk, især blandt Cisco-kunder efter Ciscos opkøb af Splunk.

Siemify har fem medarbejdere med i alt 28 Splunk-certificeringer og et betydeligt netværk med Splunk-kompetencer.

Opkøbet forventes gennemført i løbet af andet kvartal 2024, under forudsætning af godkendelse fra relevante myndigheder.

NNIT vælger ny bestyrelse

It-selskabet NNIT holdt torsdag generalforsamling, hvor man blandt andet skulle vælge ny bestyrelse.

Det skete på selskabets hovedkvarter i Søborg.

Det skriver NNIT i en pressemeddelelse.

Her blev Carsten Dilling genvalgt som formand for bestyrelsen, og Eivind Kolding blev genvalgt som næstformand.

Der var også genvalg af Nigel Govett, Caroline Serfass og Christian Kanstrup, samt nyvalg af Jan Winther som bestyrelsesmedlem.

Det betyder, at NNIT's bestyrelse ser således ud nu:

- Carsten Dilling (formand)
- Eivind Kolding (næstformand)
- Nigel Govett
- Caroline Serfass
- Christian Kanstrup
- Jan Winther