Topchef: En tredjedel af alle amerikanernes sundhedsdata flyder på dark web

At en tredjedel af amerikanernes helbredsoplysninger flyder frit, er et estimat. Undersøgelsen er stadig i gang. 153 millioner kroner betalt i løsesum er blot en dråbe i den gigantiske regning. Her er, hvad vi ved efter topchefens afhøring.

Artikel top billede

(Foto: Senate Finance Commitee)

Andrew Witty, topchef for den amerikanske sundhedsgigant United Health, vidnede for et udvalg i den amerikanske kongres i onsdags omkring det vidtgående ransomware-angreb mod datterselskabet Change Health.

Løsesummen lød på 22 millioner dollar (153 millioner kroner), men regningen bliver over 70 gange større. Topchefen estimerer, at angrebet kommer til at koste cirka 1,6 milliarder dollar (11,1 milliarder kroner) i løbet af året - og det er ikke medregnet potentielle sagsanlæg eller bøder.

Efter et par insisterende spørgsmål vurderede topchefen, at omkring en tredjedel af de amerikanske borgere formentligt har fået lækket deres helbredsoplysninger, men ifølge topchefen er det stadig for tidligt at sige, fordi undersøgelser stadig er i gang, skriver mediet cso-online.

Topchefen blev særligt hårdt udfrittet om den manglende multifaktor-godkendelse.

Ifølge cso-online forklarede Andrew Witty, at platformen Change Health blev integreret glidende i løbet af slutningen af 2022, men stadig med en stor portion teknisk gæld.

Change Health håndterer omkring halvdelen af såkaldte medical claims i USA. Det er regningerne fra apoteker, læger eller sygehuse, som videresendes til forsikringsselskaber.

Den lede double whammy

Andrew Witty anerkendte overfor the House Energy and Commerce Committee, at i slutningen af 2023 advarede blandt andet FBI og CISA, at sårbarheder i Citrix brugt i kritisk infrastruktur blev udnyttet af den russiske ransomware-gruppe Aplha/Black Cat.

En anbefaling, som Change Health ikke efterlevede. Nu er selskabet ifølge topchefen i gang med en intern undersøgelse af, hvorfor sårbarhederne ikke blev lukket.

Få dage efter betalingen af løsesum, forlangte gruppen RansomHub yderligere betaling med forsikring om, at de også havde 4TB data liggende med helbredsoplysninger.

Efter sigende på grund af interne magtkampe i den russiske cyberunderverden, fordi gruppen af affliates var blevet snydt af ‘moderselskabet’ Black Cat.

Opslaget på bandens leak site er dog sidenhen taget ned. Det er dog uklart, hvad årsagen er.

Tidligere har datagidselforhandler Michael Sjøberg udtalt til Computerworld, at selvom man ikke skal stole på kriminelle, så er der alligevel en form for markedslogik i det kriminelle økosystem.

“Der findes ikke en Trustpilot for hackere, men de er ret bevidste om, at det skader deres forretningsmodel, hvis det postes på X, LinkedIn eller rygtes i sikkerhedsbranchen, at lige præcis dén gruppe kan man ikke stole på,” forklarede han.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

Sikkerhed | Online

Cyber Briefing: Fra identity-angreb til sikker genopretning

Identity-angreb rammer virksomhedens kontrolplan først. Få konkrete råd til at beskytte og gendanne AD og Entra ID, validere recovery og styrke cyberresiliensen. Deltag og lær hvordan du kan sikre hurtigere vej tilbage efter et angreb.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S