Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Regeringen har netop nedsat en ekspertgruppe til at støtte Den Digitale Taskforce, hvor fagbevægelsen glimrer ved sit fravær.
Det undrer mig, for i ledelsesresuméet fra den helt aktuelle evaluering af AI-signaturprojekterne i den offentlige sektor, står der direkte: "AI-projekter ændrer ofte værdikæder og arbejdsgange, hvilket kræver bred inddragelse af medarbejdergrupper, herunder i evalueringen af om løsningen skaber den nødvendige værdi".
Vi er lige præcis et sted i udviklingen af AI, hvor menneskers involvering gør den helt store forskel – både i forhold til den snigende og personlige brug af for eksempel ChatGPT og på de større og mere forkromede organisatoriske udrulninger af AI.
Derfor er det positivt, at tusinder af HK’ere allerede har deltaget i efteruddannelse om AI, og nu kan kommunerne nærmest uden at have penge op af lommerne give AI-uddannelse overenskomst-sikret til endnu flere.
Det bidrager til, at AI kommer til at fungere i praksis, skrev Ditte Gottlieb Bredahl, formand for HK Kommunal i Hovedstaden, i Jyllands-Postens kronik 18. januar.
Stærkt og løfterigt
Zoom lige ud en gang.
Hvor er det stærkt, at vi i Danmark har aktive fagforbund, som kaster sig frivilligt ind i udviklingen af AI, selv om vi i årtier har kunnet læse dommedagsprofetier om, hvordan AI vil udkonkurrere mennesker og skabe arbejdsløshed.
Medarbejderne kunne lige så godt sidde og surmule og sabotere ovre i skammekrogen, men det gør de ikke.
Og her taler jeg af egen erfaring, for Knowit var for fem år siden med til at levere viden og inspiration til kursustilbuddet ”Fremtidens HK’er” med fokus på blandt andet AI og RPA.
Det er meget løfterigt, og jeg vil hermed opfordre Digitaliseringsministeren til straks at invitere fagbevægelsen ind i varmen i forhold til Danmarks satsning på AI.
Vi har brug for alle gode kræfter.
Uden for ledelsens kontrol
Medarbejderne på både offentlige og private arbejdspladser er i fuld gang med at benytte generativ AI til alle mulige opgaver.
Det sker af sig selv og delvist uden for ledelsens kontrol, og det skærper behovet for tillidsfuld samtale.
I den anden ende af skalaen, hvor jeg formoder at Den Digitale Taskforce skal slå sine folder, handler AI om større projekter.
For det er oplagt, at AI kan erstatte, automatisere og effektivisere hele forretningsgange.
Men også her vil medarbejderne med ”fingrene nede i suppen” være en vigtig ressource og uomgængelig faktor for at få succes – jævnfør evalueringen af signaturprojekterne.
Made in Denmark
EU har lavet de regulatoriske rammer for ”menneskevenlig AI”, som vi kan styre efter.
Nu er det op til ledere og medarbejdere at få det til at ske i virkeligheden, og den innovation skal vi gøre alt for at fremme.
Jeg tror på, at det kan ske gennem tillid og frihed og tilførsel af ressourcer.
Jeg er skeptisk i forhold til en klassisk finansministeriel tilgang, hvor man indkasserer besparelseseffekten, før man har testet, klargjort og implementeret.
Jeg håber også at fagbevægelsen kan se sin egen langsigtede interesse i at udvikle AI med et menneskeligt ansigt og ikke forfalder til kun at kigge på kortsigtede egeninteresser.
Hvis vi for alvor skal levere AI ”made in Denmark”, så får vi brug for at trække på alle gode kræfter på samme tid.
Vi får brug for trygge og derfor eksperimenterende medarbejdere, vi får brug for de vilde ideer fra iværksættere og vi får brug for ledere, som tør at række ud efter en ny måde at gøre tingene på.
USA investerer 3.500 milliarder kroner
I forhold til generativ AI er danskerne som sædvanlig helt fremme i bussen med at bruge ny digital teknologi på det personlige plan, men hvis vi skal udmærke os som nation, skal alle sejl sættes.
Regeringen kan passende skæve til England og Keir Starmers udspil om AI.
Englænderne smider i nabolaget af 120 milliarder kroner ind i en AI-satsning, mens Danmark til sammenligning vil bruge 63 millioner kroner over tre år.
Og i USA har et joint-venture flankeret af Donald Trump netop annonceret en investering i AI-infrastruktur i omegnen af 3500 milliarder kroner.
Der skal sikkert spises brød til, men signalet er ikke til at komme udenom, for det er et tal, der matcher Danmarks BNP.
Jeg kunne godt forestille mig, at Danmark kunne eksportere erfaringen med tillidsfuld omgang med AI til en verden, som er træt af tech-giganternes kynisme og kinesernes totalitære tilgang.
Vi må vise at teknologien er et værktøj i menneskehedens tjeneste og ikke omvendt.
Vi har gode kort på hånden, men vi skal altså også turde at spille ud.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
