Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Er AI ved at blive (selv)bevidst? Er udviklingen skræmmende, eller er danske medier og eksperter de seneste uger blevet spundet for AI-virksomheden Anthropics smarte marketingmaskine?
Svaret er sidstnævnte.
Ifølge både TV 2, Ingeniøren og en række danske meningsdannere på området skulle den nye AI-udvikling hos tech-giganten Anthropic (konkurrent til OpenAI og andre) angiveligt være 'skræmmende' og et tegn på, at AI er ved at udvikle 'en form for selvbevidsthed'.
AI-modellen der truede dens brugere
Udmeldingerne kom ovenpå Anthropics smarte PR-stunt forud for lanceringen af deres nye AI-model i slutningen af maj måned.
Her skabte Anthropic et scenarie, hvor en AI-model truede med at afsløre en medarbejders affære for ikke at blive lukket ned. Nøgleordet var imidlertid SKABT.
Dette til trods talte flere både medier og meningsdannere med på den potentielle dystopi, men missede fuldstændig de to vigtigste pointer, når vi taler AI-modeller og AI-virksomheder som den nævnte:
1. AI modeller har ingen fri vilje og dermed heller ikke den egenskab, at de kan have en vilje til at leve. Ikke mindst fordi en model ikke lever.
Når en model svarer, at den vil forsøge undgå at blive slukket, så er det udelukkende, fordi den er blevet trænet til at svare sådan. Den beregner det mest sandsynlige svar, der forventes.
2. Både OpenAI og Anthropic har en historik med at skabe disse mediestunts op imod nye produktlanceringer.
Begge disse virksomheder har ansat i hundredvis af såkaldte 'strategic storytellers', som by the way er mennesker og ikke AI.
Disse storytellers har til formål at mystificere teknologien; skabe frygt og bekymring og dernæst positionere tech-virksomhederne som dem, der har løsningen på de problemer, de selv har opstillet.
Et greb Sam Altman fra OpenAI har benyttet sig af i snart 10 år. Jeg har tidligere beskrevet denne kommunikationsstrategi - altså at skabe dystopier som et magtinstrument.
En nødvendig opvågning i AI-debatten
Hidtil har jeg imidlertid ikke set herhjemme, hvorledes medierne blot griber bolden og fortæller med på en åbenlyst falsk præmis.
Det er så sket nu, og dét er skræmmende. Ikke det fingerede scenarie med AI-modellen. Det er den egentlige historie kombineret med de førnævnte strategic storytellers.
Når medier ukritisk videreformidler fortællinger om AI-modeller, der viser "vilje til at leve", afslører det ikke en teknologisk revolution, men en narrativ krise. Det peger på et presserende behov for mere nuanceret, kritisk og informeret formidling omkring kunstig intelligens.
Der er ingen tvivl om, at AI-teknologi rykker sig med hastige skridt, og at det kan være svært - selv for fagfolk - at følge med i både muligheder og implikationer. Men netop derfor er det afgørende, at vi skelner mellem science fiction og science fact.
Når en virksomhed som Anthropic - eller OpenAI før dem - iscenesætter en model, der “truende” forsøger at undgå nedlukning, er det ikke et glimt af fremtidens selvbevidste maskiner.
Det er et narrativt greb. Et markedsføringsstunt. Og det virker, fordi det aktiverer vores dybeste kulturelle forestillinger om teknologiens væsen og magt. Men det betyder ikke, at vi skal lade os rive med.
I stedet bør vi som samfund - og især dem, der har en stemme i den offentlige debat - være opmærksomme på, hvad der egentlig foregår: En magtkamp om kontrollen over narrativet.
For hvis tech-virksomheder kan positionere sig som både problemet og løsningen på samme tid, står de stærkt.
Ikke nødvendigvis på grund af teknologien i sig selv, men på grund af det frygtbillede, de har formået at opbygge.
Derfor er det vigtigt, at vi insisterer på mere kritiske spørgsmål: Hvem fortæller historien om AI - og hvorfor? Hvad tjener de på at få os til at tro, at maskiner snart vågner? Og hvilken demokratisk samtale bliver mulig, hvis vi hele tiden taler om AI som en slags guddommelig kraft i stedet for som det, det reelt er: et værktøj, skabt af mennesker og kontrolleret af dem, der har ressourcerne til det?
AI er ikke bevidst, men vores måde at tale om det på afslører, hvor bevidste vi selv er om teknologiens indflydelse.
Lad os bruge den viden til at hæve niveauet i debatten og tage kontrollen tilbage over den virkelige fortælling. Ikke den fiktive.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.