Danske virksomheder overser den vigtige del af cloud-strategien

Klumme: Danske virksomheder flytter massivt til skyen, men evnen til at gendanne data halter efter. I en tid med flere cyberangreb og stigende krav om datasuværenitet bliver robusthed et strategisk must.

Artikel top billede

(Foto: istockphoto.com)

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

Danske virksomheder har de seneste år gjort store fremskridt i deres digitale transformation.

Cloud-løsninger og kunstig intelligens har for alvor fundet vej ind i forretningsstrategierne – og mange organisationer begynder nu at se konkrete resultater.

Men udviklingen har også en bagside. Jo mere data, der flyttes til skyen, desto mere komplekse bliver sikkerhedsudfordringerne. Det gælder ikke mindst evnen til hurtigt at kunne gendanne data efter et angreb eller en fejl.

For i takt med at antallet af cyberhændelser stiger, bliver forskellen mellem datatilgængelighed og datagendannelse stadig vigtigere at forstå.

Vi ser en tydelig tendens: Mange virksomheder antager, at deres data er sikret, blot fordi den ligger i skyen.

I praksis kan et system dog sagtens være online – men stadig være kompromitteret, krypteret eller utilgængeligt.

En cloud-native tilgang til cybersikkerhed handler derfor ikke kun om at beskytte adgangen til data, men om at kunne gendanne den, når noget går galt. Det er i den disciplin, mange virksomheder stadig halter bagefter.

Cloud under pres i Danmark

Den nye Kyndryl Readiness Report 2025 viser, at danske organisationer begynder at tage denne udfordring alvorligt.

Hele 84 procent af de adspurgte virksomheder har oplevet et cyberrelateret driftsstop det seneste år, og 36 procent har allerede investeret i mere omfattende sikkerhedsforanstaltninger.

Samtidig er geopolitiske forhold og datasuverænitet blevet en del af it-strategien.
80 procent af danske ledere udtrykker bekymring over risikoen ved at lagre og håndtere data i globale cloudmiljøer, og 63 procent har allerede ændret deres cloudstrategi – blandt andet gennem datarepatriering eller ved at revurdere leverandørvalg.

Det peger på en ny virkelighed: Cloud er ikke længere en standardløsning, men et strategisk valg, der kræver nøje afvejning af risiko, compliance og kontrol.

Næste skridt er robusthed

For danske virksomheder bør næste skridt i cloud- og digitaliseringsprocessen derfor handle om robusthed.

Det betyder ikke nødvendigvis at flytte alt ud af skyen, men at designe løsninger, hvor data altid kan beskyttes, flyttes og gendannes.

Cybersikkerhed kan ikke længere isoleres som et teknisk spørgsmål.

Det er blevet en forretningskritisk disciplin, der direkte påvirker virksomheders evne til at drive innovation og beskytte deres kunder.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Annonceindlæg fra Deloitte

Danske CIO’ers evner i strategi og eksekvering er afgørende for succes med generativ AI

Ny rapport varsler risiko for, at vi i Norden sakker bagud på teknologier med de mest markante potentialer. CIO’erne bliver afgørende for succes.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Rasmus Stage Sørensen som Operations Director. Han kommer fra en stilling som Partner & Director, Delivery hos Impact Commerce. Han er uddannet kandidat it i communication and organization på Aarhus University. Han har tidligere beskæftiget sig med med at drive leveranceorganisationer. Nyt job

Rasmus Stage Sørensen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

Benjamin Terp

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Huy Duc Nguyen som Developer ERP. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til at udvikle, bygge og skræddersy IT-løsninger, der skaber vækst og succes i vores kunders forretninger. Han kommer fra en stilling som Software Developer hos Navtilus. Han er uddannet i bioteknologi på Aalborg University. Nyt job

Huy Duc Nguyen

Norriq Danmark A/S