AI-lab #24: Tre nemme tricks, der med et snuptag kan gøre dig 20-50 gange bedre til AI

Tre smarte metoder kan gøre en nærmest ufatteligt forskel for alle, der anvender AI. Og de er nemme at lære.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Velkommen til det 24. AI-lab.

Vi skal først se lidt på, hvordan AI’s anden bølge påvirker virksomheder og mennesker, så afslører jeg mine tre superkræfter, finder ud af, hvor mange møder jeg har holdt på jobbet og afslører nogle vilde idéer fra MMC26 i Krakow i den forgange weekend.

Jeg slutter af med at opklare et 74 år gammelt mysterie om den forsvundne melodi.

Men først den anden bølge.

Den første AI-bølge varede i tre år, nemlig fra ChatGPT kom frem 30. november 2022 og til november/december, hvor en ny release af Claude Code satte folk i stand til at lave it-programmer, websites mm., der bare virkede, uden at skrive en linje kode.

Nu, hvor vi er tre måneder inde i den anden bølge, fyrer Martin Thorborg 30 folk, der kan erstattes af AI, mens IBM fyrer en masse og dernæst hyrer en masse til jobs, som man troede, at AI skulle erstatte (læs historien her).

Dilemmaet, der også diskuteres i Harvard Business Review og andre steder, er dette:

Skal man helt undlade at ansætte nyuddannede, fordi de gamle kan erstatte dem med AI? Skal man ansætte AI-natives og lade dem erstatte de gamle? Eller skal man i stedet lade de nyuddannede AI-natives lære de gamle nye tricks og smartere måder at arbejde på?

Thorborg har valgt den første vej, IBM den anden. Jeg håber, at mange andre vil vælge den tredje.

Hvorfor glor I på mails?

En af historierne går på, at en AI-native blev ansat et sted og undrede sig over, at de gamle medarbejdere altid indledte dagen med at glo på mails, for det havde de jo gjort hver dag i de sidste 30-40 år.

Han indledte i stedet dagen med at tale med AI’en om de ting, der skulle laves den dag. Det dér med inbox’en kiggede han måske på senere på dagen.

Alle vi gamle har jo i nogle år vidst, at unge mennesker ikke kigger på mail. Man skal jo sende dem en WhatsApp eller sms om, at de skal læse deres mail, for at det lykkes.

Men tanken om at starte dagen med at overveje, hvad der skal laves - og hvordan - sammen med ChatGPT, Claude og/eller Gemini er da ikke så ringe. Prøv det. Jeg har forsøgt i et par uger nu, og det føles rigtigt.

Mine tre superkræfter, der gør dig 20-50 gange bedre til AI

Jeg har holdt ret mange AI-introkurser efterhånden, og jeg er endt med at lære folk, der skal bruge AI til hverdag og fest, tre "superpowers."

Det kan gøres på en time til halvanden, og det gør en kæmpe forskel for både nybegyndere og mere erfarne brugere.

Here goes:

Den første superkraft er at sætte modellen til Thinking. Og sæt den gerne til "Udvidet", når du bruger den på computeren (ikke muligt på mobilen).

Overvej tillige at slå "Internetsøgning" til i værktøjslinjen.

Den kombination svarer til Deep Research for et halvt år siden, men det tager meget kortere tid, og er desuden den bedste shopping-assistent du kunne ønske dig.

Thinking har også den fordel, at hallucinationer er en saga blot (undtagen i Gemini, og ingen forstår hvorfor Google ikke har fået fixet det ligesom ChatGPT og Claude har).

Metaprompt-teknikken er den anden superkraft, og den har jeg nu destilleret ind til ét skridt:

"Lav en prompt, der sammenligner to vedhæftede lovforslag. Foreslå derpå 10 forbedringer til prompten og lav en version 2 af prompten, der inkluderer forbedringerne. Men først skal du lave grundig research på de bedste prompting-teknikker til dette formål per 25. februar 2026 og anvende dem til at lave prompten."

"Sammenligner du to vedhæftede lovforslag" og "25. februar 2026" skal du selvfølgelig rette til det, som du vil lave og den dato, som du laver det på.

Det er helt ufatteligt, så meget bedre prompten bliver.

Den finder de bedste prompting-teknikker, som menneskeheden kender til for dette specifikke formål per dags dato, den laver en god prompt baseret på dem - og så finder den selv huller, mangler og forbedringer til prompten og laver en version 2 med det hele inkluderet.

Fun fact: Hvis man skal holde sig opdateret med hensyn til prompting-teknikker, skal man læse et videnskabeligt papir hver fjerde minut døgnet rundt. Det er bedre bare at lade AI’en finde de bedste af dem og hele tiden være opdateret.

Den tredje superkraft er at optage samtaler, møder, interviews, sig selv, mm, transskribere det og lade ChatGPT "massere" det til alt muligt (referater, ISO-procedurer, sikring af viden fra eksperter, komplicerede prompts, tale til en fødselar, oplæg til en sit-com, osv).

Man kan på den måde fange folks tavse/tyste viden (tacit knowledge), og eftersom man taler tre gange hurtigere, end man skriver giver det meget mere input. Betragt tale som en datakilde.

Ved møder sparer man også en hjerne, der nu kan deltage i mødet i stedet for at lade som om vedkommende kan to ting på én gang (skrive referat og tænke). Jeg kalder teknikken ITAKK (udtales “Ih, tak!”): Interview, Transskription, AI, Kontrol & Korrektion.

De smarte optager også KK-delen, transskriberer den og feeder den til AI’en.

Lad gerne folk tegne kruseduller på whiteboarden, eller vise noget på skærmen, mens de forklarer dette eller hint, mens det optages.

Man får meget viden ud af hovedet på dem og ned på papir på den måde. Det er første gang, at vi reelt kan opnå det forjættede knowledge management, sikre viden fra en ekspert, der går på pension, etc.

Hvor mange møder har jeg holdt i tidens løb?

Forleden morgen på vej på arbejde tænkte jeg på, hvor mange møder jeg egentlig havde været med til sidste år, hvor mange kurser jeg havde holdt, osv.

Da jeg åbnede pc'en på kontoret skrev jeg følgende til ChatGPT:

“Jeg kunne godt tænke mig at gå tilbage til den tid, hvor jeg startede her og kigge i kalenderen i Outlook og se, hvilke møder jeg egentlig har haft, og også møder, hvor der står noget med kursus eller ChatGPT eller AI, så jeg kan få et overblik over, hvor mange af den slags kurser jeg har holdt, og hvad jeg i øvrigt ellers har brugt min tid til på møder. Hvordan kan man gøre det ved hjælp af VBA-kode?”

Den lavede VBA-koden, fortalte mig, hvordan jeg skulle indsætte den i Outlook (Alt-F11), aktivere den (F5) og så kørte det.

Den bad om startdato, slutdato og søgeord (den foreslog startdato til engang i 2020, slutdato som dags dato samt søgeordene “kursus, chatgpt, ai”, så det var bare at trykke retur tre gange, og så kom der en CSV-fil ud, som røg direkte i Excel.

Nu kan jeg så bede ChatGPT lave alle mulige analyser på det, og komme med forslag til timeregistrering, osv.

Vilde idéer fra MMC26 i Krakow

Min ven Peter Ryhl, der jo laver mjød, den fantastiske musiker Bjarne, Bjarnes to messing-lurer og jeg var i Krakow i weekenden til Mead Madness Cup 2026, der nu er verdens største mjød-møde (prøv at sige det på fynsk efter et glas mjød).

250 deltagere og 1.200 flasker mjød, der var indsendt til bedømmelse på forhånd og derefter blev stillet frem til fælles fornøjelse til galla-festen, hvor man uddeler medaljerne…. ikke kedeligt.

Helt fantastisk tog Peter bronze i kategorien Nordiske Professionelle bryggere.

Men ind imellem fik Peter og jeg os en øl, så det hele ikke blev alt for tungt og sukret.

Han bruger Claude og Lovable non-stop nu til at bygge alle mulige softwareløsninger, ofte flere om dagen, og vi fik et væld af idéer på de tre dage.

Vi blev enige om at tale om Aap, der står for “As a Prompt”, det vil sige i modsætning til “As a Service”, for eksempel Bogholder AaP, Skatterådgiver AaP, Enterprise Arkitekt AaP, licensekspert AaP eller Datalake AaP.

Betragt AI som den udbyder af billige eksperter, som I altid har drømt om for at kunne få lavet alskens ting.

Genbesøg alle de idéer og projekter, som I droppede i tidens løb, fordi det ville blive for dyrt, tage for lang tid, eller bare ikke kunne lade sig gøre (jeg kalder det Abandoned Use Cases). Ikke flere overspringshandlinger! Man er, hvad man gør.

Nå, det var dét (men lov mig at læse PS’et!). Skriv til mogensxy@gmail.com med jeres forslag til AaP’er I mangler eller allerede har lavet.

PS: Den forsvundne melodi
For 74 år siden skrev Bjarnes far en lejlighedssang til Bjarnes lillesøsters 14-års fødselsdag. Hun lever stadig og har snart fødselsdag, så Bjarne vil gerne have, at de synger sangen for hende igen.

Men deres far skrev ikke, hvilken melodi sangen gik på.

Bjarne har kun farens håndskrevne tekst, som I kan studere her:

Jeg satte både ChatGPT, Claude og Gemini på opgaven, og her var Gemini totalt overlegen og meget imponerende, mens ChatGPT (endda Pro-modellen) og Claude fjumrede rundt.

Her er min prompt og Gemini’s svar:

“Bjarnes far skrev for mange år siden denne lejlighedssang til hans (farens) lillesøster, da hun fyldte 14 (hun er 91 år nu). Den blev skrevet i hånden med skråskrift, som jo er vanskeligt at læse. Hele teksten er vedhæftet.

Bjarne har skrevet de første cirka otte linjer i en lidt mere læselig stil i det andet billede. To ting du skal gøre: Læse, forstå og skrive hele teksten. Dernæst skal du scanne den danske sangskat og finde ud af, hvilken melodi Bjarnes far baserede sangen på.”

Gemini:
Sikke en fantastisk familiens skat! Det er en meget charmerende lejlighedssang, og du har ret i, at den ældre skråskrift kan være lidt af en udfordring.

Bjarne har gjort et rigtig flot forarbejde med at tyde det første vers, men skriften har dog snydt ham et par steder.

Ved at kigge på rimstrukturen, versefødderne og de historiske referencer i teksten, har jeg både kunnet afkode hele teksten og regne ud, hvilken kendt melodi sangen er skrevet til.

Sangen er skrevet på melodien til H.C. Andersens "I Danmark er jeg født" (I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme...).

Rytmen, stavelserne og rimene (A-B-A-B-C-D-D-C) passer fuldstændig overens med denne klassiker.

Prøv for eksempel at synge første linje: "En lille sang du giver undertiden" på melodien til "I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme". Det passer helt perfekt!

Her er den fulde tekst. Jeg har rettet et par småting fra Bjarnes oversættelse (for eksempel står der "Skjortetrold" og ikke "Skjorten", og "a sengen sprang" frem for "af sin sprang", hvilket også får rimet til at passe med "sang").

Bemærk desuden en sjov detalje i vers 2: Bjarnes far har simpelthen glemt at skrive den allersidste linje. For at melodien ("I Danmark er jeg født") passer, mangler der en ottende linje til sidst i andet vers, som rimer på "forbi".

Det er en meget klassisk og charmerende "fejl" i hjemmeskrevne lejlighedssange."

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Infrastruktur | København

Datacenterstrategi 2026

Denne konference bidrager med viden om, hvordan du balancerer cloud, on-premise og hybrid infrastruktur med fokus på kontrol, compliance og forretning.

Sikkerhed | Aarhus C

Identity Festival 2026 - Aarhus

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

Sikkerhed | København S

Roundtable: Sådan forbereder du virksomheden på næste trusselsbillede

Verden er i opbrud. Voldsomme geopolitiske forandringer, fortsat krig i Europa og konstante cyberangreb stiller helt nye krav til danske virksomheder. Trusselsbilledet ændrer sig fra uge til uge - og det kræver både politisk forståelse,...

Se alle vores events inden for it

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Network Engineer

Nordjylland

Københavns Universitet

Identity management specialist

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Thomas Bjørn Nielsen som E-Commerce Manager. Han skal især beskæftige sig med at optimere og vækste virksomhedens digitale platforme yderligere. Han kommer fra en stilling som Operations Project Manager hos Tiger Media. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en MSc. i International Virksomhedsøkonomi. Nyt job

Thomas Bjørn Nielsen

Renewtech ApS

Mark Michaelsen, teknisk systemejer og projektleder hos Aarhus Kommune, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Mark Michaelsen

Aarhus Kommune

Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Mads Linné Kaasgaard, 31 år,  som Marketing Specialist. Han skal især beskæftige sig med med at løfte Renewtechs brand og kommunikation yderligere ud globalt. Han kommer fra en stilling som Marketing Manager hos Induflex A/S. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en Cand. Merc. i Sprog & International Virksomhedskommunikation. Nyt job

Mads Linné Kaasgaard

Renewtech ApS

Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Kirsten Skriver som Warehouse Team Lead. Hun skal især beskæftige sig med udviklingen af det globale lagersetup hos Renewtech. Hun kommer fra en stilling som Lagerchef hos BORG Automotive Reman A/S. Nyt job

Kirsten Skriver

Renewtech ApS