Morgen-briefing: EU vil lokke verdens hotteste AI-selskab over Atlanten / Rapport river sociale mediers løfter om børnesikkerhed fra hinanden / AI er blevet USA's næste kulturkrig

EU vil lokke verdens hotteste AI-selskab over Atlanten. AI er blevet USA's næste kulturkrig. Ny rapport river sociale mediers løfter om børnesikkerhed fra hinanden. Næsten alle bruger AI på jobbet, men alt for få bliver oplært.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen og velkommen til tirsdagens morgen-briefing fra Computerworld.

Det er tirsdag , datoen siger 30. juni – årets 181. dag. Når kalenderen slår midnat i aften, er første halvdel af 2026 historie, og anden halvleg kan fløjtes i gang.

Men inden vi når så langt, har jeg – Qëndrim Fazliu – atter en gang samlet fire historier om europæisk AI-uafhængighed, danskernes AI-kompetencer, sociale mediers sikkerhedsløfter og den voksende AI-modstand i USA.

God læselyst og hav en rigtig god dag.

Tak fordi du læser med.

EU vil lokke verdens hotteste AI-selskab over Atlanten

EU bør forsøge at få AI-selskabet Anthropic til at etablere sig i Europa.

I hvert fald, hvis det står til Østrigs digitaliseringsminister Alexander Pröll, som ifølge Reuters har opfordret EU-Kommissionen til at undersøge mulighederne for at tiltrække virksomheden.

Det sker efter, at USA har indført begrænsninger på adgangen til Anthropics mest avancerede AI-modeller for brugere uden for USA.

I et brev til EU's teknologikommissær Henna Virkkunen skriver den østrigske digitaliseringsminister, at Europa skal sikre sig adgang til de vigtigste AI-innovationer og ikke nøjes med at administrere beslutninger, der træffes andre steder.

Forslaget kommer i kølvandet på en bredere strategi fra EU’s side, hvor man arbejder på at styrke europæisk cloud, kunstig intelligens og halvlederproduktion og dermed mindske afhængigheden af amerikanske tech-giganter.

Næsten alle bruger AI på jobbet men alt for få bliver oplært

Kunstig intelligens er blevet en fast del af hverdagen for de fleste danskere med længere videregående uddannelser.

En ny analyse fra Djøf viser, at 87 procent af medlemmerne nu bruger AI i deres arbejde, hvilket er en markant stigning fra 64 procent i 2024.

Samme undersøgelse viser dog, at kompetenceudviklingen på området halter bagefter.

Kun 46 procent oplyser, at de har fået tilbudt AI-relateret efteruddannelse det seneste år, selv om syv ud af ti ønsker at blive bedre til at bruge teknologien, og hver femte vurderer, at de endnu ikke har de nødvendige AI-kompetencer.

Ifølge Djøf er der behov for en national indsats.

"AI er ikke længere fremtid. Det er allerede en del af hverdagen på danske arbejdspladser. Men teknologi skaber ikke værdi i sig selv. Det gør mennesker. Derfor er det afgørende, at medarbejdere og ledere får de kompetencer, der gør dem i stand til at bruge AI klogt, sikkert og kritisk," siger Djøfs formand Sara Vergo i en pressemeddelelse.

Ny rapport river børnesikkerheden på sociale medier fra hinanden

Mange af de sikkerhedsfunktioner, som sociale medier markedsfører over for børn og unge, virker ikke efter hensigten.

Det konkluderer forskere fra Cybersafety Research Center, ifølge New York Times, efter at have testet 86 sikkerhedsfunktioner på TikTok, Instagram, Snapchat og YouTube.

Kun 35 af funktionerne - godt 40 procent - fungerede både teknisk og var samtidig lette nok for børn og unge at finde og anvende.

Forskerne peger blandt andet på, at børn flere steder fortsat kan omgå begrænsninger omkring selvskade, spiseforstyrrelser og kontakt fra voksne.

Ifølge mediet har Meta, YouTube og Snapchat efterfølgende afvist flere af rapportens konklusioner og fastholder, at deres sikkerhedsløsninger fungerer efter hensigten.

AI er blevet USA's næste kulturkrig

Modstanden mod kunstig intelligens vokser i USA - også blandt mange af Donald Trumps egne vælgere.

Det skriver CNN i et portræt af Joe Allen, der er forfatter og en markant AI-kritiker på den amerikanske højrefløj.

Han har de seneste år opbygget en stor tilhængerskare gennem foredrag, kirkelige arrangementer og optrædener i podcasten War Room, der ledes af Donald Trumps tidligere chefrådgiver Steve Bannon.

Joe Allen advarer mod AI's konsekvenser for blandt andet arbejdspladser, energiforbrug og børn, og budskabet finder i stigende grad genklang hos konservative amerikanere.

Udviklingen kan ifølge CNN blive en politisk udfordring for Donald Trump, der hidtil har ført en forholdsvis lempelig linje over for AI-regulering for at styrke USA's konkurrenceevne over for Kina.

En ny måling fra Pew Research Center viser samtidig, at et flertal af amerikanerne nu vurderer, at kunstig intelligens vil være mere skadelig end gavnlig for samfundet.

Annonceindlæg fra Academic Work Denmark A/S

Accele­rated learning har løst samfund­skri­tiske udfordringer hos vores nordiske naboer

Med akut mangel på blandt andet IT- og Tech kompetencer er det nødvendigt at gøre op med traditionel uddannelsestænkning.

Capgemini Danmark A/S

AI Data Architect

Københavnsområdet

KMD A/S

Senior SAP Architect

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Souschef til Informations- og kommunikationsteknologi i Cyberdivisionen Hvidovre

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura