Kommentar: Der er ikke nok at tænke i hardware

Prisfald på hardware har fået en del it-afdelinger til at søge at løse ethvert it-problem med mere udstyr, men CTO Onlines serie Find Flaskehalsene peger på, at denne tilgang er utilstrækkelig.

Når det gælder indkøb, oplever it-afdelingerne en guldalder for tiden: Processorer, servere, netværksudstyr, storage-enheder - stort set alt professionelt it-udstyr man kan komme i tanke om - er blevet massemarkeds-produkter. Det betyder, at langt det meste it-udstyr bliver billigere samtidig med, at det bliver hurtigere.

Denne udvikling har fået mange it-chefer til - af økonomiske grunde - så at sige at smide hardware efter hvilket som helst problem fra besværlig netværks-arkitektur til sendrægtige applikationer.

Det er imidlertid ikke nok, siger Maggie Biggs og Paul Venezia, der for InfoWorld har skrevet serien om de 15 trin til at finde flaskehalsene i netværket, som CTO Online offentliggør i øjeblikket. Hvor fristende det end er, at betragte it-universet som bestående af hardware, kan det føre til, at man overser de virkelige problemer.

Tag et typisk netværk, der ikke kører så hurtigt som det burde: En måde at prøve at forbedre ydelsen er at skifte til nye servere, men hvor effektiv er denne løsning egentlig?

- På et virksomhedsnetværk er forskellen mellem et 1,2 GHz Plll- og en 3.0 GHz P4-system, der kører DNS- og DHCP-services, være umærkelig, skriver Paul Venezia i trin 1: Det er nok ikke serverne. Der imod vil en lille fejl i konfigurationen, som to duplex-switchporte, der er sat forkert op i forhold til hinanden, nedsætte serverens ydelse betydeligt, tilføjer han senere i serien.

Maggie Briggs og Paul Venezia er professionelle it-folk, der arbejder med kompliceret infrastruktur i større virksomheder, når de ikke lige skriver for InfoWorld. Derfor afspejler de 15 trin, der skal gennemgås for at finde flaskehalsene praktiske erfaringer fra mange typer netværk i en række virksomheder.

- Nogle af trinene og de løsningsforslag, de peger på, kan virke selvindlysende, men sådan fremtræder de ikke for den teknisk ansvarlige og for it-chefen, der står midt i problemerne, siger Paul Venezia. Og Maggie Briggs tilføjer:

- Hvis topledelsen går en tur rundt i virksomheden og spørger it- og driftfolkene, hvad der skal til for at få driften til at køre mere gnidningsfrit, vil det være svar som disse 15 trin, de vil få.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere