Amerikanske Adobe, som især kendes for programmet Photoshop, melder om en stigning i indtjeningen på 38 procent i årets fjerde kvartalsregnskab.
Øget salg af produkterne Acrobat og Creative Suite indbringer Adobe, verdens største producent af software til grafisk design, en stigning på omsætningen på 19 procent i årets fjerde kvartalsregnskab til i alt 3,2 milliarder kroner. Det skriver Wall Street Journal.
Samtidig må Adobe sige farvel til finansdirektør Murray Demo. Ifølge en pressemeddelelse fra softwareproducenten vælger han at forlade selskabet for at tilbringe mere tid med familien.
Kvartalsregnskabet afspejler ifølge The Wall Street Journal ikke opkøbet af Macromedia, da denne handel blev lukket den 3. december 2005.