Fra næste uge og to måneder frem vil 20 danske familier to gange om ugen modtage en kurv med RFID-taggede fødevarer.
Det sker som et led i en større undersøgelse af RFID-teknologiens potentiale inden for fødevareområdet.
RFID-fødevarerne består blandt andet af mælk fra Arla, kød fra Danish Crown, slik og chokolade fra Toms, juice fra Rynkeby og brød fra Schulstad.
Det er Innovation Lab, der styrer projektet, mens Videnskabsministeriet finansierer det.
Stregkoden skal væk
- Formålet er at undersøge mulighederne i at udskifte den traditionelle stregkode med RFID-taggede fødevarer, siger Henrik Juel, der er projektleder og ansat på Innovation Lab.
Mens en stregkode på en liter mælk kun kan angive producenten og produkttypen, giver RFID mulighed for, at man kan lagre langt flere oplysninger, som forbrugeren kan få adgang til via en database på internettet - for eksempel tapningsdatoen, holdbarhedsdatoen og prisen.
De 20 testfamilier bliver udstyret med en RFID-læser og en bærbar computer for at kunne få adgang til databasen på internettet.
Perspektiverne ved RFID-tagget mad er store, men i første omgang er formålet med projektet at undersøge, om forbrugerne overhovedet ønsker denne form for teknologi.
- Testperioden har til formål at undersøge, om man som forbruger er interesseret i at have adgang til de her uddybende informationer om fødevarerne – og om forbrugerne også har nogle krav til de informationer, der er i databasen, forklarer Henrik Juel.
Han peger på, at forbrugerne får en langt større fødevaresikkerhed med RFID.
Gård kan spores
I fremtiden vil man for eksempel kunne spore, hvilken gård et stykke kød kommer fra, hvad landmanden bruger af foderstof, og hvordan besætningen trives i staldene.
Derudover har producenten også mulighed for at kunne tilbagekalde nogle af sine produkter, inden myndighederne når at udsende et varsel.
Henrik Juel nævner, at der for et års tid siden var den såkaldte hindbær-sag, hvor en nogle hindbær fra Polen var oversprøjtet med kloakvand.
Desværre nåede flere danskere at indtage de sundhedsfarlig hindbær.
- Med RFID kan man i det øjeblik producenten opdager, at der er noget galt, sende en besked ud, så man også ude i det enkelte hjem får at vide, at der er noget galt med produktet, siger Henrik Juel.
Først realistisk om nogle år
Med projektet, der kaldes "fremtidens hjælpsomme mad", skal det blandt andet undersøges, om RFID-teknologien er moden til den her form for services.
Selv om fordelene ved RFID-tagget mad virker oplagte, så er det nok et tilbud, som forbrugerne må vente nogle år på bliver til virkelighed her i Danmark.
RFID-tags er nemlig forholdsvist dyre, med mindre man køber meget store partier, og de intelligente tags kan også stadig blive endnu mere intelligente.
Henrik Juel fra Innovation Lab forestiller sig, at det enkelte produkt måske vil blive fem ører dyrere på grund af RFID-tags, og indtil videre giver testfamilierne udtryk for, at de egentlig godt ville være villige til at betale den pris, hvis de så til gengæld fik en større fødevaresikkerhed.
- Det ville ikke være realistiske for alvor at sætte det i gang nu, men man kan godt forestille sig, at vi over de næste syv års tid vil få meget mere intelligente tags, der også er billigere, lyder det fra Henrik Juel.
