KL går efter mange kommune-leverandører

Flere standarder skal give kommunerne en stærkere rolle som bestillere på it-området og skaffe flere leverandører til kommunernes udviklingsprojekter.

Kommunerne vil have en stærkere rolle, når de bestiller it-systemer - og især når det drejer sig om systemer, der skal skræddersys til deres individuelle behov.

Samtidigt skal systemerne også kunne kommunikere sammen på tværs af kommuneskel samt med statens systemer som eksempelvis SKAT.

Det siger Kommunernes Landsforening (KL), der vil gøre op med statens tankegang med at samle indkøbsstyrken på få leverandører.

Mere standadisering

Chefkonsulent i KL, Jakob Aagaard Harder, ser gerne, at kommunerne benytter sig af flere leverandører - så længe man kan samle flere kommuner til at stille krav om, at de samme standarder følges.

- Det drejer sig først om fremmest om standardisering. Så længe kommunerne følger standarderne, kan de selv bestemme, om de vil købe systemer, der er grønne eller røde. Bare minimumskravene i standarderne er opfyldt, siger han.

Han mener, at standardiseringen muliggør et flerleverandør-marked.

Når de 98 nye kommuner er en realitet, skulle initiativet med standardisering gerne nedbryde leverandørernes adgangsbarriere, så de får lettere ved at byde ind på nicheområder i udviklingsarbejdet.

Flere leverandører

- Det er ikke hensigtsmæssigt, at staten gennem udbud givere en enkelt eller få leverandører ansvaret for udviklingen på et helt område, siger Jakob Aagaard Harder.

Han påpeger, at det blandt andet ikke giver den nødvendige fleksibilitet og plads til at kommuner prøver forskellige veje eller fokuspunkter i it-udviklingen.

Bagsiden af strategien er dog, at den enkelte kommune må vente på, at andre kommuner også skal have udviklet et lignende system.

Standardisering af data og processer er en omfattende opgave, så alt kan ikke nås på en gang.

- Når vi arbejder med samlede kravspecifikationer, så er hele pointen jo, at samle 5-10 kommuner i klynger. På den måde får vi nedbragt omkostningerne og standardiseret løsningerne i takt med udviklingsbehovet, lyder det.

Bestyrelsen for KL behandler strategi-udkastet 17. november 2006.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra gavdi

    AI er blevet en del af arbejdsdagen - men er vi klar til at bruge den?

    AI bliver først for alvor en del af arbejdet, når teknologien integreres i den måde, vi arbejder på. At have adgang til AI betyder ikke nødvendigvis, at medarbejderne er klar til at bruge den.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S