15 minutters gåtur i 20 graders kulde har en overraskende effekt – mit mundtøj er så koldt, at jeg har svært ved at tale tydeligt.
Jeg er i Canada og læser MBAkurser på Richard Ivey School of Business. Jeg er kommet for at mødes med en career management-konsulent, men ordene kæmper med at få læberne til at bevæge sig rigtigt, så jeg lader hende “do the talking”.
Hun har reviewet mit CV, og jeg afventer det velkendte, varmende, anerkendende nik for mine eskapader.
Det bliver dog til noget, der snarere minder om det canadiske vejr, et køligt nik, og hun viser mig mine to A4-sider med en hel del røde streger.
I Nordamerika handler det ikke så meget om ens handlinger, men resultaterne af dem.
Hvor meget har du tjent?
Det afspejles i det typiske nordamerikanske CV ved, at der står mindre om, hvad man lavede i tidligere job, end om hvor mange penge virksomheden sparede eller tjente på det.
Jeg påtænker at arbejde sommeren over for et af de store konsulenthuse, McKinsey eller Boston Consulting Group. Her handler det endnu mere om resultater. Håndgribelige, målbare, om ikke monetære resultater.
Jeg er kommet ind i et “meritokrati”: Et samfund hvor rigdom, position og social status er baseret på konkurrence på evne og talent i modsætning til nedarvning og andre vilkårlige kvoter. Et friskt pust fra den danske jantelov.
Sommerjob i investeringsbank
Meget få nordamerikanere tager kandidatgrader. I stedet læser man bachelor direkte efter high school og er ude på arbejdsmarkedet som 20-21 årig.
I løbet af high school og bachelor’en tager man typisk sommerjob for konsulenthuse og investeringsbanker. Desuden er man med i en masse klubber.
Utallige studerende har været “vice presidents” i en frivillig organisation.
Når man kommer ud på den anden side, måles og vejes man på opnåede resultater: Hvor mange har man haft under sig, hvor store projekter har man arbejdet på (i dollars), hvor mange “extra curricular activities” har man deltaget i og hvor høje stillinger, har man haft. Noget anderledes end de mange tjenerjob og lignende på unge danskeres CV’er.
Der er dog ikke lang fra meritokrati til elitisme, og elitisme begynder at lugte af noget knap så retfærdigt. Kombineret med en række andre politiske faktorer kan det blive til det frygtede fyord: Amerikanske tilstande.
Spørgsmålet er, hvor slemt det er – mon ikke man kunne lære noget uden nødvendigvis at kopiere samfundsmodellen i denGeorge Bush’ske helhed?
Danmark ville have godt kontante tal
Mon ikke det danske samfund ville nyde godt af nogle kontante tal og resultater? Det er dybest set en motivator – folk gør det, de bliver målt på i højere grad end det, de “burde”.
Jeg tror, folk ville yde mere, hvis de vidste, at de konkrete resultater får direkte betydning for deres karriere.
Der er naturligvis udfordringer forbundet med at lade målet hellige midlet.
For eksempel at man især i USA arbejder 60-80 timer om ugen som “junior level consultant” for de fleste konsulenthuse, ikke bare dem med slavepiskerrenommé.
Tag således en dansk erhvervskulturgryde og hæld en spiseskefuld amerikansk meritokrati i og lad det simre nogle år.
Kulturen er færdig, når gryden bobler af konkurrencedygtige danske unge med den rigtige kombination af bredde, tværfaglighed, målrettethed og ambition.
Mads Schjølin, MBA-studerende på Richard Ivey School of Business.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
