For få konkrete eksempler på hemmelige jobkartel-aftaler til at kunne lovgive.
Det er beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens (V) udmeldning, efter hans udvalg er kommet med en foreløbig rapport på baggrund af en lang række høringssvar.
"Jeg må sige, at den viden, høringen foreløbigt har resulteret i, forekommer mig som et noget skrøbeligt grundlag at lovgive på," siger han.
Han henviser til, at der ikke er indsendt tilstrækkelig dokumentation for omfanget af aftalerne.
Nægter at spørge
Udvalget nægter at spørge de navngivne virksomheder, der i medierne er blevet kædet sammen med jobkarteller.
Det er udvalget ellers blevet opfordret til i flere af høringssvarene.
Udvalget begrunder holdningen med, at det ikke har fået mandat til at føre tilsyn.
Fagforeninger i det røde felt
"Det er jo helt absurd," siger faglig sekretær Hanne Lykke Jespersen fra Prosa.
Hun fortæller, at Prosa i sit høringssvar har bedt udvalget kontakte følgende virksomheder: SDC, Blue Phoenix Solutions, IBM, A.P. Møller Mærsk, WM data, CSC, SDC, Software Innovation, Fujitsu, Rambøll, Folketinget, Bankdata, ADP Dealer Services, Accenture og KMD.
Men de er ikke blevet kontaktet.
"Spørgsmålet er, om ministeren overhovedet er interesseret i at få afklaret, hvor stort omfanget er," siger hun.
Uenighed mellem chef og ansatte
Ikke overraskende giver fagforeningerne og erhvervsorganisationerne meget forskellige input til udvalget i deres høringssvar.
Lønmodtagerne mener, at der er behov for lovgivning.
Omvendt mener flere arbejdsgiver-organisationer slet ikke, at der er behov for regulering på området.
Ikke taget endelig stilling
Ministeren har ikke taget endelige stilling til, om der skal lovgives.
I første omgang afventer han nye høringsvar, som også bør indeholde udkast til lovforslag, som organsationerne har fået frem til den 20. marts til at eftersende.
Udvalget skal komme med sin endelige rapport senest 1. april.
I Tyskland og USA er er de hemmelige aftaler forbudt ved lov, fremgår det af udvalgets foreløbige rapport.
