Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Dansk pc-bygger klar til europæisk erobringstogt

Zepto Computers skruer efter et hæsblæsende år med storvækst, indtjeningsfremgang og børsnotering op for de internationale ambitioner og melder sig klar til kamp mod verdens største producenter af bærbare pc'er og LCD-fladskærme.

Pc-byggeren Zepto fra Hedehusene lidt uden for Roskilde har vind i sejlene og øgede i 2006 dets indtjening med 85 procent, mens omsætningen skød i vejret med mere end 25 procent.

Det fremgår af selskabets netop offentliggjorte årsrapport for 2006, der kommer efter et på mange måder turbulent år for Zepto.

2006 bød eksempelvis på en lynhurtig notering på vækstbørsen First North, hvor det kun tog to dage, før investorerne havde revet 937.000 Zepto-aktier væk.

Børsnoteringen fyldte 30 millioner kroner i Zeptos pengekasse, og pengene blev øremærket til international ekspansion.

Ambitionen skal blandt andet gøres til virkelighed ved at skrue op for markedsføringen i Danmark og i Europa.

"Det er vi allerede i gang med. Vi har netop skudt vores hidtil største markedsføringskampagne, som både foregår i Danmark og i udlandet, i gang" siger Lasse Frost, administrerende direktør for Zepto.

Zepto skruer op for markedsføringen

I Danmark betyder det blandt andet, at Zepto har gang i en større reklame kampagne på tv, mens selskabet i udlandet er i luften med en annoncekampagne i magasiner og på diverse online-medier.

"Det er et led i vores aggressive, internationale vækstplan, der skal medføre, at vi slår mere igennem på den internationale scene," siger Lasse Frost.

Den internationale vækstplan har også ført til åbningen af et Zepto-datterselskab i Tyskland, der første gang slog dørene op den 2. januar 2007. Derudover har Zepto købt 51 procent af aktierne i Zepto Computers i Sverige og etableret et datterselskab i England.

Dermed går Zepto efter at få international succes med et build-to-order-koncept, som er stærkt inspireret af den amerikanske hardwarekæmpe Dell, som ifølge Lasse Frost gør Zepto i stand til at bide skeer med de store hardwareproducenter med bærbare computere på repertoiret som Dell, Acer, Fujitsu Siemens, Lenovo og HP.

Zepto forventer, at væksten i 2006 vil fortsætte i år takt med at den danske forretning udbygges og væksten på de internationale markeder slår igennem.

I konkrete tal betyder det, at Zepto regner med, at omsætningen i 2007 lander på 179 millioner kroner, mens overskuddet før renter og skat bliver på 7,6 millioner kroner.

Zepto satser på fladskærme

Derudover er selskabet også i fuld gang med at satse på nye produktområder, der skal supplere selskabets bærbare pc'er. Første skud på stammen er to nye LCD-fjernsyn, som Zepto sendte på gaden tidligere på året.

"Vi var en smule skeptiske overfor, om det kunne lade sig gøre at sælge designer-fladsskærms-tv over nettet, men salget overstiger klart vores forventninger," siger Lasse Frost.

Han fortæller, at kunderne kommer fra hele Europa. Zepto har designet fladskærmene og bestemt teknologien i dem, mens selve produktionen er lagt ud af huset.

"Vi har lagt produktionen ud til en ekstern partner på nuværende tidspunkt, men det er sandsynligt, at vi flytter den til Hedehusene, når vi når op i en lidt større volumen," siger Lasse Frost.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere