Artikel top billede

Det sociale websted Facebook byder på en masse spændende programmer, der kan gøre det sociale liv på nettet hyggeligere.

Den mest tjekkede software til sociale surfere

Hvilke fem applikationer er de fedeste på det virtuelle mødested, Facebook? Læserne af det populære magasin Wired har stemt!

Computerworld News Service: Facebook lancerede i maj en åben applikationsplatform, der giver brugere mulighed for at udvikle deres egne applikationer og dermed udnytte den sociale netværksside fuldt ud.

Allerede to måneder senere er alle i gang med at skrive små applikationer til Facebook profiler, lige fra store virksomheder til almindelige dødelige brugere.

Nogle er geniale, og nogle er gustne, så vi bad læserne af Wired om at stemme på de bedste applikationer.

Her er afstemningens resultater i omvendt rækkefølge, så den bedste står nederst.

Styr på dit virtuelt travle liv

Dette tilbud fra den populære internetkalender 30 Boxes giver dig mulighed for at administrere din online-tid via Facebook.

Hold øje med fødselsdage, opgaver og andre begivenheder i dit online-liv og del dem med dine online-venner.

Hvis du i forvejen bruger 30 Boxes, kan du også synkronisere dine kalendere og tilføje begivenheder både på Facebook og på 30 Boxes siden.

Kalenderen er også kommet på listen på grund af dens rene brugerfladedesign som er både labert og let at bruge.

iLike

Find musik du kan lide med den sociale musik-opdagelses applikation, iLike.

Når du har tilføjet applikationen, kan du hæfte sange og videoer fra dine yndlingsbands til din profil.

Man skal dog ikke forvente noget alt for avantgarde, eftersom iLike hovedsagdeligt leverer populærmusik.

Du kan også lave lister over koncerter, du har tænkt dig at gå til, hvilket gør det lettere at mødes med venner til koncerter.

Men det bedste ved det hele er iLikes musik-spil.
Det spiller et klip fra en sang, og så skal man gætte kunstneren eller titlen på sangen.

Man får point for rigtige svar og kan sammenligne point med sine virtuelle venner.

Jeg var der!

Craig Ulliotts har skrevet denne lille applikation, så du kan lægge et verdenskort ind på din profil og markere de steder, du har boet eller besøgt.

Det er dels en rejsedagbog og dels en blærerøvsliste, men kortet er godt designet.

De lande eller stater du har besøgt, lyser op med blå farve og dem du har boet i, lyser rødt.

Hvis der er et sted, du drømmer om at rejse til en dag, kan du markere det med grønt.

Graffiti

Denne applikation er en af de helt store favoritter blandt Wireds læsere, og det er ikke så underligt, når man tænker på, hvor enkel den er.

Hvis du lægger Graffiti ind på din profil, kan dine venner skrive beskeder eller tegne tegninger på den.

I modsætning til på Your Wall giver Graffiti folk lov til at være kreative og farverige.

Gratis Ting

Så utroligt som det måske kan lyde, er Free Gifts faktisk en applikation, der giver dig mulighed for at sende en lille gave til en af dine venner.

Gaverne er værdiløse og fjollede: en panda, en ananas, en rulle gaffa-tape, en lyserød elefant, men som skaberen bag, Zachary Allia, skriver: Det er tanken, der tæller.

Vis verden hvor vilde dine venner er med dig ved at vise dine yndlingsgaver frem på din profil.

Ærligheds-æsken

Læg en Honesty Box ud på din profil så folk kan efterlade små anonyme beskeder til dig lige fra "Du er vidunderlig" til "Du har dårlig ånde."

Blå tekst betyder at beskeden er fra en mand, lyserød at den er fra en kvinde – ud over det er den fuldstændig anonym.

Personen der skriver, behøver ikke have en ærlighedsæske. Det er bare en tavle på din hoveddør – en brutalt ærlig tavle.

Oversat af Ditte Thøgersen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere