Medieomtale kan være en forbandelse og en velsignelse – det øger fornøjelsen ved vore sejre, men kan gøre vanskeligheder sværere.
Dertil kommer, at medieomtale ikke er noget, man kan vælge til eller fra. Omtale er i høj grad med til at skabe organisationers og personers brand.
Håndteringen af medieomtale er derfor en vigtig del af, hvordan ledelse bør bedrives i moderne organisationer.
Vi ønsker alle, at vores organisationer ikke har grund til at komme i mediernes kritiske søgelys, og derfor ikke kommer det.
Men vi kan alle blive udsat for begivenheder forskyldt eller uforskyldt, der kræver stillingtagen. Uanset hvor sikre vi føler os, kan vi blive fanget af en mediestorm.
Derfor er det vigtigt, at ens organisation er parat til at håndtere stormen, når den kommer. Det kræver, at der i den daglige ledelse indtænkes kommunikation.
Som leder bør man sørge for, at organisationen har en kommunikationsplan – man kan ikke vente med at opfinde den, til uvejret er brudt ud.
Langsigtet relation
Kommunikationen bør baseres på, at alle samtaler med medier og andre betragtes som en del af en langsigtet relation. Hvad, man siger og gør, har ikke blot betydning her og nu, men smitter af på relationer på længere sigt.
Man skal altid have in mente, at man kommer til at tale med journalisten igen, man skal tale med “med- og modaktører” igen, og man skal henvende sig til kunder og borgere igen.
På den baggrund er det således også en fordel, hvis journalisterne kender en i forvejen forud for stormvejret.
Det giver et bedre udgangspunkt for samtalen, når journalisterne på forhånd har et billede af en, som en troværdig person, der har fakta i orden, og som ikke forsøger at skjule noget.
Det kræver selvfølgelig, at man forud har bevist, at man er denne person. Det kræver, at man altid er til stede for journalister for et svar, at man følger med, og at man er åben og ansvarlig. Man skal aldrig lyve eller fortie sandheden.
Hovedreglen er, at man kun kan miste sin troværdighed en gang. Og medierne elsker at afsløre en bedrager eller udstille en hykler. Giv dem ikke grund til, at det er dig!
Autoritet og empati
Som leder har man i en krisesituation den rolle, at man står forrest. Det er i sidste ende ledelsens ansvar, hvis organisationen fejler.
Det kræves af lederen, at vedkommende kan udvise autoritet og empati med eventuelle ofre. Lederen skal både kunne undskylde og tage ansvar. Og påtage sig ansvaret for, at samme type krise ikke indtræffer igen.
Endelig har man som leder og udtaleperson ansvar for ikke at forlænge en krises historie ved at gøre historien eller krisen mere spændende, end den er.
Er man spændende, giver man medierne grund til at vende tilbage til en. At komme vel ud af en mediestorm er også at tage pusten ud af den ved at tilføre fakta og rolighed. Vel at mærke efter at have undskyldt og påtaget sig sit ansvar.
Når mediestormen raser, kan det have uoverstigelige konsekvenser at være uforberedt. Resultatet kan blive, at organisationen og lederen som person fremstår inkompetent og utroværdig.
Omvendt kan det rette beredskab sikre, at organisationen ikke bare kommer hel igennem, men også opnår de positive effekter, der potentielt ligger i den forøgede omtale. Dermed kan en krise ende som en styrkelse.
Det er god ledelse i mediestormens øje.
Lars Goldschmidt er administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
