Computerworld mener: Internettet har fået sit længe ventede gennembrud som valgmedie under valgkampen og er nu en vigtigere nyhedskilde for vælgerne end den trykte avis.
Men effekten af det nye, interaktive multimedie er ikke helt som ventet. Internettet forvirrer mere end afklarer.
Det fremgår af en undersøgelse, som Userneeds har gennemført for Computerworld og som du kan læse om her.
Danskerne bruger fortsat tv som primær nyhedskilde om valgkampen.
50 procent af danskerne peger på de velkendte levende billeder på tv-skærmen som deres foretrukne valgmedie.
Internettet kommer ind på en andenplads – foretrukket af 22 procent, aviserne blandt 15 procent.
Der er altså flere, der foretrækker at følge nyhederne om valgkampen på nettet end på papir.
Det er dog ikke ensbetydende med, at internettet nu flytter flere stemmer.
Beder man danskerne vurdere, hvilket medie der har størst betydning for deres kryds, så er der nærmest dødt løb mellem nettet og papiraviserne – med tv på en klar førsteplads.
Det er altså fortsat de velkendte, trygge mediekanaler, vælgerne sætter deres lid til.
På nettet er det først og fremmest nyhedsmediernes hjemmesider, der trækker.
48 procent søger deres oplysninger her, mens kun 29 procent går til partiernes hjemmesider.
Nærmest ingen bruger de sociale netværk og alternative medier som MySpace, Facebook, YouTube og blogs. Deres tid er ikke kommet – endnu. Vi har stadig en valgkamp, som foregår på internettet version 1.0.
Hvad betyder nettet for valget?
Hvad betyder internettet så i det hele taget for valget?
Ifølge de valgforskere, som Computerworld har bedt om at analysere de nye medieforbrugstal, sker der flere ting.
På den ene side bombarderer de dynamiske, konstant opdaterede online-nyhedsmedier vælgerne med reportager og synspunkter i et helt andet tempo og omfang end de trykte aviser – eller tv, for så vidt.
Det gør det vanskeligere at overskue alle sager og debatter, hvilket kan forvirre og medføre flere uafklarede vælgere – især blandt de mange, der ikke følger nyhedsstrømmen tæt.
På den anden side tilbyder internettet mange præcist indpakkede oplysninger og argumenter til alle dem, der ved, hvad de går efter, hvilket kan styrke og underbygger allerede etablerede holdninger.
Vi oplever med andre ord en polarisering med dybere hjulspor hos én gruppe vælgere og mere slør i orienteringen hos en anden.
Medie-påvirkningen giver grund til overvejelse i mediehusene.
Det er ikke nødvendigvis en cadeau til redaktionerne, at internettet bliver opfattet som et flimrende medie, der mere forvirrer end afklarer, eller at vælgerne finder det vanskeligere at fastholde fokus på et emne og etablere et fælles debatgrundlag, når valget bliver diskuteret i kantinen og hjemmet.
På internettet er nyhedsmedierne underlagt et benhårdt krav om flest mulige sidevisninger – trafik – som er grundlaget for de annoncer, der er noget nær den eneste indtægtskilde på det gratismedie, som internettet har udviklet sig til.
Kravet om trafik betyder som regel flere nyheder, mere debat, og flere links, hvor udvælgelseskriteriet ikke er kvalitet, men attraktion.
Brugerne skal lokkes til at klikke løs, mens det er mindre væsentligt, hvor det fører hen.
Nyhedsmedierne må se det som deres ansvar at udvikle internettet til et modent medie, der kan samle, fordybe og afklare, frem for kun at levere nyhedsunderholdning. Det er en forudsætning for et velfungerende demokrati.
Og i øvrigt – hvis de ikke evner dét, så risikerer nyhedsmedierne, at valgkampen version 2.0 flytter over på de sociale netværk.
Holder det nye Folketing i tre-fire år, vil sociale netværk i mellemtiden udvikle sig til komplette og præcise kommunikationsværktøjer i vores professionelle, private og politiske liv.
