Se listen over de obligatoriske syv sæt standarder.
Implementeringen af de åbne standarder i de danske offentlige forvaltninger er forløbet uden større problemer i de første uger af 2008.
Og lige om hjørnet kan Danmark høste international anerkendelse for implementeringen.
FN’s Uviklingsprogram omtaler allerede Danmark i sin rapport e-Government Interoperability som et af de lande, der globalt set er længst fremme i arbejdet med åbne standarder.
Og i EU-regi kan de danske erfaringer blive guld værd for andre medlemslande samt software-leverandørerne.
Driver udviklingen
“Sammen med en håndfuld andre lande er Danmark med til at drive udviklingen af åbne standarder i EU,” siger EU’s chef for europæisk it-interoperabilitet for offentlige virksomheder, Serge Novaretti.
Han forklarer, at formålet med indførelsen af de åbne standarder i EU’s offentlige forvaltninger er at udglatte arbejdsgange, rutiner og ikke mindst systemer, der tidligere har varieret fra den ene myndighed til den anden.
Førhen har forskellige rutiner og standarder hindret en effektiv udveksling af data og dokumenter, men de åbne standarder skal garantere, at systemer kan arbejde problemfrit på tværs af alle myndigheder og uafhængigt af leverandører.
Andre EU-lande heriblandt Frankrig, Holland og Tyskland samt Norge – der står uden for EU-samarbejdet – er også i gang med at indføre åbne standarder i offentlige forvaltninger.
EU har dog ikke mandat til at påtvinge nogen lande at indføre åbne standarder på software-området.
God økonomi i standarder
De forskellige europæiske landes standarder er ikke i alle tilfælde ensrettet mod fælles- europæiske standarder eller definitioner.
“Sammen med andre landes arbejde med standarder vil de danske erfaringer få enorm betydning for udarbejdelsen af den fælleseuropæiske definition af åbne standarder, som andre lande med fordel kan benytte,” siger Serge Novaretti.
Han regner med, at første udkast til den fælles definition vil være klar til EU’s administrations-kommissær, Siim Kallas, om seks måneder.
Den fælles definition vil i Serge Novarettis optik være afgørende for, at erhvervslivet også vil få maksimalt udbytte af åbne standarder.
”Det er jo klart, at hvis mange offentlige forvaltninger benytter de samme standarder på tværs af myndigheder og landegrænser, så vil alle kontorer også efterspørge samme formater som eksempelvis ODF eller OOXML,” forklarer han.
En af fadderne til de åbne standarder i Danmark, Morten Helveg Petersen, peger også på store økonomiske perspektiver i, at det offentlige stiller krav til leverandørerne om vedtagne standarder.
Det skyldes en forventning om, at standarderne vil give en øget konkurrence blandt software-leverandørerne til staten.
“Konkurrence er jo godt, fordi det dels giver sig udslag i lavere priser, og dels fordi det tvinger leverandørerne til at udvikle bedre løsninger til det offentlige,” siger Morten Helveg Petersen.
Han mener, at gevinsterne ved at indføre åbne standarder i den danske offentlige sektor vil vise sig relativt hurtigt.
“Jeg tror, vi ser gevinsterne hurtigt, fordi standardiseringen jo eksempelvis gerne skal være med til at undgå hele polemikken med elektroniske patientjournaler, hvor der bliver udviklet alle mulige forskellige løsninger. I stedet bliver forretningsgangene mere effektive fra starten,” lyder det fra Morten Helveg Petersen.
Gang i supporten
Chefkonsulent Rachid El Mousti fra IT- og Telestyrelsens it-strategiske kontor er dog ikke så optimistisk og forventer ikke, at gevinsterne allerede begynder at vise sig i de første uger.
For indførelsen af standarderne vil utvivlsomt også medføre en masse knaster, der skal høvles godt og grundigt af inden implementeringen for alvor bliver harmonisk.
“Der vil komme gang i it-support-afdelingerne, og der er allerede en stigende efterspørgsel efter viden om de åbne standarder, når de nu endelig er kommet i brug. Succesraten er jo heller ikke, at alle offentligt ansatte mestrer det hele her i de første uger, men at vi på længere sigt har en åben offentlig sektor,” siger han.
Se listen over de obligatoriske syv sæt standarder.
Læs mere i fredagens trykte udgave af Computerworld.
