Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Foto: KMD.

Kommune kræver millioner i erstatning af KMD

Problemer med it-system fra KMD får Hjørring Kommune til at forlange millioner af kroner i erstatning. KMD bekræfter, at der har været børnesygdomme, og at man er i dialog om en løsning.

Hjørring Kommune i Nordjylland kræver millioner af kroner i erstatning af KMD for indkøringsproblemer i forbindelse med implementering af selskabets økonomistyringssystem, Opus.

Kommunen mener, at den reelt har været prøveklud for et nyt system, og det skal altså nu koste KMD millioner af kroner, skriver Nordjyske Stiftstidende.

Hos KMD erkender områdedirektør Leif Ilsø, at der har været problemer med økonomistyringssystemet.

"Det er rigtigt, at Hjørring kommune som en af de første syv kommuner, der implementerer Opus, har oplevet en del udfordringer og børnesygdomme," siger Leif Ilsø, områdedirektør i KMD, til Computerworld.

"Der er fortsat nogle forhindringer, selv om vi er kommet langt og har fået bugt med mange knaster, som der har været, når vi skulle få et SAP virksomhedssystem til at fungere i den kommunale verden. Og der kan også komme flere længere nede af banen."

Kræver millionerstatning

Borgmesteren i Hjørring Kommune vil endnu ikke sætte tal på kommunens krav.

"Vi har haft de indledende forhandlinger, og jeg kan kun sige, at det drejer sig om adskillige millioner kroner," siger Hjørring Kommunes borgmester, Finn Olesen, til Nordjyske.

Områdedirektør Leif Ilsø fra KMD ønsker ikke at diskutere en eventuel erstatning gennem pressen, men bekræfter, at der er en dialog i gang.

"Vi drøfter ikke kontraktlige forhold mellem kunder og KMD i pressen, men jeg kan sige, at der naturligvis i kontrakten er taget højde for den type forhold, og vi har i sinde at leve op til de kontrakter, vi indgår med kunderne," siger Leif Ilsø.

"Vi er i dialog med Hjørring Kommune om at finde ud af, hvad der skal til i henhold til de aftaler, vi har indgået. Vi er selvfølgelig villige...fortsættes

... til at se på det, hvis der bliver konstateret nogle uhensigtsmæssigheder i forhold til det, der er aftalt."

Udover en erstatning i millionklassen kræver den nordjyske kommune også, at KMD afsætter ekstra mandetimer til at få systemet til at køre bedre i fremtiden, skriver Nordjyske.

KMD's områdedirektør forventer at være nået til enighed med Hjørring Kommune med udgangen af denne måned, men kan ikke komme nærmere ind på, hvad en aftale vil indebære.

Han peger dog på, at der, i tilfælde af at der har været uhensigtsigtsmæssigheder, vil kunne blive tale om at afhjælpe problemerne ved at dække nogle omkostninger, ved at levere nogle ydelser eller en kombination heraf.

"Men hvordan det kommer til at se ud for den enkelte kunde, er et forhold mellem os og kunden," siger Leif Ilsø fra KMD.

Skyld i budgetoverskridelser

Ifølge Nordjyske Stiftstidende stod det allerede fra starten af 2007 klart, at KMD's økonomisystem ikke leverede varen. Embedsmændene i kommunen kunne således ikke før hen over sommeren sidste år stole på de tal, de fik ud af systemet.

Den manglende gennemsigtighed har været en medvirkende årsag til, at det har været svært at få oversigt over kommunens økonomi.

Systemet blev indført for at få et samlet system i den nye storkommune, men de seneste måneder, er det kommet frem, at kommunen har oplevet store budgetoverskridelser.

Og det nye økonomistyringssystem fra KMD er en del af forklaringen, ikke den væsentligste, men en medvirkende årsag, skriver Nordjyske Stiftstidende.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere