Selv om det er en uheldig situation, at de videregående uddannelser generelt må se store fald i antallet af ansøgere, kan vi i it-branchen glæde os over, at it-studierne kun oplever et mindre fald.
Det kunne tyde på, at de forskellige tiltag, som er blevet foretaget for at re-brande it-uddannelserne og it-branchen, har en effekt.
Vi er nu i gang med at etablere de rigtige dialoger med de unge, og vi er blevet bedre til at portrættere vores branche.
Jeg synes, at det er specielt interessant, at Aarhus Universitets it-studier kan fremvise en stigning i antallet af optagne it-studerende, mens Københavns Universitet og de øvrige steder er lidt mindre fremme i skoene.
Det er dog i høj grad it-uddannelsen digital design - it, æstetik og interaktion, der tiltrækker de kvindelige studerende, og det siger mig, at vi skal tænke over, hvilke associationer titlerne på vores it-uddannelser sætter i gang.
Værdien af de kundskaber, som opnås på et sådant studium ses jo eksempelvis i Facebook's succes. Forskere fra ITU og Dansk Designcenter har netop påpeget, at det er Facebook's design, som er årsag til den store succes.
Derudover er det vigtigt, at indholdet på it-studierne kobles sammen med de konkrete løsninger, som it skal udvikle - dvs. at vi skal fokusere endnu mere på det anvendelsesorienterede for eksempel sundheds-it, miljø-it, trafik-it etc.
Man har nogle af de bedste forudsætninger i Århus for at skabe et anvendelsesorienteret og innovativt it-miljø, da Aarhus Universitets it-uddannelser og it-forskning er samlet i it-byen Katrinebjerg, hvor også flere end 60 virksomheder og Alexandra Instituttet har til huse.
København kan lære noget her
Brandingen af Katrinebjerg og de tætte relationer mellem uddannelsesmiljøet og de private virksomheder kan meget vel være en del af succesen for Aarhus Universitet, og her er der muligvis noget lærdom at hente for specielt København, der ikke har noget lignende.
I Århus er der desuden tænkt i forløb med fokus på praktisk erfaring og fleksible rammer.
Man starter med en bacheloruddannelse med indlejret praktik, hvorefter man kan vælge forskellige overbygningsmuligheder.
Det er efter min mening en god opbygning, da man ikke mister netop de studerende, som bliver afskrækket af fem år på datalogi.
Det er generelt vigtigt, at vi får skabt et billede af it som samfundsnyttigt.
Når de studiesøgende vælger at læse til arkitekt, tænker de ikke på, at det involverer en del matematik og teori - de forestiller sig i stedet, hvad det er, de skal skabe, nemlig bygninger, offentlige rum og pladser etc.
Vi har også i it-branchen gjort en indsats for at vise rollemodeller frem og fortælle om de løsninger, vi skaber til samfundets bedste.
Men vi skal gøre endnu mere og fastholde den dialog med de unge, som vi nu har set virker.
De unge skal have lyst til at komme med "på holdet", som kan ændre verden, som vi kender den.
Det er essentielt, at vi retter opmærksomheden mod det, it skal bruges til, dvs. de samfundsproblemer, vi er med til at løse.
Det gælder især, hvis vi skal fange de unge kvinders interesse. It bekæmper kriminalitet, det forandrer og effektiviserer sundhedsvæsnet, og det gør det mere sikkert for handicappede at færdes i trafikken.
Sådanne løsninger skal it-branchen synliggøre for de unge kvinder.
De skal kunne se, at de kommer til at gøre en positiv forskel. For dem begejstrer teknologien ikke alene.
Annette Stausholm Nielsen er direktør for teknisk kompetence i IBM Nordic og initiativtager til Teknologi og Piger-projektet.
