Artikel top billede

Forsinkede leverancer fra CSC er ifølge Adam Wolf den ene årsag til, at det store digitale tinglysningsprojekt nu er halvandet år forsinket.

Millionregning efter nye CSC-forsinkelser

Regningen efter endnu en udsættelse af den digitale tinglysning løber op i flere hundrede millioner kroner. CSC-forsinkelser og frygt for fejl er årsagen til den seneste udsættelse.

Den nye justitsminister Brian Mikkelsen (K) har arvet flere varme kartofler fra Lene Espersen (K). Og mens politikerne lapper løs på den udskældte politireform, kan Domsstolsstyrelsen fortælle, at der er store problemer med at få det digitale tingslysningssystem færdigt.

Faktisk så store problemer, at projektet blev udskudt for tredje gang, og hvis den nye plan holder, vil tinglysningen gå i luften i september næste år. En forsinkelse på halvandet år.

Forklaringen er, ifølge Domsstolsstyrelsen, forsinkede leverancer og behov for en længere testperiode.

"Der er to hovedårsager. Den ene er forsinkelse af del-leverancer fra CSC. Den anden er, at der er enighed om, at kompleksiteten er så stor, at hvis man vil værne sig mod fejl, så skal man bruge ekstra tid på test," siger Adam Wolf.

De mange forskellige parter, som er afhængige af det kommende system i bankerne og finans- og realkreditinstitutterne har tilsluttet sig udsættelsen.

"Alle er enige om, at det værste vil være, at vi åbner systemet, og der er fejl i det," siger Adam Wolf.

Dobbelt så dyrt

Et par hurtige regnestykker viser, at tinglysningen med den nye deadline har kostet skatteyderne mere end 204 millioner kroner.

Effektiviseringsgevinsten ved systemet er anslået af Deloitte til at være 83,2 millioner kroner om året, og i stedet for at spare penge allerede fra marts i år, så begynder besparelsen først om et år. Pris 124,9 millioner kroner.

Dertil kommer ekstrabevillingen på 80 millioner, som blev godkendt ved den første forsinkelse. Prisen på den seneste udsættelse er stadig på vej til Folketingets finansudvalg, som skal godkende en ekstrabevilling.

Domstolsstyrelsens direktør, Adam Wolf, vil ikke bekræfte de nøjagtige tal. Men han erkender, at udsættelserne koster.

"Det er rigtigt, at der er halvandet års effektiviseringsgevinst, som ikke kommer ind. Den udskydelse vi har nu, den udskyder gevinsten," konstaterer Adam Wolf.

Den oprindelige pris på projektet vurderes til at være omkring 300 millioner kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere