Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

Sønderlemmende kritik rammer Helge Sander

Dansk Metal langer ud efter videnskabsminister Helge Sander (V) med sønderlemmende kritik.

Hos Dansk Metals afdeling af it-ansatte mener man, at it- og teleområdet skal flyttes fra Videnskabsministeriet til Erhvervsministeriet.

"Helge Sander er for optaget af at regulere området, men det, vi har behov for, er at udvikle området," siger forbundssekretær Per Påskesen fra Dansk Metal.

Han frygter, at it-investeringslysten forsvinder, hvis der ikke er politisk opbakning til at skabe innovation og arbejde for at fremme mulighederne på området.

Per Påskesen nævner bredbåndsområdet som et sted, hvor man kan skabe mere fokus på fremtidsmulighederne og innovation.

It-oplæg med seks punkter

Kritikken af ministeren kommer samtidig med, at fagforeningen kommer med et it-oplæg på seks punkter.

Her kan man blandt andet læse, at der bør satses massivt på grøn it og it i uddannelserne.

"Der er klare lighedspunkter mellem vindmølleindustrien og så grøn it," siger Per Påskesen.

Han forklarer at en erhvervsmæssig satsning på grøn it hænger godt sammen med at flytte it-området til Erhvervsministeriet.

Luftet tidligere

Ideen om at flytte it-området tættere på embedsmændene i Erhvervsministeriet, der arbejder tættere med erhvervslivet, er ikke ny.

Faktisk har socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt tidligere luftet tanken om at lave et superministerium, hvor Videnskabsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet bliver slået sammen.

Dengang afviste Venstre forslaget.

Men helt tilbage i 2001 foreslog Venstre og de Konservative faktisk at ændre ressort-områderne i relationerne til it.

Her stod nuværende skatteminister Kristian Jensen i spidsen for, at ville nedlægge daværende It og Forskningsministeriet og sende it-området over i Erhvervsministeriet.

Helge Sander afviser kritikken fra Dansk Metal og meddeler til Børsen, at der er taget hånd om kritikpunkterne i den første politik.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere