Artikel top billede

Oracles Larry Ellison er svært tilfreds med købet af Sun, som han mener vil få afgørende betydning for it-industrien.

Oracle køber Sun Microsystems

Opdateret: Oracle med Larry Ellison i spidsen køber Sun Microsystems for 7,4 milliarder dollar. Det sker få uger efter, at Sun afslog et købstilbud fra IBM.

Efter ugers rygter om, at IBM var ved at købe Sun, meddeler Computerworlds internationale nyhedsbureau nu, at det i stedet bliver Oracle, der bliver den nye ejer af Sun Microsystems.

Oracle betaler 7,4 milliarder dollar for Sun, svarende til omkring 43 milliarder danske kroner.

"Købet af Sun ændrer it-industrien ved at kombinere 'best-in-class' virksomhedssoftware med mission-kritiske systemer," udtaler Larry Ellison, der er administrerende direktør i Oracle.

"Oracle vil blive den eneste virksomhed, der kan udvikle et integeret system, hvor alle dele passer og arbejder sammen, så kunderne ikke selv skal klare det. Vores kunder får gavn af det, når deres udgifter til system-integration falder, mens system-ydeevnen, stabiliteten og sikkerheden stiger," siger Larry Ellison.

Sun: En naturlig udvikling
Suns bestyrelsesformand, Scott McNealy, er tilsyneladende også godt tilfreds med, at det bliver Oracle, der er ny Sun-ejer.

"Oracle og Sun har været industri-pionerer og tætte partnere i mere end 20 år. Denne kombination er en naturlig udvikling i vores forhold og en begivenhed, der vil være med til at definere industrien," lyder det fra Scott McNealy.

Det er langt fra første gang i de senere år, at Oracle har den store pengepung fremme. Blandt andet har virksomheden købt Siebel, PeopleSoft og BEA Systems.

Kold spand vand til IBM

Så sent som den 4. april afgav IBM et købstilbud på Sun, men dengang afslog Sun købstilbuddet på omkring 39 milliarder kroner med begrundelsen, at det var for lavt.

Det er dermed en kold spand vand i hovedet på IBM, når det nu i stedet bliver Oracle, der bringer handlen i hus.

Oracle har omkring 240 ansatte her i Danmark, mens Sun har omkring 90. I de seneste danske årsregnskaber havde selskaberne en omsætning på henholdsvis 290 millioner kroner og 147 millioner kroner.

Sun er - som så mange andre it-virksomheder - hårdt ramt af Finanskrisen. I marts blev det meldt ud, at 1500 medarbejdere skal fyres.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere