Artikel top billede

KMD går i kødet på kommunal service

Den store kommunale it-leverandør KMD vil have kommunerne til at udlicitere store serviceområder som administration af folkepension og boligstøtte til firmaet.

Finansministeriet har i en ny rapport påpeget et stort besparelsespotentiale i kommunerne, hvis administrationen af folkepension, boligstøtte, børnebidrag, fripladstilskud og barselsdagpenge samles i et eller flere servicecentre.

Ideen, om at staten skal overtage opgaven, møder modstand i kommunerne, som mener, at opgaverne skal løses så tæt på borgeren som muligt.

Debatten om centralisering af forskellige serviceområder kommer meget belejligt for KMD. Den store it-leverandør byder sig nu til som et alternativ.

"Vores vurdering er, at rationalet i rapporten er rigtigt. Vores force er at automatisere processen, derfor tror vi, at vi her og nu kan spare 20-30 procent for kommunerne," siger Kim Koch, direktør for service i KMD.

"Vi har lavet business process outsourcing, BPO, på blandt andet lønområdet i flere år, så vi mener, at vi har erfaring med det her," siger Kim Koch.

Allerede i gang

Direktøren forklarer, at KMD er ved at indgå aftaler med to kommuner, Silkeborg og Hillerød, som vil placere den tekniske del af administrationen på en række serviceområder hos KMD.

Og Kim Koch mener, at det er en langt bedre løsning for både kommunerne og staten, hvis opgaven automatiseres og udbydes, end hvis opgaven centraliseres.

"Hvorfor skulle man det og vente to til fire år på effekten ved en centralisering. Vi har et produkt, vi kan gå ud og sælge til kommunerne, og det spiller vi ind i debatten," siger Kim Koch.

Han undrer sig dog over en enkelt detalje i Deloitte-rapport, som ligger til grund for Finansministeriets udspil.

"Der er peget på en masse besparelser, der kan hentes. Men der er ikke noget konkret på, hvor stor en investering, der skal til for at føre planen ud i livet," siger Kim Koch.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere