Artikel top billede

Top 100-vinder: Begyndte som seddel i en idékasse

Top 100: Med otte mand og Henrik Andersen i spidsen leverer e-Boks årets bedste it-regnskab. Ideen til selskabet blev undfanget i en idékasse hos KMD, der netop har solgt sin andel af projektet.

For ni år siden smed to ansatte en lap papir i en idékasse hos it-giganten KMD. På papiret stod, at man burde lave et sikkert og formelt sted på nettet til at afsende og opbevare dokumenter. Det vil lette borgernes håndtering af de mange dokumenter, de får alle mulige steder fra
Da ideen landede på direktionens bord, var der begejstring.

"Det er simpelthen den bedste idé, jeg har set i min tid som direktør for KMD, og det tog os heller ikke mere end 10 minutter at sætte det i gang", sagde administrerende direktør Lars Monrad-Gylling i 2001 til Computerworld.
Herefter er historien i korte træk, at det daværende DMdata, PostDanmark og siden PBS blev tilknyttet projektet.

Helt fra starten var det meningen, at der skulle store spillere til at løbe det i gang, har Lars Monrad-Gylling forklaret.

"Der er tale om et infrastruktur-projekt, hvor brugere og kunder bare skal være til stede. Ellers er det ligesom at eje en telefon uden nogen at ringe til."

Direktør Henrik Andersen har været med om bord lige fra e-Boks' begyndelse.

"Vi kom af en god ide og en kassekredit," siger han.
Og faktisk er det lidt usædvanligt, at større organisationer overhovedet formår at føde ideer på denne måde, vurderer erhvervsmanden og forfatter til flere ledelsesbøger, Lars Kolind.

"Der opstår masser af ideer i store virksomheder, men næsten alle dør inden fødselen," siger han.

Hvis de ideer skal udnyttes, kræver det særlig opmærksomhed, for eksempel at en bestemt medarbejder er ansvarlig for at samle ideerne op og sørge for, at de får et liv i eller uden for organisationen, forklarer professor i innovationsledelse Thomas Ritter fra CBS.

Platformen for indsamling af ideer kan være en idépostkasse eller en mail, man kan sende til, mens evalueringen kan være direktionen eller som på Grundfos, hvor man ligefrem har en organisation i organisationen kaldet New Business med eget budget, egen stab og endog egen bestyrelse.

Professoren forklarer, at ideer i en kompleks verden kan komme internt fra organisationen eller udefra. Og det vil være uklogt at afskære sig fra det ene, for som han siger:
"Der er stor sandsynlighed for, at en organisation med 3.000 ansatte som KMD kan komme med en god ide."

Bryster sig af tennisdarling

I dag arbejder e-Boks med at fremme kendskabet til selskabet. Senest med et sponsorat af tennisspilleren Caroline Wozniacki.

"Når alt kommer til alt, er vi jo blot en lille applikation på nettet, og der kan hun være med til at sætte ansigt på os," siger Henrik Andersen.

Han forklarer, at det er væsentligt at have en profil, der skal agere spydspids i kampen for at vinde nye brugere til den elektroniske e-postkasse.

Ideen om e-Boks kræver da også, at man samler tilpas mange leverandører af dokumenter som banker, forsikringsselskaber og store firmaer, der sender stakkevis af lønsedler ud, så borgerne ønsker at oprette en profil hos e-Boks. Men omvendt skal e-Boks også tiltrække tilstrækkeligt mange brugere til, at virksomheder vitterligt kan spare porto ved udsendelse af lønsedler ved at tilmelde sig tjenesten.

Antallet af modtagere er e-Boks godt tilfreds. I 2008 var 1,8 millioner personer tilmeldt den gratis tjeneste.

På afsender-siden var omkring 500 virksomheder tilmeldt med en samlet volumen i 2008 på 100 millioner sendte digitale rudekuverter, oplyser direktøren.

Omsætningen er vokset med 56,7 procent, så den landede på 52 millioner kroner i 2008. Væksten skyldes ikke en enkeltbegivenhed, forklarer direktøren.

"Den er et udtryk for organisk vækst på flere store kunder," siger Henrik Andersen og henviser til de store afsendere af post som Danske Bank og medejeren PBS.
"Og så havde vi rigtig meget gang i kommunernes lønsedler sidste år."

Men der er fortsat rum til vækst for e-Boks-konceptet, da der samlet set suser godt en milliard kuverter rundt i Danmark om året, vurderer Henrik Andersen.

"Halvdelen af dem får vi aldrig fat i, fordi det er direct mail, reklamer og postkort, men den anden halvdel skulle vi gerne have en god bid af," siger direktøren, som forventer, at selskabet i 2009 vil nå op på 130 til 140 millioner af de 500 millioner kuverter, der er interessante for e-Boks.

Læs alt om Top 100 2009 her.

Slank organisation

De 100 millioner e-Boks-dokumenter sendte omsætningen pr. medarbejder op på 6,5 millioner kroner i 2008, hvilket normalt er en høj effektivitetsgrad for en softwarevirksomhed. Men det skyldes et bevidst valg om kun at koncentrere sig om kerneforretningen, selve e-Boks-applikationen, mener Henrik Andersen.

"Den lille, snævre organisation er et udtryk for, at vi i virkeligheden har mange konsulentydelser rundt omkring os. Vi køber mange ting ude i byen," siger han.

Som eksempel peger Henrik Andersen på, at e-Boks har outsourcet brugersupporten til ISS, som har 10 til 15 personer siddende i et call center til at tage sig af alle brugerhenvendelser.

"Vi tror på, at det er man bedst til andre steder. Hvis vi skulle have supporten her i huset, ville de ansatte være delvist beskæftigede i nogle perioder og overbelastede i andre. Det kræver en vis volumen at drive et call center," siger Henrik Andersen.

"En anden årsag til vores relativt lille medarbejderstab er, at al vores drift foregår ude af huset."

Driften af e-Boks, der i øvrigt er en db2-database, mens frontenden er baseret på Microsoft SQL, foregår hos den nu tidligere ejer KMD.

KMD, der blev opkøbt af en kapitalfond i slutningen af 2008, valgte i marts 2009 at sælge sin andel af e-Boks til Post Danmark og PBS, fordi det ikke passede ind i KMDs kerneforretning.

I 2007, da KMD stadig var en del af ejerkredsen, udvidede e-Boks sit driftsmæssige engagement med KMD ved at indgå en længevarende aftale om køb af kapacitet og drift af e-Boks-applikationen, en aftale der stadig gælder i dag.

"Det giver mening at have mainframes stående til vores type forretning med de krav, vi har til sikkerhed. Det er så nok også lidt dyrere - måske. Det er i hvert fald mere effektivt. Det gør, at jeg kan sove trygt om natten vel vidende, at KMD's overvågningscenter i Aalborg overvåger vores maskiner 24 timer i døgnet."

Ifølge Henrik Andersen var kapaciteten i etableringsårene væsentlig større end behovet i forhold til antal brugere, afsendere og trafik på e-boks.dk.

"Det var en meget stor maskine i forhold til en meget lille omsætning, hvilket man også har kunnet aflæse i vores gamle regnskaber. Maskinen står der stadig. Nu har vi bare en volumen og kundemængde, der passer til den," siger han.

De gode takter kan aflæses i årets resultat for 2008, der med en overskudsgrad på 43,2 procent landede på 17,7 millioner kroner. E-boks har dermed sorte tal på bundlinjen for tredje år i træk efter et samlet underskud på 50 millioner kroner i årene 2002 til 2005.

Dermed lader det til, at ideen fra de to ansatte hos KMD er blevet voksen og flyveklar.

Endnu en årsag til den slanke organisation skal findes på udviklingssiden i selskabet. E-Boks har fire udviklere ansat til at udvikle og designe nye features til e-Boks, nogle gange dog i samarbejde med specialister udefra.

"Men projekterne er altid drevet af vores udviklingschef og udviklingsafdeling," siger Henrik Andersen.

Når en ny feature så er designet og måske produceret i en klikbar html-version eller lignende, overlader e-Boks-udviklerne kodearbejdet til andre, for eksempel KMD.

"Der er nogle områder, hvor det er fornuftigt at eje viden, for det er jo bagsiden af medaljen, når man køber konsulentydelser - at den gode viden ikke bliver aflejret hos e-Boks, men hos konsulenthuset," siger Henrik Andersen.

Det var ikke tidligere et stort tema, fordi KMD altså indtil foråret i år var en del af ejerkredsen i e-Boks. Henrik Andersen mener dog ikke, at KMD's farvel til ejerkredsen får den store betydning for e-Boks.

"De sidste tre til fire år har KMD primært spillet en drift- og leverandørrolle for os, og den rolle er fuldstændigt uændret," siger Henrik Andersen.

Han lægger dog samtidig ikke skjul på, at KMD har spillet en rolle med at hjælpe med at få alle landets kommuner til at benytte e-Boks, ligesom PBS og Post Danmark spiller samme rolle for deres respektive kunder.

Henrik Andersen mener stadig, at KMD vil kunne hjælpe e-Boks i mange sammenhænge.

"KMD har en stor konsulentforretning, som vi kan trække på, og jeg håber da, at vi, selvom vi skal betale markedspris, stadig har lidt hjerterum derovre, så vi kan komme først i rækken, hvis det kniber," siger han.

Sidste år fortalte KMD-direktøren til Computerworld, at e-Boks kunne låne konsulenter efter behov, men sådan er det dog ikke længere.

"Nu er det aftalt helt præcist, hvor mange konsulenter, hvor mange timer og til hvilken pris. Det var det måske også før i tiden, men der var lidt mere elastik. Til gengæld var opgaverne dengang heller ikke så omfattende. Så e-Boks og KMD er stadig venner," siger Henrik Andersen.

Læs alt om Top 100 2009 her.

Hackerangreb udefra

E-Boks køber sig også til hjælp, når sårbarheden over for angreb udefra skal testes.

"Vi bruger hvert år et eksternt konsulenthus til at lave både planlagte og ikke-planlagte hackerangreb mod os for at se, om der er svage punkter. Indtil nu har der ikke været noget voldsomt kritisk, men der er steder, hvor vi har strammet lidt op," siger Henrik Andersen.

I det hele taget fylder sikkerheden meget for selskabet. Produktionen af de dokumenter, der sendes ud via e-Boks, foregår i krypterede miljøer, og når dokumenterne hentes af brugerne, er der identifikation i form af blandt andet digital signatur eller bank-login, mens transmissionen undervejs foregår via en SSL-forbindelse med 128 bit-kryptering. Desuden bliver dokumenterne i e-boksen sendt af sted som "billeder", det vil sige som pdf-dokumenter.

"Vi spurgte i 2001 forbrugerne om, hvor vigtig sikkerhed var, og det var hamrende vigtigt, fordi e-Boks var lidt ukendt. I dag er sikkerhedsaspektet modnet. Det er stadig vigtigt, men nu er det i højere grad brugerfordele som overblik, tidsbesparelse og fordelen ved at kunne samle sine dokumenter på et sted, der er afgørende," siger Henrik Andersen.

"Derfor lytter vi også meget til vores brugere ad forskellige kanaler."

E-Boks benytter fokusgrupper, bruger- og tilfredshedsanalyser og har ris/ros-knapper på e-boks.dk.
"Bare vi flytter et faneblad en millimeter, er der nogle, der mener, det enten er godt eller skidt," fortæller Henrik Andersen.

I brugeranalyserne stiller e-Boks gerne en del åbne spørgsmål, hvor brugerne kan komme med ideer eller forslag til forbedringer af e-Boks. Svarene bliver delt op i idekataloger for at finde ud af, om de kan bruges, eller de er for urealistiske.

"Og så bruger vi informationsarkitekthuse til at vise os, hvordan man bør gøre tingene, for eksempel i forbindelse med ændring af indbakkesystemet ud fra de brugerinput, vi har fået. Man kan jo godt blive lidt hjemmeklog og derfor have brug for andres meninger," siger Henrik Andersen.

Når e-Boks har fået nogle bud på, hvordan det kan gøres, inviterer man udvalgte brugere ind for at prøve en klikbar løsning.

"Det er en af måderne at levere værdi til forbrugerne," mener Henrik Andersen.

I kraft af selskabets ejerkreds er e-Boks også i stand til at sende en såkaldt pre launch-løsning i test hos ejernes flere tusinde medarbejdere, fortæller e-Boks-direktøren.

"På den måde kan vi få luget de sidste småting af vejen, inden ændringerne går i drift på sitet. Ulempen er selvfølgelig, at vi ikke kan ændre noget fra den ene dag til anden, fordi det har tonsvis af implikationer på forskellige ting, for eksempel hos bankerne, hvor man også kan tilgå e-Boks," siger Henrik Andersen.

"Men når det kommer til stykket, er det måske meget godt, at vi ikke bliver til sådan et modefænomen, der skifter med efterårets farver. Man laver jo heller ikke motorvejene om hvert tredje år, fordi det ser bedre ud. Vi ændrer funktioner og laver noget om, når det giver nytte."

En sådan ændring kom i første halvdel af 2009, hvor e-Boks fik en ny indbakke med drag and drop, hvor man kan trække dokumenterne rundt i forskellige mapper, ligesom man kan på sin lokale maskine.

Læs alt om Top 100 2009 her.

Thorborg tester e-Boks

Men hvordan ser e-Boks så ud fra et brugersynspunkt? Det har Martin Thorborg, medstifter af Jubii, Spamfighter og iværksætterportalen Amino.dk, et bud på.

"Jeg har brugt e-Boks siden starten, vil jeg tro, og jeg synes egentlig, at det fungerer meget fornuftigt. Der var lidt usability-problemer i starten, men i dag ser jeg ikke de store problemer," siger Martin Thorborg.

"Jeg bruger det, når jeg går ind via min Danske Bank-konto og trykker på e-Boks. Det gør jeg dog ufatteligt sjældent. Det er mest, når skattevæsenet vil have nogle oplysninger, og der må jeg jo indrømme, at det er en fantastisk ting, at man i stedet for at rode igennem 17.000 forskellige lamme stykker papir kan finde det hele samlet elektronisk mange år tilbage."

Martin Thorborg ser også et par andre fordele ved den elektroniske postkasse.

"Det må også være dejligt for folk, hvis huset brænder, der er indbrud, eller hvis de blot er nogle rodehoveder ligesom mig, at man har sine dokumenter et sikkert sted," siger han.

"Den eneste ulempe er, at rigtig mange brugere får kategoriseret mails fra e-Boks som spam. Det er jo dybt irriterende. Det har vi selvfølgelig i Spamfighter fået ordnet for længe siden, men jeg kunne forestille mig, at det stadig er et problem i mange andre spamfiltre, der er endnu mere aggressive end vores," siger Martin Thorborg.

"Det kan jo betyde, at folk med jævne mellemrum simpelthen ikke får besked om, at der er kommet post. Så der mangler helt klart en sms-funktion. Eller et twit fra Twitter eller what ever. Jeg er nærmest ligeglad."

Martin Thorborg mener, at e-mails er for ustabile som beskedfunktion.

"Jeg har været ude for, at en mail har forputtet sig på en eller anden måde, og lige pludselig har man ikke fået betalt ejendomsskat eller noget i den stil, og det er møgbelastende, så hvis der er mulighed for at få en sms hver gang, der er noget i e-Boks, ville det være optimalt."

En sms-løsning er da heller ikke langt ude i fremtiden, efter Økonomistyrelsen i maj måned valgte e-Boks som leverandør af en digital dokumentboks til det offentlige. I den digitale dokumentboks integreres nemlig også en sms-løsning, NemSMS, der skal give offentlige myndigheder og institutioner mulighed for at sende sms'er til borgerne med alt lige fra påmindelser om, at man skal aflevere sine biblioteksbøger til at få ændringer af sin status på ventelister og påmindelser om aftaler på hospitalet.

"Der er en masse ønsker, krav og ideer fra kommuner, regioner og staten, der giver nye funktioner, og som vil komme alle e-Boks-brugerne til gode. Men statsboksen bliver udviklet oven på samme infrastruktur som e-Boks. Vi tager det bedste fra vores katalog med. Det er jo en del af grunden til, at vi har vundet udbuddet," siger e-Boks-direktør Henrik Andersen.

E-Boks blev i første omgang udvalgt sammen med CSC til at byde på den offentlige dokumentboks, men i januar 2009 aflyste Økonomistyrelsen udbuddet og meddelte, at man i stedet ville forhandle med de to leverandører særskilt. Officielt blev aflysningen af udbuddet begrundet med, at de to bud fra e-Boks og CSC ikke var "konditionsmæssige", men styrelsen ønskede ikke at uddybe, hvad der lå i det. Der har således været spekulationer fremme om, at Økonomistyrelsen var utilfreds med prisen for de to bud, men det afviser Henrik Andersen.

"Nu kan jeg kun tale for e-Boks, men jeg tror ikke, at det havde med prisen at gøre. Jeg tror snarere, det havde noget med den løsning, vi havde tilbudt, at gøre. Vores bud var nødt til at tage hensyn til, at der også er en eksisterende e-Boks, og det var i første omgang ikke forligneligt med statsboksen," siger Henrik Andersen.

Udbuddet af den offentlige dokumentboks/NemSMS kommer til at koste det offentlige lige over 100 millioner kroner.

For de mange millioner skal e-Boks skabe en løsning, så offentlige dokumenter kan tilgås via borger.dk, virk.dk og på kommunernes hjemmesider. Dokumenterme kan fortsat læses i e-Boks, men altså også på en offentlig hjemmeside som borger.dk, eller alle kommunernes hjemmesider. Og for e-Boks kommer den offentlige dokumentboks til at betyde to ting, mener e-Boks-direktøren.

"E-Boks-produktet vil udvikle sig i en bestemt retning mod de offentlige dokumenter. Det medfører en udvidet forretning, fordi der vil være mange offentlige dokumenter, der i dag ikke sendes via e-Boks, men som vi fremover måske får," siger Henrik Andersen.

Samtidig medfører statsboksen også, at e-Boks i de kommende måneder vil fordoble antallet af ansatte. Selskabet er siden 1. januar i år allerede vokset til 12 medarbejdere, dertil kommer 10 til 15 konsulenter fra KMD, som er blevet tilknyttet arbejdet med at designe den nye, statslige dokumentboks.

Læs alt om Top 100 2009 her.

Vi har ikke fået noget forærende

Henrik Andersen afviser dog, at e-Boks med den offentlige løsning i ærmet på det nærmeste skaber et monopol på dokumenthåndtering i Danmark.

"Der er mange hundrede millioner af grunde til, at vi ikke har monopol. Nemlig alle de dokumenter, der ikke bliver sendt igennem os," siger Henrik Andersen.

"Vi er jo ikke kommet sovende til det her. Vi har produceret en værdikæde, der gavner både i den ene og den anden ende. Vi har vist den til markedet, som har taget den til sig, og som gerne vil betale for den."

Desuden står det enhver frit at bygge sin egen konkurrent til e-Boks, mener Henrik Andersen.

"Vi har arbejdet os frem til den position, vi har i dag, med flid, ydmyghed, en del investeringer og noget risiko. Derfor synes jeg ikke, at man kan sige, at vi har fået et monopol forærende," siger han.

De direkte konkurrenter er dog svære at få øje på. Henrik Andersen peger selv på virksomheders egne portaler, almindelig e-mail og den fysiske, håndbårne post.

"Men ved e-mail er der sikkerhedsniveauet til forskel. Mange har svært ved at håndtere krypterede mails, ligesom dokumenterne her vil ligge på brugernes egne pc'er frem for i sikre miljøer hos e-Boks, og hvad angår den håndbårne post, er der prisen til forskel. Altså, vil man helst betale en krone pr. brev i e-Boks eller 5 til 10 kroner eller mere?" spørger Henrik Andersen.

"Og med hensyn til virksomhedernes egne portaler er der tale om modsatrettede interesser, for forbrugerne vil gerne have det samlet ét sted. Vi snakker om infrastruktur her. Og selv om jeg sidder på en del af infrastrukturen, er jeg nødt til at sige, at det ikke giver så meget mening, at vi har fire sæt motorveje."

Professor Mogens Kühn Pedersen fra CBS med speciale i digital forvaltning mener nu, at en konkurrent til e-Boks slet ikke ville være så tosset. "Flere konkurrerende leverandører ville måske give en tilsvarende større teknologisk konkurrence - og dermed "smartere" løsninger," siger han.

Professoren henviser til, at e-boks-dokumenter i dag er pdf-filer - og ikke XML-skemaer.

"Derfor kan de dokumenter, som ligger i e-boks, ikke bidrage synderligt til yderligere effektivisering af digital forvaltning," siger Mogens Kühn Pedersen.

En øget effektivisering beror på, at data bliver udvekslet i digitale formater som for eksempel XML-format - det er for eksempel UBL til nemhandel, som er i familie med XML og udvekslingsformater til EU-myndighedssamarbejde, forklarer Mogens Kühn Pedersen. Han tror dog, at at e-Boks i sidste ende er en gevinst for den digitale forvaltning.

"Jeg tror, at borgernes brug af e-Boks vil skærpe appetitten på at få digital signatur," siger han.

Også i det offentlige bliver det vigtigt for konceptet at få både afsender- og modtager-siden af dokumenter med. Mogens Kühn Pedersen lufter derfor ideen om at "vende bøtten" for tilslutning til e-Boks i det offentlige for borgerne.

"Således at den enkelte i stedet for at skulle tilmelde sig e-Boks snarere skal huske at "framelde" sig e-Boks, hvis ikke man ønsker denne service, men i stedet vil betale for at modtage breve ind ad brevsprækken. Den situation er vi langt fra i - måske vi skulle have en e-Boks-lov svarende til en Nem-handel-lov?," spørger professoren.

Læs alt om Top 100 2009 her.

Post Danmark: Elsparepærer bedre end e-Boks

Monopol eller ej, så gavner det miljøet, når et brev sendes via e-Boks frem for den traditionelle post, viser en undersøgelse, som selskabet har fået foretaget af Force Technology, der er specialiseret i at foretage livscyklusanalyser.

Dermed har endnu en dimension, der ikke fra starten var beskrevet på papirlappen fra idékassen, føjet sig til projektet.

Undersøgelsen, der er baseret på de lige under 100 millioner dokumenter, der blev sendt gennem e-Boks i 2008, konkluderer, at de digitale rudekuverter har skånet miljøet for udledning af 1.650 ton CO2, eller hvad der ifølge Force Technology svarer til 190 danskeres årlige udledning af CO2.

"Vi redder jo ikke planeten ved at lave e-Boks-rudekuverter, men det er klart en fordel. Og de 100 millioner dokumenter svarer til 1.600 ton papir," siger Henrik Andersen fra e-Boks.

Ifølge en undersøgelse fra papirgrossisten Map Danmark er papirforbruget siden 1995 dog alligevel vokset med 20 procent fra 50.000 til 60.000 ton i år. Og besparelsen ved brug af e-Boks imponerer da heller ikke ligefrem e-Boks-ejeren Post Danmark - der i parentes bemærket fortsat i høj grad lever af papirforsendelser.

"For den enkelte afsender og i særdeleshed for brugerne af e-Boks er forskellen praktisk talt lig nul," sagde kommunikationschef i Post Danmark, Lars Kaspersen, til politiken.dk i juni.

Han pegede samtidig på, at det for den enkelte ville være 33 gange mere effektivt at udskifte en 60 watts pære med en energisparepære.

"Det er jeg sikker på, han har ret i, men svaret er jo, at begge dele er vigtige. Husholdningerne skal bruge mindre energi ved at bruge elsparepærer, elspareskinner og andre ting. Og så skal vi også bruge e-Boks. Alle de små ting giver jo et resultat i sidste ende," siger Henrik Andersen.

Undersøgelsen af miljøfordelene ved e-Boks er baseret på, at man bruger to minutter til at læse et e-Boks-dokument. Bruger man for eksempel 10 minutter, forsvinder næsten hele miljøfordelen ved at bruge e-Boks.

"Det er tankevækkende i en tid, hvor også det offentlige har travlt med at gøre alle forsendelser digitale," sagde Post Danmarks kommunika­tionschef til politiken.dk.

"Ja, og fakta er, at man rent faktisk bruger under et minut på at læse et dokument i e-Boks. Vi kan jo se, hvornår folk logger på og af. Brugerne er logget på i under et minut, og det har vi fordoblet i studiet. Derfor kan vi godt tillade os at være frejdige omkring undersøgelsen, fordi tidsforbruget er konservativt sat. Så man sparer i hvert fald mindst det, der står i rapporten," siger Henrik Andersen, som i stedet henviser til, at miljøfordelen kunne femdobles, hvis alle institutioner og virksomheder gik over til e-Boks.

Break-even for Stark

Det er dog langt fra alle landets institutioner og virksomheder, som bruger e-Boks. Men det er selskabets mål at blive Danmarks samlingssted for digitale dokumenter. I dag sender godt 500 virksomheder og institutioner post gennem e-Boks - mange af dem banker og forsikringsselskaber.

Når man spørger selskabets kunder på leverandør-siden tyder noget på, at private firmaer tilsyneladende ikke sparer mange penge ved at vælge en e-Boks-løsning.
I hvert fald taler de kunder uden for bank- og forsikringsverdenen, som Computerworld har talt med, om et "break-even".

Hos byggematerielforhandleren Stark forklarer økonomidirektør Mads Hvelplund, at virksomheden på længere sigt måske kan spare penge ved at bruge e-Boks.

"Det er cirka break-even med den nuværende mængde medarbejdere, der modtager lønsedler," siger økonomidirektøren.

Han oplyser, at Stark ikke har valgt at gøre det til et krav, at lønsedler skal modtages elektronisk.

Miljøet spiller dog en rolle for Stark.

"Der er heller ingen grund til at forøge den miljømæssige belastning ved at bruge print, kuvertering og distribution af lønsedler på papir. Vi forsøger selv at få så mange af vore kunder og leverandører som muligt til at modtage elektronisk kommunikation, for eksempel fakturaer. Det ligger fint i tråd med dette, at de af vores medarbejdere, der foretrækker elektronisk kommunikation i stedet for papirbaseret får mulighed for at slippe for papiret," siger han.

Udlandet venter

Om Caroline Wozniacki også skal hjælpe e-Boks i gang, når selskabet inden for et par år kigger mod udlandet for at udvide forretningen, er endnu for tidligt at sige noget om. Sikkert er det dog, at e-Boks har planer om at blive international.

"Vi har planer om at kigge på Europa og har også sat gang i nogle markedsanalyser, som kan udføres fra "skrivebordet", men lige nu og her har dokumentboks/NemSMS den absolutte topprioritet for os," siger Henrik Andersen.

"Når det projekt er leveret og i sund drift, er skrivebordsanalyserne sikkert færdige, så vi kan begynde at kigge på, hvor det vil være bedst at starte."

Der skal dog opfyldes en række betingelser, før e-Boks vil gå ind på andre markeder. Internetpenetrationen skal være høj, og samtidig skal brugerne være vant til at bruge digitale signaturer og netbank, oplyser Henrik Andersen.

"Norden vil nok være et godt marked for e-Boks at kigge på om to års tid," siger Henrik Andersen og henviser til, at der jo stadig er 300 til 350 millioner dokumenter, som e-Boks ikke har fingre i endnu, ligesom der stadig er en masse afsendere, der ikke bruger e-Boks.

"Så vi kommer bestemt ikke til at kede os i Danmark de næste to år."

Læs alt om Top 100 2009 her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Summit 2021

En moderne digital vindervirksomhed bringer nye teknologier i spil, skaber digital innovation, udnytter data som styringsværktøj og ser verden som én stor markedsplads. Men succes kræver, at du ved, hvor den dyre teknologi kan gøre den største forskel i forretningen. Den kræver, at du ved i hvilken retning den øgede politiske regulering af teknologi og data bevæger sig hen. Og den succes kræver, at du kan udnytte teknologien til at automatisere og skalere til gavn for bundlinjen og budgettet.

26. oktober 2021 | Læs mere


Sats på DevOps og få mere kvalitet og hastighed i både udvikling og drift

Der er mange potentielle gevinster at hente ved at satse på DevOps. Rigtig mange danske virksomheder er allerede i gang. På denne konference får du et indblik i mulighederne med DevOps og gode råd, der kan sikre dig succesen.

02. november 2021 | Læs mere


CIO Trends 2021: Sådan ser teknologiradaren ud hos Danmarks bedste CIOs

Teknologien i virksomheder spiller i den grad en større og større rolle, hvor vi er nødt til at stille endnu større krav til, hvordan vi udnytter den, og hvilke muligheder den giver. Spørgsmålet er dog, hvordan man formår at lede en virksomhed, der konstant skal forholde sig til teknologiens forandringer.

16. november 2021 | Læs mere