Brugerne skal stå stærkere i forhold til deres forsikringsselskab.
Derfor er EU i gang med at udarbejde et regelsæt om solvens og risikostyring i forsikringsselskaber, kaldet Solvency II, og det kommer til at betyde markante ændringer i forsikringsbranchens it-systemer.
Solvency II har været i støbeskeen i godt 10 år, men nu sætter EU damp under kedlerne.
Alle forsikringsselskaber skal nemlig være i stand til at afrapportere til Finansstyrelsen den 1. januar 2012.
Erfaringer fra bankverdenen, der for et par år siden har været gennem en lignende brugersikringsproces, kaldet Basel II, viser at der kommer pres på i it-afdelingerne.
Formålet er at sikre forsikringstagerne bedre, og det kan der være gode grund til.
"Erfaringer fra bankkrisen viser, at sammenhænge og mekanismer, som typisk fungerer under almindelige konjunkturer bliver sat ud af spil i hårde stress situationer. Når en hel branche stresses hårdt, så går det hele ned" fortæller Esben Ejsing, der er divisionsdirektør i SAS Institute. .
De nye krav betyder, at it-systemerne skal være i stand til at hente an række nye data om eksempelvis kunder og regnskaber, og præsentere dem i rapportform for Finansstyrelsen, der er den danske kontrolmyndighed.
"Man vil regne på de værst tænkelige scenarier, og pålægge forsikringsselskaberne, at have penge nok til at betale deres kunder, hvis de skulle blive til virkelighed," siger Esben Ejsing.
Samtidig lægger reglerne op til ensartethed i branchen.
"Der kommer fælleseuropæiske regler for rapporteringen, og de er noget større end dem, vi har i Danmark," siger Jan Parner, der er vicedirektør i Finanstilsynet.
Selskaberne skal have penge til store kriser
Målet med Solvency II er at styrke beskyttelsen af forsikringstagerne ved at lade fremtidens solvenskrav afspejles i selskabernes risikoprofil.
Det betyder i praksis, at forsikringsselskaberne i en krise situation, eksempelvis en alvorlig isvinter eller oversvømmelse, skal have penge nok på kistebunden til at dække skaderne.
Skræk-scenarier man kan regne med
For at finde frem til hvor mange penge det enkelte forsikringsselskab skal have, lægger men en række skrækscenarier ind i et it-system, kombinerer dem med policernes krav og en rækker regnskabsmæssige data.
It-systemerne så stå for værdiansættelsen af aktiver og passiver på et markedsrealistisk grundlag.
Dette medfører ændringer í selskabernes forsikringsmæssige hensættelser, idet der indføres en præcis defineret risikomargin, og derfor kan der være mange penge at spare på et solidt it-system, hvor der kan skrues på flest mulige knapper.
To ben skal være på plads
Overordnet set er der to it-ben, der skal være på plads.
"Forsikringsselskaberne skal have it-systemer, der kan foretage beregninger i et produktionsmiljø og så skal de være i stand til at rapporterer og dokumentere historikken," fortæller Esben Ejsing.
For at få så korrekte rapporter som mulig er der meget store krav til kvaliteten af de data, der skal hives ud af systemerne.
De mange informationer skal samles i et datawarehouse, hvor der så skal regnes på dem ud fra en række stress-scenarier.
Finansstyrelsen skal så godkende et beløb til skadesdækning, der skal være tilgængeligt indenfor en kort periode, eksempelvis til skadesudbetaling efter en alvorlig storm.
Jo mere præcise beregningerne er, jo bedre vil forsikringsselskaberne have overblik over hvor mange frie midler, der er til rådighed til længerevarende investeringer.
