DK-CERT: TEX kan bruges i angreb

Det udbredte formateringssprog TEX kan misbruges til flere slags angreb, skriver Shehzad Ahmad fra DK-CERT i denne måneds klumme om it-sikkerhed.

Artikel top billede

Kan du huske, da de første Word-makrovirus dukkede op?

Nu kan der ske noget lignende inden for TEX.

TEX er et udbredt sprog til at beskrive formateringen af en tekst, så den kan printes i pænt format.

Det er især udbredt inden for matematik og datalogi, men også andre akademiske retninger har taget TEX til sig.

TEX nøjes ikke med at beskrive fontstørrelser, kursiveret tekst og den slags. Sproget indeholder også makroer, der blandt andet kan foretage I/O-operationer.

Det har tre sikkerhedsforskere for nylig eksperimenteret med. Og deres opdagelser viser, at den akademiske verden bør være varsom med at opfatte TEX-filer som ufarlige datafiler.

En TEX-virus

Stephen Checkoway og Hovav Shacham fra University of California at San Diego og Eric Rescorla fra RTFM beskriver risikoen i artiklen "Are Text-Only Data Formats Safe? Or, Use This LATEX Class File to Pwn Your Computer."

En angriber kan afvikle programkode, inficere TEX-dokumenter med virus, få systemet til at gå ned eller få adgang til fortrolig information.

Alt sammen blot ved at bruge I/O-funktionerne i TEX.

I artiklen demonstrerer forskerne, hvordan de kan bygge en virus, der inficerer alle TEX-dokumenter på en Windows-pc med TEX-programmet MikTEX.

Det kræver blot, at man kompilerer en TEX-fil.

Endvidere har de eksperimenteret med online tjenester, der konverterer mellem TEX og andre formater. Her kan de bruge TEX til at læse filer, som ikke er i webserverens dokumenttræ.

Generelt konkluderer de, at risikoen er størst på Windows-platformen.

Her kan en angriber få fuld kontrol over systemet, mens risikoen i Unix-verdenen går på lækning af fortrolige data.

Ingen angreb endnu

Endnu har jeg ikke hørt om angreb, der udnytter sårbarheder i TEX i praksis.

Men de skal nok dukke op. Forskernes artikel viser, at man skal være varsom med filformater.

Vi har haft en tradition for at skelne mellem programfiler og datafiler.

Men datafiler som Word-dokumenter, PDF'er og nu også TEX-filer kan også være programmer.

Så sikkerhedsprogrammerne skal lære at parse endnu flere filtyper.

Og vi andre skal vænne os til ikke at regne noget for risikofrit, blot fordi det ligner en datafil.

DK-CERT (www.cert.dk) er det danske Computer Emergency Response Team. I samarbejde med tilsvarende CERT'er over hele verden indsamler DK-CERT information om internetsikkerhed. DK-CERT udsender advarsler og tager imod anmeldelser af sikkerhedsrelaterede hændelser på internettet.

DK-CERT er en tjeneste fra UNI-C, en styrelse under Undervisningsministeriet.

Shehzad Ahmad opdaterer den sidste fredag i hver måned Computerworlds læsere med de seneste tendenser inden for it-sikkerhed.

KMD A/S

Teknisk Projektleder

Nordjylland

Edlund A/S

Senior Developer

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Sektionschef for materielstamdata i FMI i Ballerup

Københavnsområdet

KMD A/S

Senior Java - udvikler

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Cornerstones

Hvorfor tøver virksomheder, når teknologien er klar, og gevinsterne er tydelige?

Mange virksomheder sidder fast i et forældet ERP-system, selvom det begrænser dem langt mere, end de ofte vil erkende.

Navnenyt fra it-Danmark

Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Rikke Badsberg som ServiceNow Specialist. Hun kommer fra en stilling som ServiceNow administrator and developer hos Kamstrup. Nyt job

Rikke Badsberg

Adeno K/S

Mark Michaelsen, teknisk systemejer og projektleder hos Aarhus Kommune, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Mark Michaelsen

Aarhus Kommune

netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job
Idura har pr. 5. januar 2026 ansat Arjuna Enait, 34 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med videreudvikling af Verify-systemet samt arbejde på implementeringen af CIBA i Norsk BankID. Han kommer fra en stilling som software engineer hos Lasso X. Han er uddannet civilingeniør med speciale i geoteknik. Han har tidligere beskæftiget sig med at bygge microservices til dataindsamling og -processering, samt opdatere legacy-systemer. Nyt job

Arjuna Enait

Idura