Dommer: Microsoft misbruger sit monopol

Microsoft har modtaget et hårdt stød til kæben i retssagen mod den amerikanske regering. Dommeren har kendt Microsoft for et monopol, der skader sine konkurrenter, ud fra undersøgelsernes resultater. I sidste ende kan det betyde en opdeling af softwaregiganten.

Af Daniel Bergsagel, IDG Online

I følge dommer Thomas Penfield Jackson er softwarevirksomheden Microsoft et monopol, der bruger sin magt på markedet til at skade konkurrenter og hindre udvikling i softwarebranchen. Microsofts monopolstatus er gået ud over forbrugerne, og den amerikanske regering skal derfor forberede en indgriben, hvilket kan betyde at ændre Microsofts forretningspraksis eller ligefrem at splitte selskabet i to dele. Et for operativsystemer og et for applikationer.

Så hårdt skriver dommeren i det såkaldte "findings of fact", hvilket ikke er en endelig domsafsigelse, men en klar melding om, hvordan han opfatter bevisførelsen. Den giver også et billede af, til hvilken side dommeren vil hælde, når den endelige dom afsiges engang til næste år.

Spørgsmålet, om Microsoft er et monopol eller ej, er afgørende i retssagen, der begyndte i oktober sidste år, og kendelsen i går aftes amerikansk tid indikerer, at dommeren synes, at regeringens anklagere har beviser nok til at få Microsoft dømt.

Microsoft reagerede promte med at sige, at virksomheden allerede var i gang med at formulere en appel.
- Vi er uenige med kendelsen. Microsoft konkurrerer energisk men retfærdigt. Vores virksomhed opererer inden for lovens rammer til stor glæde for de forbrugere, som vi udvikler software for, sagde grundlæggeren af Microsoft Bill Gates i en udtalelse.

Til gengæld var der jubelstemning i Justitsministeriet i Washington.
- Det er en stor dag for amerikanske forbrugere, sagde justitsminister Janet Reno. Denne sag handler om at beskytte retten til at udvikle og skabe nyt. Den handler om retten til at konkurrere og retten til selv at bestemme hvilket produkt man ønsker at købe, sagde hun.

Dommerens undersøgelsesresultater faldt efter børsernes lukketid i USA, hvor kursen på Microsoftaktien lukkede på kurs 91,6525.  




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere