12 mio. kr. fra IVS til danske Speednames.com

Internet Ventures Scandinavia investerer i et firma, der blandt andet vil være knudepunktet for såkaldte digitale identiteter i Europa og Asien. Stifteren Nikolaj Nyholm (billedet) viger pladsen som adm. dir. til Mogens Nielsen, medstifter af The Vision Factory (nu Catalog International).

Af Dorte Toft

Firmaet Speednames.com, stiftet af den 24-årige Nikolaj Nyholm, får tilført 12 millioner kroner i risikovillig kapital fra Internet Ventures Scandinavia. Aftalen mellem de to parter blev indgået på blot 10 dage i november, men blev først offentliggjort i dag, tirsdag.
Speednames.com registrerer domænenavne i godt 100 lande foruden inden for .com, .org og .net. , og firmaet licenserer sin software til partnere i Europa og Asien.
Kapitalindskudet skal bruges til at få flere partnere i hus, samt til hurtigt at få udviklet et system til registrering og styring af såkaldte digitale identiteter - en slags individuelt knudepunkt for personlige oplysninger ligefra mobiltelefonnummeret til den digitale signatur.
Det er den hidtil største investering, som Internet Ventures Scandinavia (IVS) har gennemført, og selskabet har givet lovning på yderligere fem millioner kroner på et senere tidspunkt.
IVS blev stiftet af fire investorer i november 1999 med omkring 500 millioner kroner i kassen, og med Lars Bruhn som formand. En af medstifterne, Frank Ewald, indtræder som bestyrelsesformand for Speednames.com.
Det er perspektiverne i den digitale identitet som har været afgørende for investeringen, oplyser Ewald.
Der er dog allerede spillere på markedet såsom Novell, der introducerede sit tilbud, ?digitalme? (udtales Digital Me), i oktober, samt Microsoft, der har sit Passport.
Begge tilbyder, at folk ved at inddatere diverse personlige oplysningen en gang for kan skyde genveje både ved e-handel og ved opkobling til diverse registre, hvor adgang fordrer særlig kode. Man kan desuden vælge at have flere identiteter, som afspejler nøjagtigt, hvor få eller hvor mange oplysninger man vil aflevere i en given sammenhæng.
Speednames.com vil dog gå videre og favne også de trådløse net, hvor man kommunikerer via mobiltelefon, Palm-enheder eller andre mobile enheder. Den digitale signatur skal også kunne rummes.
Nikolaj Nyholm tror ikke, at det skader at være lille i konkurrencen med firmaer som Novell og Microsoft.
-De store har jo hver deres agenda, hvilket kan holde potentielle licenstagere tilbage, siger han.
Nyholm viger i øvrigt pladsen som administrerende direktør for firmaet i forbindelse med investeringen.
-Jeg bad som noget af det første IVS om at skaffe en erfaren administrerende direktør, siger han.
Investeringsfirmaet pegede på Mogens Nielsen, der i forvejen har omfattende erfaring på Internet-fronten. Han var medstifter af firmaet The Vision Factory (i dag Catalog International), der var pioner, hvad angår software til at skabe Web-baserede kataloger på baggrund af produktregistre. Han er stadig i bestyrelsen for selskabet, men arbejder i dag for et andet IT-firma.
Speednames.com har for tiden et dusin ansatte og præsterer overskud. Hvor stort vil parterne ikke fortælle. 30 procent af domæneregistrerings-trafikken hos firmaet kommer fra Internet-gængere, der går ind via Speednames-partnere i andre lande. Væksten er på gennemsnitligt 45 procent pr. måned.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Computerworld giver dig hver måned 30 minutter med de nyeste cybertrusler, konkrete angreb og brugbare råd. Få indsigt i AI og sikkerhed, compliance, risikovurdering og forsvarsstrategier. Tilmeld dig næste Cyber Briefing nu.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere