USA oplevede kun en håndfuld problemer, selv om der blev etableret et center for 50 millioner dollars, der skulle tage sig af eventuelle kriser, skriver Wired News.
USA´s kystvagt rapporterede om en skudårsrelateret fejl i et arkiverings modul i meddelelsessystemet.
Ved Offut militære lufthavn, syd for Omaha i Nebraska, var skudåret skyld i, at en database, der er forbundet med overvågning af den globale luftfart, blev utilgængelig. Fejlen medførte, at personalet på basen gik tilbage pen og papir for en dag. Databasen dukkede op igen 1. marts.
En dato-relateret fejl ramte baggagehåndteringen i Washington DC?s Reagan National Airport, hvilket førte til længere check-in køer end normalt.
Også Bulgarien har oplevet fejl. Politiets system, der bruges til at udstede dokumenter, kunne ikke finde den korrekte udløbsdato for dokumenterne, fordi der ikke er en 29. februar i 2005 og 2010.
New Zealand blev ramt af problemer i bankerne. Problemet havde begrænset omfang men fik betydning for elektroniske bank-transaktioner.
Japan blev, som rapporteret i tirsdags, ramt af problemer på vejrstationer og postkontorer.
Det er skudår hver fjerde år, undtagen i de år, der ender på 00, f.eks. år 1800 og år 1900. En undtagelse fra dette er år, hvor hundrederne kan deles med 400. Det betyder, at der er skudår i år 1600, 2000 og 2400. Det kan en del programmører have overset, og det har skabt den udtalte frygt for nedbrud mange steder.
Den amerikanske Y2K-senatskomité har anslået, at der på globalt plan har været brugt 200 milliarder dollars på at afværge år 2000-problemer.