IT-aktier: Luften tilbage i ballonen

Aktierne på de amerikanske og europæiske børser stiger kraftigt igen. Mandag og tirsdag oplevede Nasdaq de største stigninger nogensinde.

Af Daniel Bergsagel, IDG Online

Investorerne har lappet ballonen og har ovenikøbet pumpet lidt luft i den igen, skriver Wall Street Journal, onsdag.
Samlet har den amerikanske teknologibørs Nasdaq mandag og tirsdag oplevet historiske stigninger. På de to dage er aktierne tilsammen steget med ikke mindre end 14,2 procent. Det dramatiske fald i fredags på 9,7 procent er mere end udlignet.

- Det viser, hvor irrationelt markedet er, siger en fondschef til avisen, idet han påpeger, at investorer i dag er villige til at betale op til 20 procent mere for en aktie, som de ikke ville købe fredag, da den var billig.

Alligevel er der sket en justering. Investorerne er stadig skeptiske over de vildeste af Internetvirksomhederne og foretrækker at sætte pengene i de selskaber, der har vist en holdbar forretningsmodel.

Således steg kendte selskaber som SUN Microssystems, HP og Compaq, Amazon, VeriSign kraftigt for blot at nævne et par af de mest iørefaldende. Også Intel og AOL oplevede stigninger i aktiekurserne, idet begge selskaber offentliggjorde flotte kvartalsregnskaber.

Spekulationer gjort til skamme

Intel gjorde spekulationer om faldende pc-salg til skamme og offentliggjorde planer om at øge investeringerne i microprocessorer, for at kunne følge med efterspørgslen. Intel havde i første kvartal en vækst i overskud på hele 37 procent til 2,7 milliarder dollar. En del af det meget positive resultat er dog påvirket af store gevinster på virksomhedens mange investeringer.

Også Internetvirksomheden AOL viser, at den kan tjene penge. Således steg nettoresultatet med 7 procent i tredje kvartal. Det er det første regnskab efter, at AOL overtog Time Warner, og resultatet er bedre, end de amerikanske aktieanalytikerne havde forventet. Stigningen i antallet af nye kunder er dog lidt mindre end i forhold til samme kvartal sidste år. AOL begrunder det med, at virksomheden sidste år fik ualmindelig god reklame i kraft af Hollywoodsuccesen ?You?ve Got Mail?.

Europas IT-aktier fulgte med de amerikanske op. I Tyskland oplevede Deutsche Telekoms Internetudbyder en god børsintroduktion og steg med 7 procent efter tirsdagens handel. På den tyske teknologibørs Neuer Markt steg det toneangivende index med 2,8 procent.

Nye udsving kan ikke udelukkes

I London steg techMark-indexet med 4 procent. Stigningerne var så positive, at investeringsbankerne HSBC Holdings og Merrill Lynch følte, at tiden var inde til at præsentere et 1 milliarder dollar stort investeringsbanks-supermarked.
En repræsentant for det store fællesprojekt Merrill Lynch HSBC siger til Wall Street Journal, at den nye onlinebank vil betjene individuelle investorer udenfor USA.

Det er dog for tidligt at afskrive nye dramatiske udsving på aktiemarkederne. Flere aktører på børserne advarer om, at med så enorme udsving, som vi har oplevet i de seneste dage, er der ingen garanti for at gentagelser ikke finder sted.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Computerworld giver dig hver måned 30 minutter med de nyeste cybertrusler, konkrete angreb og brugbare råd. Få indsigt i AI og sikkerhed, compliance, risikovurdering og forsvarsstrategier. Tilmeld dig næste Cyber Briefing nu.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere