Bruun Rasmussen: Dødssynd at byde selv

På netauktionen QXL byder auktionschefen selv på varerne. Hos et af Danmarks største auktionshuse er reaktionen klar: Hvis vi selv bød på varerne, ville det være ødelæggende for vores troværdighed og direkte ulovligt, siger direktør i Bruun Rasmussen.

Af Malene Grouleff, IDG Online

Med et klik bød auktionschefen på QXL i Danmark forleden 195.000 kroner på en bil under hammeren på det websted, hun selv bestyrer. Auktionschef Line Kjær ser ingen problemer i den praksis. Det gør man derimod i den gamle økonomis auktionshus, Bruun Ramussen Kunstauktioner.

Den lov Bruun Rasmussen opererer under, auktionsholderloven, siger nemlig klart og tydeligt, at auktionshuset ikke selv må byde på varerne. Desuden er det ikke etisk forsvarligt, mener direktør i Bruun Rasmussen, Claus Poulsen.

Det skal understreges, at han ikke forholder sig til selskabet QXL, men alene til forretningspraksis.

- Det kan man ikke acceptere i vores verden. Det ville være en dødssynd. Vi står med en meget stor tærskel af troværdighed over for kunderne. Hvis man kunne byde selv som auktionshus, kunne man jo jonglere rundt med buddene. Man kunne jo se på, hvad der kom ind af bud og få kunderne til at byde op og op og op. Det er helt misforstået og direkte ulovligt, siger Claus Poulsen.

Hvis Bruun Ramussens auktionsleder bød selv, ville han være i stor risiko for at få frataget sin bestalling til at holde auktion, vurderer Claus Poulsen.
Det er Justitsministeriet som myndighed, der udpeger auktionsledere.

Bruun Rasmussen bruger i øvrigt i dag selv nettet til at modtage onlinebud på varer under auktioner. Her skal byderne dog registreres og godkendes 24 timer inden auktionen starter.
Bruun Rasmussen har tre auktionshuse i Danmark og en årlig omsætning på mere end 200 millioner kroner. Første hammerslag faldt i 1948.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere