Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

E-bogens fremtid er i skolen

Fremtiden for e-bøger hedder undervisningsbrug. Der arbejdes i øjeblikket med at få stablet et pilotforsøg på gymnasieniveau på benene til efteråret.

Af Jacob Andersen

Fremtiden for e-bøgerne ligger ikke i udgivelser af romaner, noveller og digtsamlinger. Salget har floppet hidtil, fordi der ikke har været nogen fordel ved at læse bogen på computeren. Det kunne der derimod være i undervisningsmateriale og fagbøger.

Muligheden for selv at skrive noter i teksten via e-bogen eller slå fremmedord op i et online-leksikon med et enkelt klik, virker som tydelige fordele. Derfor er det her, e-bogens fremtid ligger, vurderer Ib Friis Jensen fra Gyldendals e-bogs del.

Ved at bruge e-bogen til undervisningsmateriale vil forlagene kunne kombinere teknikken med en af det øvrige teknikker, som er på vej frem i forlagsbranchen, det såkaldte ?Print-on-demand?.

Det går ud på at eksempelvis en historielærer fra gymnasiet i stedet for at bestille syv forskellige bøger hjem, selv sammensætter sit undervisningsmateriale bestående af kapitel 1, 4 og 13 fra én bog, kapital 3-8 fra en anden også videre. Herefter printer forlaget bøgerne udfra bestillingen.

Gyldendal er ved udvikle en mulighed for også at bruge det til elektroniske bøger, så materialet i løbet af kort tid vil kunne overføres til undervisningsstederne, og derfra sendes ud til de studerendes e-bogs læsere.

Forsøg på gymnasier på vej

I øjeblikket arbejder det lille Skanderborg-firma, eBooks.as, der distribuerer ebogs læsere, på at få stablet et pilotforsøg på benene. Selskabets stifter, Annette Fausing, har haft flere samtaler med interesserede gymnasier og lærere landet over, og håber at gå i gang til efteråret, når den rigtige hardware kommer på markedet. Det produkt, hun har kig på, hedder goReader, og inden længe får hun et test-eksemplar tilsendt fra den amerikanske producent.

Skærmen på e-bogs læseren er på størrelse med en A4-skærm, og selve læseren vejer omkring et kilo. Ved at skrive på skærmen kan eleverne tilføje egne noter i teksten.

- Det er oplagt til brug i undervisning. Det vil kunne blandt andet kunne erstatte alle de løsblade, som lærerne udleverer, og elevernes håndskrevne noter. Samtidig vil man på sigt vil kunne samle størstedelen af undervisningsbøgerne på en læser i stedet for at skulle slæbe rundt på tunge bøger og opslagsværker, siger Annette Fausing, der selv var gymnasielærer, inden hun stiftede eBooks.as.

Til at starte med vil projektet kun kunne bruges til engelsk-undervisning, da der endnu ikke er dansk undervisningsmateriale tilgængeligt.

Århus-gymnasium inde i billedet

Rektor Arvid Bech på Marselisborg Gymnasium i Århus er blandt de interesserede i at deltage i projektet. Han ser flere fordele ved e-bøgerne.

- Dér hvor jeg umiddelbart kan se en idé i det, er at det bliver noget mere fleksibelt og spændende at sammensætte undervisningsmaterialet. Materialet bliver bredere og nemmere at opdatere, fordi man hurtigere og lettere kan få nyt, siger han og vurderer, at et fag som Samfundsfag vil kunne have nytte af e-bøgerne, fordi materialet ændrer sig relativt hurtigt - eksempelvis efter et Folketingsvalg. På den måde vil undervisningsmaterialet kunne blive opdateret elektronisk.

På sigt forestiller han sig, at eleverne får en maskine, den dag de starter på gymnasiet, og herefter får bøger, læseplaner og lignende overført elektronisk til den.

Håber på offentlig støtte

På Marselisborg Gymnasium er sammensat en IT-gruppe bestående af lærere og elever, som sætter sig sammen med Annette Fausing fra eBooks.as og snakker nærmere om projektet i starten af næste skoleår. Hvis alt går som forventet, kan projektet starte i løbet af gymnasieåret 2001/2002.

Rektorens største betænkelighed ved at indgå i projektet er pengene. En del af dem håber han dog at kunne finde ude fra, når først projektet er blevet mere konkret, og der er kommet beløb på bordet.

- Man kunne forestille sig, at amtet ud fra en besparelsesmæssig synsvinkel ville gå med ind og støtte projektet. På sigt vil der også være en del at spare for gymnasiet med hensyn til indkøb af bøger, kopier og lignende, siger Arvid Bech.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere