Intels krystalkugle
SANTA CLARA, CALIFORNIEN – Rahul Sukthankar har et begejstret smil på læben. Han står ved siden af en computer, der kører programmet Diamond SnapFind. Normalt arbejder han i Intel Research i Pittsburgh, men i dag er han taget til Intels hovedafdeling i Santa Clara for at deltage i konferencen Research at Intel.
Det er her Intels forskere hvert år samles for at vise, hvad de arbejder med. Det er projekter, der kan give et bud på, hvad fremtiden vil bringe, og forskernes opfindelser kan være med til at ændre vores dagligdag på lang sigt.
Processorer er normalt Intels varemærke, men det er ikke waffere, silicium, nanometer-teknologi og transistorer, forskerne taler mest om. Det handler i stedet om RFID-chip, som får strøm trådløst, langdistance WiFi og om avancerede søgeteknikker som Diamond SnapFind.
Rahul Sukthankar snakker så hurtigt, at han nærmest sluger ordene, inden de når over hans læber. Med en let indisk accent forklarer han om Diamond SnapFind, der er skabt til at foretage avancerede søgninger i billedfiler.
I dag tager vi fotos som aldrig før med mobiltelefonen og digitalkameraet, men de mange billeder kan være svære at overskue. For hvor er det nu lige, at det sjove billede fra tante Odas fødselsdag har gemt sig på computerens harddisk?
Med programmet Diamond SnapFind vil det være muligt at finde frem til det konkrete billede, og det kan ske ved at søge efter fotos af mennesker, som smiler og et dannebrogsflag, og der behøver ikke at være fortaget en indeksering af ens billeder forud for søgningen.
Det er altså ikke en tekstsøgning, som man kender det fra Google eller fra søgefunktionen i Windows. Det er derimod detaljerne i et billede, og ikke hvad filen hedder, der søges efter.
Ifølge Rahul Sukthankar kan programmet også finde fotos, der udelukkende indeholder bestemte farver og strukturer - det kan eksempelvis være en firkantet gave pakket ind i blåt papir. Mulighederne er mangfoldige, så længe man ved, hvad man er på jagt efter.
Politiets får gavn af nye søgemetoder
Diamond SnapFind er ikke noget helt nyt projekt, da Rahul Sukthankar har arbejdet på det længe, men det seneste halve år er søgemetoderne blevet endnu mere avancerede end tidligere.
Rahul Sukthankar kunne under konferencen Research at Intel også fremvise forskningsresultater om søgning i video, lyd og 3D-modeller.
Videodelen kalder han "Forensic" (kriminalteknisk, red.), og med den er det muligt at gennemsøge store mængder levende billeder for bestemte kendetegn. I princippet adskiller denne del sig ikke væsentligt fra billedsøgning med programmet Diamond SnapFind, da et sekunds video er sammensat af 25 forskellige fotos.
Søgningen i levende billeder kunne i fremtiden blive et af politiets nye våben i kampen mod bankrøverier, da myndighederne ikke behøver en politibetjent til at kigge samtlige videooptagelser igennem for at se, om røveren i planlægningen af kuppet har været i banken et par dage i forvejen.
Det sker ved at udnytte bankens videobilleder af røveren og forsøge at finde et matchende billede af en person, der tidligere har været i banken og er ligeså høj og eventuelt har samme kendetegn som røveren.
I øjeblikket samarbejder Intel allerede med hospitaler, der på sigt kan bruge programmet i forbindelse med behandling af kræftpatienter.
Et muligt scenario kunne være, at en patient i et udkantsområde kontakter sin egen læge med mistanke om hudkræft. Lægen er ikke specialist, men tager et billede af patientens hud, der sammenlignes med en database med fotos af hudkræft. Herefter vil det være muligt ganske hurtigt at vurdere, hvilken behandlingsform patienten skal have.
Der arbejdes stadig på at udvikle Diamond SnapFind, der er baseret på open source. Det betyder, at kildekoden til programmet er frit tilgængeligt, og det er tilladt at udvikle videre på den. Programmet kan der læses mere om på adressen:
Herfra er det også muligt at downloade Diamond SnapFind, men bemærk at programmet er udviklet til Linux og ikke Windows.
Trådløs strøm til RFID-chip
Under konferencen Research at Intel var der også blevet plads til seneste nyt om forskning inden for RFID-chip (Radio Frequency Identification).
Joshua R. Smith, der arbejder for Intel Research i Seattle, har de seneste år forsøgt at udvikle en metode til trådløst at overføre strøm til RFID-chip.
Han kalder projektet WISP (Wireless Identification and Sensing Platform), og i dagens anledning havde han medbragt et lille armbåndsur, der var forbundet til en RFID-chip. Trådløst kunne han fra en RFID-læser sende strøm, så viserne på uret kunne gå.
Samtidig med, at RFID-chippen fik strøm, kunne den sende data til RFID-læseren. Det kunne eksempelvis være information om et objekt, som RFID-chippen var forbundet med, bevægede sig.
For at illustrere dette havde Joshua R. Smith en papkasse, der var blevet udstyret med en en RFID-chip. Han stod to meter fra RFID-læseren, og hver gang han vendte papkassen på højkant, blev det registreret, og RFID-læseren reagerede med en høj lyd.
Potentialet i at få RFID-chip til at få strøm trådløst er stort, da de kan produceres mindre, nu da ikke længere behøver at have et batteri indeni. I vores hverdag vil vi måske i fremtiden se RFID-chip indbygget i huse og veje, og de vil kunne give information, hvis noget viser sig at være galt.
Eksempelvis kunne en RFID-chip programmet til at registrere fugt være placeret under tagryggen på ens hus, og man behøver ikke at bekymre sig om, hvorvidt den nu har batteri nok, selv hvis den har været placeret der i flere år.
Også indopererede RFID-chip kunne få glæde af trådløs strøm, da de naturligvis ikke ligefrem er lette at skifte batteri på. Der er allerede personer, som i bogstaveligste forstand har taget teknologien ind under huden. Læs mere om dem her.
I øjeblikket er forskningen i RFID-chip på et tidligt stadie, og på længere sigt er der en række udfordringer, som forskerne står over for. Det gælder om at få RFID-chippene til at være længere væk fra RFID-læseren og fortsat fungere, og de skal dermed blive bedre til at hente strøm trådløst.
Joshua R. Smith mener, at det i dag er realistisk at sende strøm til RFID-chip fra en RFID-læser, som er op til 4,5 meter væk.
WiFi-signal rækker 58 kilometer
Afstandene er noget større for et WiFi-projekt, som er blevet sat i værk i Indien. Her arbejdes der med at sende et WiFi-signal over afstande på adskillige kilometer til lægepraksiser i små landsbyer, der ikke har nogen særlig god infrastruktur.
Internetforbindelsen skal gøre de lokale læger i stand til hurtigt at kommunikere med et større hospital og få råd og vejledning til behandling af patienter.
Der bruges modificeret WiFi-software, antenner og routere til at sende over de lange afstande, og typisk er det et højt tårn flere kilometer væk, der transmitterer signalet til en antenne oven på den lokale lægepraksis.
Det kræver, at der er frit udsyn mellem tårnet og antennen, og derfor er det oftest optimalt at placere tårnet på høj bakke eller et bjerg.
I Indien bruges teknikken allerede hos en øjenklinik i Bodinayakannur, der ligger i et udkantsområde med dårlig infrastruktur. Modemforbindelser ville ikke være sagen, da klinikken har brug for en lynhurtig forbindelse, og det har den nu fået via et WiFi-signal, der strækker sig imponerende 16 kilometer.
Hastigheden kan komme op på seks MB/s, og det bruges til videosamtaler med et større hospital via webkamera.
Dermed kan patienter komme ind i den lokale øjenklinik og en specialiseret læge kan via webkamera "undersøge" patientens øje, og der kan bestilles til en større undersøgelse på hospitalet, hvis lægen vurderer, at der noget galt.
Den specialiseret læge på det store hospital er daglig i kontakt med fem forskellige øjenklinikker via webkamera, og på den måde kan adskillige patienter få stillet en diagnose og hurtigt komme i behandling, uden at de behøver at rejse langt.
Tidligere undlod mange beboere i Bodinayakannur at få behandling, da de var nødt til at trave til det store hospital, der ligger over 20 kilometer væk. Og når de endelig nåede frem, så var de ikke sikre på, at lægerne ville behandle dem.
Den hurtigere form for behandling har flere indere i bogstaveligste forstand fået øjnene op for takket være de langtrækkende WiFi-forbindelser.
Projektet omkring WiFi til de lokale lægepraksiser i Indien er blevet til i samarbejde med Intel og Berkeley Universitet, og der er planer om at skabe flere WiFi-forbindelser til lokalområderne.
Der er også andre steder i verden, at langdistance WiFi er på vej. I Ghana er det lykkedes at opsætte et WiFi-signal, der strækker sig over 58 kilometer. Det er skabt ud fra samme principper som i Indien med modificeret WiFi-software, antenner og routere.
