Let at fuske med bredbåndsmålinger

Selv om Fullrate retter tekniske fejl, så firmaets kunder får den hastighed, de har betalt for, vil det ikke nødvendigvis føre til bedre statistikker fra IT- og Telestyrelsens Bredbåndsmåler. Konkurrenter og spøgefugle kan nemlig let modificere målingsstatistikkerne.

Let at fuske

Det lille bredbåndsselskab Fullrate har rekordtid kapret over 12.000 kunder. Heraf har mange valgt firmaets ”store” bredbåndspakke med 20 Mbit-downloadhastighed til knap 400 kroner.

Men skal man tro IT- og Telestyrelsens nye Bredbåndsmåler, får Fullrates 20 Mbit-kunder kun godt halvdelen af den lovede hastighed.

En mellemtid fra i går viser således, at de mere end 400 Fullrate-kunder med 20 Mbit download og 1024 Kbit-upload, der har målt deres nethastighed over den seneste måned, i snit kun havde en reel downloadhastighed på ca. 9,5 Mbit.

Derimod kunne knap 950 TDC-kunder med en angivet hastighed på 20 Mbit/1024 Kbit i samme periode angiveligt nyde en downloadhastighed på ca. 12,5 Mbit. Se illustrationen her til højre eller find selv de dagsaktuelle målinger her.

Nu er der i begge tilfælde langt op til 20 Mbit. Men i det mindste skyldes de – trods alt – hurtigere TDC-målinger ikke, at TDCs forbindelse koster et par hundrede kroner mere om måneden end det tilsvarende produkt fra Fullrate.

Det bedyrer Fullrates administrerende direktør, Stig Myken.

- Mange af vores bredbåndskunder har lige nu problemer med firmwaren i deres routere, og den er vi så ved at opgradere. Når det arbejde er bragt til ende midt i marts, skulle kunderne gerne opleve langt højere hastigheder end i dag, siger Fullrate-direktøren.

Stig Myken minder dog i samme åndedrag om, at statistikkerne på IT- og Telestyrelsens Bredbåndsmåler ikke er fejlfrie. Det erkender styrelsen da også selv.

Brugeren er den største fejlkilde

IT- og Telestyrelsen baserer ganske vist deres statistik på en eksakt måling af hver enkelt brugers nethastighed. Imidlertid skal hver enkelt bruger selv angive udbyder og forbindelsestype.

Derfor kan selskaberne og deres enkelte forbindelsestyper let komme til at fremstå bedre eller dårligere i statistikkerne, end de reelt er.

Har en vilkårlig bruger eksempelvis en 5 eller 8 Mbit-forbindelse, men angiver at det er en 10 Mbit-linje fra Cybercity, vil målingen nødvendigvis trække ned i Cybercitys 10 Mbit-statistik.

På samme måde kan man snildt trække målinger op, hvis man vil. Derfor sorterer IT- og Telestyrelsen ifølge eget udsagn de mest ekstreme målinger fra for at imødegå snyd.

Styrelse erkender fejlkilde

Alligevel erkender kontorchef Morten Ellegaard i en mail overfor PC World, at man ”principielt kan snyde måleren, hvis man vil.” Ligesom der kan ”være tale om fejl, hvor brugerne f.eks. har valgt forkert [i angivelsen af selskab og hastighed, red.]”.

Dette kan muligvis forklare, hvorfor temmelig mange af TDCs spotmålinger på 20 Mbit-forbindelserne ser ud som om de er foretaget på forbindelser med downloadhastighed på både 30 og 40 Mbit pr. sekund (se illustrationen på forrige side).

Rimeligvis skriver styrelsen da også på it-borger.dk, at at man ikke kan garantere, at statistikkerne er korrekte.

Enkeltmålinger er troværdige

Du kan imidlertid sagtens stole på de hastighedsmålinger, du foretager som enkeltperson.

Dog vil du få et marginalt pænere og mere retvisende billede af din bredbåndshastighed, hvis du anvender den måler, man kan downloade hos Dansk Bredbånd.

Modsat Bredbåndsmåleren tester Dansk Bredbånds software nemlig ikke blot transmissionshastighed ved anvendelse af TCP/IP-protokollen – som anvendes ved netsurfing og download af filer.

Den tester også på overførsel via den lidt hurtigere UDP-protokol, der anvendes, hvis du streamer musik eller tv fra nettet.

I sin blog fortæller PC World-skribent Kasper Hyllested om sine bestræbelser på at få downloadhastigheden på sin Fullrate-forbindelse op på de lovede 20 Mbit pr. sekund.

Det er ikke lykkedes helt endnu, men håbet er lysegrønt, og du kan selv læse mere på hyllested.net.

Du finder det – i skrivende stund – nyeste blogindlæg her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere