Heftigt kompaktkamera med skønhedsfejl
Da vi den 5. februar bragte en nyhedsomtale af SP-570UZ, lovede vi at vende tilbage med en grundig anmeldelse – så det gør vi nu, hvor kameraet er blevet tilgængeligt på det danske marked.
SP-570UZ – UZ er en forkortelse for Ultra Zoom – ligner umiddelbart en lille SLR-model, men hvis man forsøger at fjerne objektivet, skuffes man.
Til gengæld har Olympus forsynet kameraet med et objektiv, som ikke giver nogen grund til at skifte mellem forskellige objektiver. Det er simpelthen et ægte allround-objektiv med 20 gange optisk zoom og en centimeter supermakrofunktion.
Effektiv vibrationsdæmpning
Hvis objektivets maksimale brændvidde på 520 mm ikke kan bringe motivet tilstrækkeligt tæt på, kan Olympus som ekstraudstyr levere en 1,7 gange telekonverter (TCON-017), der bringer den samlede maksimale brændvidde op på 884 mm. Og så skal der nok også et godt og stabilt kamerastativ til at sikre de skarpe mesterskud.
Objektivet dækker brændviddeområdet 4,6-92 mm, hvad der i 35mm formatet svarer til 26-520 mm, og en så heftig tele er umulig at holde stille i hånden. Alene pulsslaget vil få motivet til at hoppe og danse.
Derfor har Olympus selvfølgelig også indbygget en vibrationsdæmpning baseret på, at en gyro måler kamerarystelserne, der kompenseres ved at flytte lidt rundt på CCD-billedsensoren.
Lækkert design
Systemet har to følsomhedsindstillinger og virker helt fint i praksis. Desværre er Olympus også faldet i ”ISO-grøften” og har indbygget en ISO-baseret vibrationsdæmpning, baseret på at man med en højere lysfølsomhed kan anvende kortere lukkertider. Det kan man naturligvis også – men på bekostning af mere billedstøj.
SP-570UZ rummer forfærdeligt mange funktioner, som Olympus har forsøgt at fordele mellem ydre betjeningsknapper og menuvalg.
En fordeling der er faldet ganske heldigt ud, for kameraet ligger helt rigtigt i hånden – en gummibeklædt fordybning passer perfekt til højre hånds tommelfinger – og man bliver hurtigt dus med betjeningsknapper og menusystem (også dansk).
Dog leder man forgæves efter objektivets zoomknap – for den er erstattet af en drejering placeret rundt om objektivet. Desværre betjener ringen ikke objektivets linseelementer direkte, men gennem en motor som ikke er trinløs, hvorfor zoom foregår i små ryk.
10 millioner pixels på en lille sensor
Olympus har valgt en 1/2,33 tommer ”stor” CCD-sensor med 10 millioner pixels til SP-570UZ. Det ligner umiddelbart opskriften på støjfyldte billeder, men selv op til ISO 400 holdes billedstøjen under acceptabel kontrol.
Kameraets LCD-skærm måler 2,7 tommer og rummer de sædvanlige 230.000 pixels. Skærmen er en såkaldt HyperCrystal LCD-type, og den forstærker med BrightCapture-funktionen aktiv mørke optagelser, så det selv under dårlige lysforhold bliver muligt at vurdere resultatet på forhånd.
Den elektroniske søger er forsynet med dioptrijustering til glæde for brillebrugere og ligger kvalitetsmæssigt en smule over gennemsnittet.
Desværre er der ingen automatisk omskiftning mellem LCD-skærm og elektronisk søger – det er overladt til fotografen og en trykknap ved siden af søgeren.
Fra fuldautomatisk til fuldt manuelt
Hvad enten man er begynder eller avanceret amatør, rummer SP-570UZ alle de funktioner og muligheder, man kan ønske sig – selv om der også er en enkelt slange eller to i paradiset.
Det kan nemlig forekomme paradoksalt, at man kun kan aktivere makro- eller supermakrofunktionerne, når kameraet er indstillet til fuldautomatik – hvor man til gengæld ikke kan vælge at fotografere i RAW (der på Olympusk hedder ORF).
Naturligvis kan man også vælge mellem programmeret automatik samt blænde- eller lukketidsprioritering eller fuldt manuel indstilling med automatikken som vejleder. Lige så selvfølgeligt er det, at man kan fastlåse den automatiske fokus eller eksponering (AEL/AFL) – eventuelt valgt ud fra et specielt område i motivet – inden billedet tages.
Guide-sektion
Med 23 indbyggede motivprogrammer, samt en grundig forklaring med både billedeksempel og tekst til hvert enkelt, vil man næppe mangle inspiration eller hjælp, hvis erfaringen endnu ikke er så stor.
Og apropos hjælp indeholder SP-570UZ en Guide-sektion, hvor 16 emner tages under behandling ved hjælp af både tekst og billedeksempler.
Allersmartest er det imidlertid, at guiden ikke blot fortæller, hvilke indstillinger der skal ændres og til hvad for at opnå det viste resultat - den overfører automatisk de nødvendige ændringer til kameraet.
Fra lynhurtigt til superlangsomt
Olympus SP-570UZ rummer et par pudsige fænomener. På den ene side kan man indstille kameraet til at lave serieoptagelser på op til 30 billeder med en hastighed på 13,5 billeder per sekund (i en reduceret opløsning på 3 millioner pixels) over 7,5 billeder per sekund (med 5 millioner pixels opløsning) til 1,2 billeder per sekund (i en serie på maksimalt 7 billeder) i fuld opløsning.
På den anden side tager det SP-570UZ lige omkring 10 sekunder at lagre et foto taget i RAW-format, og i den periode kan man ikke foretage sig andet end at kigge på LCD-skærmens (alt for) langsomt fremadskridende bjælke.
Udvidelsesmuligheder
Så hvis man vælger at fotografere i RAW – og et kamera med de mange muligheder som SP-570UZ tilbyder opfordrer nærmest til, at man vælger de mange muligheder for efterbehandling RAW-formatet giver – skal man have god tid imellem de enkelte skud.
SP-570UZ er født med en række muligheder for at udvide funktionerne. Først og fremmest kan kameraet anvendes sammen med en ekstern flash, og Olympus kan som tilbehør blandt andet levere trådløse flashenheder (FL-36R og FL-50R) til SP-570UZ.
Som allerede nævnt kan man desuden skrue en telekonverter på objektivet, hvis brændvidde forlænges med en faktor 1,7.
Sætter sig mellem to stole
Olympus har pudsigt nok valgt at forsyne SP-570UZ med en kortlæser til xD Picture Card, og panoramafunktionen bliver eksempelvis kun tilgængelig med et originalt Olympus xD-kort i kameraet.
Olympus kan levere xD-kort med kapaciteter på op til to gigabytes.
Alt i alt tager Olympus SP-570UZ rigtigt gode fotos, og de mange funktioner – parret med det rigtigt gode objektiv – vil tilfredsstille både begynderen og den avancerede amatørfotograf.
Som nævnt er der desværre et par mislyde, der intet har at gøre med den måde, hvorpå en kat udtrykker sin tilfredshed.
Vil man enten ikke fotografere i RAW (og hvorfor i alverden skulle man ikke det, når kameraet har muligheden), eller har man tid nok til at vente på, at kameraet lagrer RAW-filerne, er der ingen problemer.
I praksis tror vi, man vælger JPEG, og den højere arbejdshastighed dette medfører.
