08. maj 2005 - 14:36Der er
2 kommentarer og 1 løsning
Opløsning og billedkvalitet
Jeg bruger Adobe Photoshop Elements til at redigere mine billeder i. Nogle gange bruger jeg crop værktøjet til at beskære dem med, og kan så se, at det er muligt at vælge billedets opløsning samtidigt med. Dette gør mig lidt nervøs - Jeg vil jo helst beholde så stor en opløsning som mulig, på den anden side giver det jo heller ikke rigtig mening at angive en latterlig høj opløsning, som slet ikke stemmer overens med den aktuelle billedinformation.
Et lidt tilsvarende problem gør sig gældende, hvis jeg er inde og redigere (f.eks. fjerne røde øjne) og derefter gemmer billedet i jpg-format. Jeg bliver nnu spurgt om hvilken kvalitet jeg vil gemme billedet.
Spørgsmålet er altså følgende: Hvordan behandler man generelt opløsning og billedkvalitet i photoshop elements, så man beholder mest muligt af sin billedinformation, og helt konkret i tilfældet med crop værktøjet.
Nu bruger jeg ikke selv Photoshop (PSP8), men principperne bag er de samme.
Allerførst, når du vil begynde at ændre på et billede, så skal du lave/åbne en kopi i .bmp-format (eller andet ikke-komprimeret format) af det billede, du vil "lege" med. Så har du altid originalen at gå tilbage til, hvis noget går galt.
Dine billeder er formentlig gemt i .jpg-format. Hver gang du ændrer på og gemmer et billede i .jpg-format, forsvinder lidt af det originale billedes informationer.
Når du så går i gang med billedbehandlingen, skal du starte med at spørge dig selv, hvad billedet skal bruges til. Hvis det skal printes i høj kvalitet, skal du lave et lille regnestykke. For at få en god printkvalitet, skal billedet indeholde mindst 250 PPI (pixels pr. inch = ca. 100 pixels pr. cm), d.v.s. hvis du vil printe et billede ud i størrelsen 15x20 cm, skal det indeholde 1500x2000 pixels. Her kommer begrebet DPI (dots pr inch) ind i billedet. Begreberne PPI og DPI bruges lidt i flæng. Din printer skal have at vide hvor mange pixels fra filen, den skal bruge på at printe en tomme på papiret, og til det formål er DPI det mest korrekte.
Hvis det derimod kun skal bruges til at vise på en computerskærm, behøver det ikke fylde så meget. Hvis din skærmopløsning f.eks. er på 1024x768, vil et billede på 800x600 pixels fylde næsten hele skærmen.
Hvis din billedfil fra begyndelsen er for lille, kan det til en vis grad lade sig gøre at lave den større, d.v.s. at føje flere pixels til, men det betyder, at dit program skal til at gætte sig til, hvordan disse extra pixels skal være, d.v.s. hvilken farve. Der findes forskellige måder at gøre det på, og resultatet afhænger både af størrelsen på den oprindelige fil og programmets evne til at gætte sig til "fornuftige" erstatninger for de manglende pixels. Normalt kan man slippe nogenlunde fra at "forstørre" et billede ca. 20-25% uden alt for store kvalitetstab.
Metoden ( eller algoritmen), som benyttes til henholdsvis at forstørre eller formindske afhænger også delvis af billedets egenskaber. I mit program har jeg forskellige metoder, som jeg benytter, et er f.eks. bedst til at øge antallet af pixels, et andet er bedre til at reducere.
Som du måske kan forstå fra det, jeg har skrevet, er det svært at sige nøjagtigt hvordan, du skal bruge crop værktøjet. Prøv at gå frem efter de principper, jeg har beskrevet ovenfor, og se, om du er tilfreds med resultatet, ellers må du bare prøve en gang til.
Og husk altid at redigere på en kopi i et ukomprimeret format og ikke på originalen!!
Som udgangspunkt skal du bare lade være med at skrive nogen opløsning i crp værktøjet, på den måde bibeholder du billedets originale opløsning. Det vil altid være det mest korrekte i første omgang!
Hvis billedet har en opløsning på eksempelvis 150 ppi oprindeligt er der jo ikke meget ved at skrive en opløsning på hverken 250 eller 300 ppi i dit croptool, så vil billedet jo blive digitalt resamplet, og det ønsker du jo absolut ikke her!
Jeg mener nu ikke det cglerup skriver er korrekt? Bruger man crop til beskæring har jeg aldrig opdaget andet end: Billedet beskæres - men alle pixel bibeholdes! og - opløsiningen bliver som følge af dette større. En typisk funktion er et digitalt billede fra et kamera hvor et 3 Mpixel jpg beskæres til 10x15 cm og billedet får nu en opløsning på ca. 350 ppi, hvilket kun har betydning ved udprint og ikke ses på en skærm. Sådan virker mit PhotoShop i hvert fald. At man så selv kan vælge anden opløsning er noget helt tredie. Man kan jo også under billed str. fjerne hak i nederste felt "nye billeddata" (på dansk) og pixel nedtones og ændres ikke men igen... ændres nu str. stiger opløsningen. Fjerner man IKKE hak i nederste felt er det en "beskæring" hvor også pixel forsvinder, så bliver billedet simpelthen mindre, også på en skærm!
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.