Avatar billede kov Nybegynder
30. juli 2001 - 12:02 Der er 22 kommentarer og
5 løsninger

Referencer i Exel

Jeg har brug for at kunne klippe/kopiere celler i Excel uden at formelreferencer der henviser til de klippede/kopierede celler opdateres.

Jeg er klar over at det kan gøres vha. \"indsæt speciel\" men det vil være at foretække hvis referencen i formlen kunne \"låses\" således at den altid peger på samme celle sevom indholdet flyttes rundt.
Avatar billede morten_s Nybegynder
30. juli 2001 - 12:07 #1
Det kan den du skal bruge $B$10 om B10

jeg kan ikke lige huske om $ skal stå foran B også, prøv dig lidt frem
Avatar billede morten_s Nybegynder
30. juli 2001 - 12:08 #2
og med B10 mener jeg selvfølgelig f.eks celle B10
Avatar billede finnholm Nybegynder
30. juli 2001 - 12:15 #3
Jeg kender ikke nogen løsning på dette problem, for det er jo sådan at Excel har den egenskab at formler følger de data de refererer til. Jeg bruger altid den metode at kopiere dataene og derefter slette dem hvor de stod før. Dette i stedet for at flytte dataene.

Jeg ser dog frem til om der er andre der har en løsning på problemstillingen. Dog ser jeg ikke dette som et \"problem\". I 99 ud af 100 situationer er det jo praktisk at formlerne bevarer referencen til dataene.

Finn
Avatar billede morten_s Nybegynder
30. juli 2001 - 12:18 #4
Jo man låser referencen med dollartegnet, prøv selv at indtaste følgende formel i celle B3: =B$1+B$2, og kopier cellen rundt på arket
Avatar billede janvogt Praktikant
30. juli 2001 - 12:38 #5

Det første dollartegn i en referencerne f.eks. $A$1 betyder, atkolonne.referencen fastlåses når cellen kopieres. Det andet dollartegn fastlåser række-referencen.

Nogen gange kan det være meget praktisk kun at fastlåse den ene af referencerne, når man kopierer.
Avatar billede janvogt Praktikant
30. juli 2001 - 12:41 #6
Hvis du står med markøren midt i en reference, kan du trykke på F4 for at skifte mellem de forskellige kombinationer.
Avatar billede finnholm Nybegynder
30. juli 2001 - 12:43 #7
Stop en halv. Har jeg misforstået spørgsmålet.

Det er jo lige meget om man har dollartegn i formlen eller ej. Hvis man flyttet en celle som har reference til en formel om defineres den bare selvom man har dollartegn i den.
Avatar billede janvogt Praktikant
30. juli 2001 - 12:45 #8
>>> finnholm

Ja, hvis du flytter den er det ligemeget, men ikke hvis du kopierer den. Kov ønsker jo at kopiere cellen.
Avatar billede morten_s Nybegynder
30. juli 2001 - 12:47 #9
Det gælder også ved kopiering, prøv selv
Avatar billede janvogt Praktikant
30. juli 2001 - 12:51 #10
Ikke enig .... :-)
Avatar billede morten_s Nybegynder
30. juli 2001 - 12:54 #11
prøv med =$B$1+$B$2

første dollartegn låser horisontalt og andet dollartegn vertikalt, sådan er det bare ... ;-)))
Avatar billede janvogt Praktikant
30. juli 2001 - 12:56 #12
Jep!
Avatar billede janvogt Praktikant
30. juli 2001 - 12:59 #13
Finn skrev bare, at formlen omdefineres uanset om man har dollartegn eller ej. Ved kopiering er dette IKKE korrekt - men ved flytning af en celle med musen er det korrekt.
Avatar billede kov Nybegynder
30. juli 2001 - 13:00 #14
>> morten_s & janvogt jeg er bange for at i har misforstået mig. Det er ikke formlen jeg vil kopiere, det er de celler der henvises til i formlen. Absolut reference ($C$R) løser desværre ikke det problem.

Et lille eksempel på hvad jeg vil: I A1 skrives =B2, jeg fylder nu et tal i B2 og ser taller overført til A1. Nu klipper jeg cellen B2 og indsætter den i B3 formlen i A1 er nu rettet til =B3. Jeg ønsker at formlen efter klip/paste stadig hedder =B2.

>>Jeg bekymre mig lidt at du heller ikke kan løse problemet. Jeg mener nu i øvrigt nok at 8 ud af 10 passer mig bedre end 99 af 100 ;-)

V.H KOV
Avatar billede finnholm Nybegynder
30. juli 2001 - 13:03 #15
Kov - tak for støtten.

Desværre er kopierings metoden stadig den eneste jeg har!!!

Avatar billede janvogt Praktikant
30. juli 2001 - 13:20 #16
Om det er en formel eller en henvisning er ligemeget. I sidste ende er en henvisning, som f.eks. =A1 vel også en formel.

Jeg tror jeg ved, hvad du gør forkert. Det er fordi du bruger KLIPPE/PASTE i stedet for KOPIER/PASTE.
Avatar billede kov Nybegynder
30. juli 2001 - 13:29 #17
>> Alle, jeg beklager sprog / stavefejl i min kommentar, men man skal ikke snakke i telefon når man skriver indlæg !!  ;-)

>> janvogt, det er rigtigt at kopier/paste kan løse problemet, men så skal man jo selv slette de oprindelige celler hvis man virkelig ønsker at kopiere.

Fidusen er at jeg ønsker at lave et \"skabelon-ark\" som andre skal bruge. Jeg ved at før eller senere vil nogen forsøge at klippe/paste data hvorved helved bryder løs sådan som det ser ud nu.
Avatar billede finnholm Nybegynder
30. juli 2001 - 13:36 #18
Ja, det er f...... et problem når de forkerte personer får fat i et regneark. Den eneste måde jeg løser problemet på er regnearksbeskyttelse. Desuden er det vigtig altid at sætte ekstra linier ind således at formler ikke ændres.

Bruges sum() laves formlen kun om hvis den øverste eller nederste post flyttes. Evt. indsæt en tom linie i top og bund (evt. skjul dem) og formlerne vil altid bevares selvom der klippes/flyttes data.
Avatar billede askims Nybegynder
30. juli 2001 - 13:38 #19
Så må du beskytte de celler der ikke må ændres.

kort resume:
Hvis man klipper/paster celler vil cellehenvisningerne følge med derhen hvor man paster.

Hvis man KOPIER/paster vil cellehenvisninger forblive uændret.

ASKIMS
Avatar billede kov Nybegynder
30. juli 2001 - 13:44 #20
>> finnholm, ja -nu er det jo rent faktisk menigen at andre skal kunne anvende det her ark såååå. Jeg bruger naturligvis beskyttelse til nogle ting, men heller ikke det løser problemet med referencer. Jeg har ikke tænkt på hacket med SUM(), det kan selvfølgelig løse visse problemer, men det er desværre ikke helt nok :(

V.H KOV
Avatar billede janvogt Praktikant
30. juli 2001 - 14:33 #21
Hvis det er en skabelon eller model, mener jeg ikke brugerne skal have adgang til formel- eller henvisningsceller.

Brugerne bør kun have adgang til \"rene\" datafelter. Dermed ville dit problem være løst.
Avatar billede finnholm Nybegynder
30. juli 2001 - 14:39 #22
Ja, jeg bruger faktisk ofte cellebeskyttelse. F.eks. kan man jo bare beskytte de rækker i en database med subtotaler og overskrifter. Alt andet er så tilgængelig - uden at brugeren kan ødelægge selve \"set-uppet\"!

Avatar billede kov Nybegynder
30. juli 2001 - 14:53 #23
>> janvogt & finnholm, jeg tror stadig der er lidt tvivl om problematikken. Man kan godt beskytte en celle der indeholder en formel. Det forhindrer ganske rigtigt at formlen bliver rettet af brugeren. Det forhindre derimod IKKE at brugeren klipper og kopiere i de celler formlen henviser til, det er jo netop menigen at brugeren skal kunne rette i inputfelterne -ellers var der jo ikke meget fidus i at have en formel hvis den ikke måtte henvise til data der kan ændres!!!

Da mit sidelayout er fastlagt kan det ske at brugeren ønsker at flytte data han har indtastet i ulåste felter til næste udskriftside, hvilket han normalt vil gøre ved at klippe data og indsætte dem som ønsket. Problemet er, at der på første side er en formel der har henvist til de oprindelige data. Denne formel vil nu blive opdateret således at den stadig henviser til data. Formlen bliver desværre stående hvor den altid har været (og i øvrigt er låst) hvorfor jeg ender op med en situation hvor jeg på første side får vist resultatet af en formel der regner på data der først kommer på næste side. -ikke så smart. Tænk på finnholms subtotaler, jeg ender med at have totalerne inden data!!!! Det er muligt at resultaterne er gode nok men det ser ikke pænt ud....

Tak for de mange indlæg
V.H KOV
Avatar billede janvogt Praktikant
30. juli 2001 - 15:40 #24
Jeg er helt med på problematikken.
Det er derfor jeg foreslår at brugerne ikke har adgang til henvisningsceller - heller ikke indirekte.

Eneste brugbare løsning må være at frakoble muligheden for KLIPPE/PASTE eller anvende SUM/SUBTOTAL - evt. som skjulte.

Min erfaring med flerbrugermodeller siger mig, at brugere MEGET sjældent anvender KLIPPE/PASTE.
Avatar billede kov Nybegynder
31. juli 2001 - 12:18 #25
>> Alle, jeg syntes aktiviteten er faldene her idag ;-)

Jeg tror konklusionen er, at det ikke umiddelbart kan lade sig gøre at beskytte referencer i Exel. Jeg havde nu heller ikke regnet med at det var så enkelt -ellers havde jeg naturligvis ikke givet 30 point for den.... Jeg lader spørgsmålet stå åbent lidt endnu, det kan jo være nogen får en god ide.

Foreløbig mange tak for de mange gode inlæg

V.H KOV
Avatar billede tville Juniormester
09. august 2001 - 14:44 #26
Jeg plejer at gøre følgende:

Åbner cellen med F2
Markere indholdet eller den del at indholdet jeg ønsker at kopiere og trykker ctrl+c (kopier)
Går ud af cellen
Stiller mig på den celle indholdet skal kopieres til. Hvis den er tom trykker jeg blot ctrl+v (indsæt). Hvis der står noget i den som jeg ønsker at bevare åbner jeg cellen med F2 og placerer mig der hvor det kopierede skal indsættes og trykker ctrl+v.

mvh
Torben
Avatar billede kov Nybegynder
15. august 2001 - 16:26 #27
>> Nu må det vist være tiden at lukke dette spørgsmål. Der er desværre ikke kommet et endeligt svar, men der er da blevet præsenteret en del gode ideer.

Jeg mener at det er muligt at skrive en makro der erstatter klip/indsæt og løser problemet fuldstændigt. Selvom det ikke behøver at være så vanskeligt, virker det dog lidt som at skyde spurve med kanoner.

I det aktuelle projekt har jeg lavet layoutet om så det bliver mindre relevant at bruge klip/indsæt hvilket løser problemet nogenlunde.

Jeg takker for interessen og fordeler pointene til alle der har bidraget med indlæg.

V.H KOV
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester