Artikel top billede

(Foto: Domstol.dk)

Tinglysnings-ledelsen: Det beror på misforståelser

Projektet med den digitale tinglysning er egentlig ikke en it-skandale. Læs syv misforståelser i sagen, ifølge tinglysnings-ledelsen.

Domstolsstyrelsens ledelse, der står bag den den digitale tinglysning, mener, at flere ting omkring it-projektet og ledelsen af det, beror på misforståelser.

Den første misforståelse skal ses i forhold til den hårde kritik af tinglysnings-ledelsen, som professor Anders Drejer fra Handelshøjskolen i Århus forleden kom med.

Ledelseseksperten udtalte:

"Skandalen er vist så eminent - og offentligt belyst - at ingen eller meget få i det private erhvervsliv ville kunne være blevet siddende under lignende omstændigheder, sådan som jeg ser det," sagde Anders Drejer.

Men kritikken preller af på tinglysnings-ledelsen. For mediernes dækning af det digitale projekt har ikke været retvisende, lyder det.

"Domstolsstyrelsen er ikke bekendt med, hvilket kendskab professoren har til projektet, men vil gerne pointere, at den offentlige belysning af digital tinglysning, det vil sige mediedækningen af projektet, ofte ikke har været retvisende," skriver styrelsen i et svar til professorens kritik.

Samtidig tager styrelsen hul på forklaringen af en anden misforståelse i sagen.

Denne misforståelse er ridset op på Domstolsstyrelsens egen hjemmeside - sammen med tre andre misforståelser.

2. misforståelse

Under overskriften "Misforståelse nr. 1." står der:

"Domstolsstyrelsens bestyrelse har ikke mørkelagt sagen."

Her henviser styrelsen til, at den ikke ville udlevere mødereferater og dokumenter om den digitale tinglysning tilgået bestyrelsen til Computerworld, der havde søgt aktindsigt i papirerne.

Domstolsstyrelsens argument er, at der pågår en undersøgelse ved Rigsrevisionen, der har modtaget "alt relevant materiale, inklusive bestyrelsesreferater, samt omfattende redegørelser."

Domstolsstyrelsen forklarer, at den desuden har udleveret et meget stort materiale i forbindelse med henvendelser om aktindsigt og besvaret talrige spørgsmål fra medierne.

"Bestyrelsesreferater er imidlertid undtaget for aktindsigt og udleveres derfor ikke," lyder det dog.

Bonus er en misforståelse

3. misforståelse

Den næste misforståelse har på Domstolsstyrelsens hjemmeside overskriften: "Misforståelse nr. 2."

Denne misforståelse omhandler bestyrelsesformand Niels Grubbes 41 registrede bijob. Her understreger styrelsen, at formanden ikke har arbejdet med 41 bijob i 2009.

"Indberetningen for 2009 omfatter en lang række hverv, der hverken har medført arbejde eller vederlag. I 2009 har han alene haft arbejde af betydning i forbindelse med 5 hovedforhandlinger i enkelte voldgiftssager, hvilket har været uden betydning for arbejdet i bestyrelsen, herunder med tinglysningsprojektet," lyder det fra styrelsen.

Bestyrelsesformanden har tidligere afvist at oplyse, hvorvidt han er en af de fire Højesteretsdommere, der har tjent fra 60.000 til omkring 733.000 kroner for meget på sine bijob ifølge regler for, hvor meget der må tjenes på bijob.

4. misforståelse

Den fjerde misforståelse handler om de bonusser, som de ansvarlige topchefer for projektet har modtaget.

"Domstolsstyrelsens direktør (Adam Wolf, red.) har ikke fået "bonus". Han har ikke resultatløn, men modtager som led i sin aflønning engangsvederlag, der i 2007-09 har udgjort i snit knap 90.000 kroner og er begrundet i navnlig det omfattende arbejde med hele domstolsreformen," lyder argumentationen fra Domstolsstyrelsen.

5. misforståelse

Og femte misforståelse er i samme boldgade. Den berører en anden bonus givet til anden topchef i projektet.

"Tinglysningsrettens præsident (Søren Sørup Hansen, red.) har ikke fået "bonus"."

"Han har ikke resultatløn, men har - allerede før udnævnelsen til præsident for Tinglysningsretten - været antaget som projektleder for projektet med indskanning af tinglysningsdokumenter og med udvikling af det it-system, der varetager den automatiserede tinglysning."

"For dette særdeles omfattende og tidskrævende arbejde har han i perioden 2006-09 modtaget et årligt vederlag på 100.000 kroner," lyder argumentationen på den femte misforståelse.

Rigsrevisionen kulegraver

6. misforståelse

Den sjette og syvende misforståelse ridses op i en mail fra Adam Wolf til Computerworld umiddelbart inden artiklen med professor Anders Drejers kritik.

"Jeg skriver til jer for endnu en gang at gøre opmærksom på to misforståelser, som bliver ved med at fremstå i Computerworlds artikler om tinglysningen på trods af, at Domstolsstyrelsen har gjort opmærksom på, at der ikke er belæg for påstandene," skriver direktør Adam Wolf fra Domstolsstyrelsen til Computerworld.

"For det første er det ikke dokumenteret, at omkostningerne i kølvandet på introduktion af digital tinglysning har kostet bare i nærheden af et milliardbeløb," skriver han.

Computerworld har tidligere henvist til tre beregninger udført af Dansk Byggeri, Danske Boligadvokater og Ejendomsforeningen Danmark, der taler om beløb fra en halv milliard kroner til hele otte milliarder kroner.

Men direktøren i Domstolsstyrelsen peger på en anden kilde - den ansvarlige minister på området:

"Blandt andet har justitsminister Lars Barfoed konkluderet på et samråd den 11. maj 2010, at det er meget svært at se, at der har været de rentetab i milliardklassen, som har været fremme i pressen," skriver Adam Wolf.

7. misforståelse

Den sidste misforståelse i rækken betyder, at Computerworld burde se på, om der overhovedet er tale om en it-skandale.

"For det andet har Computerworld gentaget, at problemerne med tinglysningen skyldes it-problemer," skriver Adam Wolf om denne misforståelse.

"Dette til trods for at Computerworld i sin dækning slet ikke har interesseret sig for it-systemet, og til trods for at Domstolsstyrelsen har gjort opmærksom på, at de længere sagsbehandlingstider i vinter netop ikke skyldtes it-systemet, men i stedet forsinkelser i den manuelle sagsbehandling i Tinglysningsretten i Hobro," understreger Adam Wolf.

Og derfor burde Computerworld skrive om it-systemet, der i dag fungerer fint.

"Da hele Computerworlds historie er bygget op om, at der er tale om en "it-skandale", så burde I måske interessere jer lidt mere for it-systemet, som fungerer fint og ekspederer tusinder af sager hver eneste dag," skriver direktør Adam Wolf.

Domstolststyrelsen erkender, at der har været problemer med det store projekt, men understreger, at de mange misforståelser skal ses i forhold til de konkrete oplysninger.

Du kan læse om "udvidelse" af budgettet, forsinkelser, it-problemer og de danske familier, der endte som tinglysnings-ofre her

Rigsrevisionen kulegraver i øjeblikket projektet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere