Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 3. oktober 2002.
TENDENS & ANALYSE: Jagten efter opsvinget er gået ind. Hovedbyttet, som regionale udviklingsrådgivere og regeringer går efter at nedlægge, hedder biotek-klynger. Men økonomer står tvivlende over for biotek-industriens forventede rolle som vækstlokomotiv.
Biotek-klynger. For hobevis af politikere, økonomiske rådgivere og repræsentanter for regionale erhvervsudviklingsinstanser kloden rundt klinger dette ord tilsyneladende magisk. For når spørgsmålet går på, hvordan der skal pustes ny dynamik i de mange skrantende nationale økonomier rundt om på kloden, peges der igen og igen på biotek-klynger som fremtidens vækstlokomotiver.
Ansigt til ansigt med en global recession, en bristet dotcom-boble og en IT- og teleindustri tvunget i knæ lader det til, at biotekindustrien er tikket ind som det nye store dyr i åbenbaringen: Videnindustrien, der vil skabe højt betalte job i massevis og økonomisk vækst. Akkurat som IT-branchen gjorde det i Silicon Valley eller i de mange lignende klynger, der i 90'erne udgjorde dynamoerne i den økonomiske optur i USA, Europa og Asien.
Problemet er blot, at kapløbet om at blive den førende biotekregion, ifølge kritikere, repræsenterer flokmentalitet hos regionale erhvervsinstanser og økonomiske rådgivere. De siger, at mange regioner ikke har analyseret deres chancer for at få succes tilbundsgående og peger på, at risikoen ved at sætte deres lid til, at biotekområdet vil bære økonomisk frugt, er stor.
Biotek har til gode at skabe værdi
I USA har biotekindustrien, ifølge den amerikanske brancheorganisation BIO, endnu til gode at bevise sit kommercielle værd. Med et samlet tab i 2000 på 5,8 milliarder dollars er branchen stadig kendetegnet ved en række små researchtunge virksomheder, der hurtigt brænder millionvis af dollars af på forskning i løbet af et år for dernæst at forsvinde fra det ene øjeblik til det andet, når et medicinsk præparat for eksempel slår fejl i kostbare kliniske forsøg.
Og det sker, ifølge de nuværende statistikker, meget ofte. Faktisk bliver kun en ud af hver 1.000 patenterede bioteknologiske innovationer til noget.
Dertil kommer, at biotekindustrien stadig kun beskæftiger meget få mennesker. I verdens førende bioteknation, USA, eksisterer der ifølge konsulentfirmaet Ernst & Young kun 44 biotekselskaber med flere end 1.000 ansatte. Og på nationalt plan anslås det af Brookings Institution - en organisation, der arbejder med regional planlægning i USA - at kun 200.000 arbejder i biotekindustrien svarende til 3,5 procent af den samlede arbejdsstyrke i USA. Og de tal er endda beregnet på grundlag af en såkaldt bred definition af branchen, der medtager både farmaceutisk produktion og biotekresearch.
Regional tro på biotek
Brookings Institute offentliggjorde i kølvandet på BIO 2002 - den amerikanske biotekbrancheorganisations årlige møde, der blev holdt i Toronto i juni - en kontroversiel rapport om udviklingen af USA's biotekklynger. Her konkluderes det, at dannelsen af nye biotekklynger er en langvarig proces, der kun opstår i regioner med veletablerede og stærke forsknings- og uddannelsesinstitutioner, et udbygget venturekapital-miljø og et kompliceret samspil af en stribe øvrige faktorer. Dertil kommer, at Brookings - på basis af det nuværende innovationstempo samt den beskæftigelse, biotekbranchen har skabt - forholder sig skeptisk over for industriens fremtidspotentiale.
Trods Brookings og andre kritikere er troen på biotekindustriens potentiale som økonomisk forløser dog paradoksalt nok større end aldrig før.
Det stod for eksempel på sommerens BIO-2002 konference i Canada.
Her var et rekordhøjt antal repræsentanter fra flere end 130 byer, stater, regioner og lande mødt op. Alle med målet om at tiltrække biotekfirmaer og berette om, hvordan de planlægger at blive verdens bioteknologiske navle.
Således kunne man høre om Skotlands Bio Dundee, Hollands BioDelta, Schweiz' BioAlps eller lignende klynger i Irland, Storbritannien, Tyskland, Frankrig eller vores hjemlige Medicon Valley. Ikke nok med det så falbød en stribe lande fra Asien, for eksempel Japan, Malaysia, Indien, Taiwan, Kina og Singapore, sig som attraktive nye bioregioner. Ja, selv Saudi-Arabien var med for at profilere deres planer om at forvandle havnebyen Jeddah til "Jeddah BioCity", Mellemøstens nye mekka for bioteknologi.
USA poster milliarder i biotek
På BIO 2002 var det naturligt nok især den seneste udvikling i USA, der fik mest opmærksomhed. I dag er hovedparten af USA's biotekindustri koncentreret i ni storbyområder: Boston, San Francisco, San Diego, Raleigh-Durham, Seattle, New York, Philadelphia, Los Angeles og Washington. Men på BIO 2002 meldte 41 amerikanske stater ud, at de planlægger at investere kæmpesummer i etableringen af nye biotekklynger. Summer, der får de beløb, der fra offentlig side postes i for eksempel Medicon Valley, til at ligne peanuts.
En stor del af disse penge kommer indirekte fra den amerikanske tobaksindustri. For i 1999 indvilgede tobaksindustrien i at betale mere end 200 milliarder dollars over en 25 årig periode til 46 stater. De penge bliver nu for en stor dels vedkommende postet i bioteknologi.
Det gælder for eksempel i stater som Pennsylvania og Michigan, hvor sidstnævnte har rekorden, når det gælder størrelsen af investeringer i bioteknologi. Michigan vil investere en milliard dollars i bioteknologi. Penge, der akkurat som det er tilfældet i de mange øvrige stater med biotek-ambitioner, især vil blive brugt til at styrke forskning- og uddannelsesinstitutioner, opførelsen af nye industriparker, seed kapital, skattelettelser og andre områder, der anses som afgørende for at stimulere dannelsen af en pulserende biotekindustri.
Målet bag investeringer er klart: Akkurat som på den resterende del af kloden ser de 41 stater biotekindustrien som vejen til at skabe nye job og fremtidig vækst.
Læs også side 12-13
New York og Philadelphia
De to byer udgører tilsammen det traditionelle center for den farmaceutiske industri i USA og rummer mere end 96 børsnoterede biotekselskaber.
San Francisco
Den såkaldte Biotech Bay-klynge, der ligger i og omkring San Francisco huser mere end 500 biotekselskaber, fire større universiteter inklusive Stanford, tolv private forskningsinstitutioner, fire delstatslige forskningslaboratorier. Flere end 120.000 mennesker arbejder i bioteksektoren.
Boston
Boston-regionen, også kaldet Genetown, er med lidt under 40.000 beskæftigede i farma-, medico og biotek-selskabe, en af USA's vigtigste klynger. Talrige vigtige universiteter og institutter har hjemme i Boston for eksempel Boston University, National Institute of Health og MIT.
Raleigh-Durham
Raleigh-Durham-området, også kendt som Research Triangle, hører til blandt
USA's fem vigtigste bioregioner med 140 aktive biotek-selskaber, der beskæftiger godt 17.000. Området er især kendt for at være førende inden for plantebiotek
Los Angeles
Stærke universitetstilknyttede forskermiljøer, for eksempel omkring universiteter som UCLA, UCSB, USC og en stribe private forskningsinstitutioner. Los Angeles huser Amgen, USA's største biotek-firma med flere end 7.000 ansatte samt en stribe andre større medico- og farmavirksomheder. Målt i antal biotekvirksomheder ligger Los Angeles dog et pæt stykke bag efter San Francisco.
Irland
Stor koncentration af multinationale farma- og medicovirksomheder - især produktion. Spirende biotekindustri, der i øjeblikket omfatter lidt under 30 selskaber. Øget fokus på biotek gennem oprettelsen af det såkaldte Science Foundation Ireland parallelt med større offentlige bevillinger til universiter og grundforskning på biotek-området.
London-Oxford-Cambridge Førende forskningsregion i Europa (antal publicerede artikler) med mange større globale farmavirksomheder og mindre biotek-selskaber. Talrige forskningsinstitutter og organisationer med fokus på kommercialisering af forskningsresultater. Veludbyggede forskerparker.
Utrecht-Amsterdam
Fjerdestørste forskningsregion i Europa (antal publicerede artikler). Flere større medicotekniske virksomheder med blandt andre Philips som en bærende kraft. Store forskningsinstitutioner (f.eks. TNO med 4.500 ansatte) der støtter mindre iværksættervirksomheder.
München
Over 100 biotekvirksomheder i München-området alene med cirka 3.600 ansatte, heraf halvdelen i små virksomheder. To universiteter og to forskningsbyer. Store væsentlige institutter: Max Planck, Fraunhofer og den europæiske patentorganisation (EPO) ligger i München. Meget stærk direkte offentlig finansiering af biotekindustrien. Stærk grundforskning.
Medicon Valley
11 universiteter og 26 hospitaler, 135.000 studerende inden for medico/sundhed. Fem forskerparker, hvor Ideon i Lund er Europas tredjestørste. 400 virksomheder inden for medico/farma og cirka 90 biotekselskaber. Europas femtestørste forskningsregion (antal publicerede artikler).
Stockholm-Uppsala
Solid videnskabelig base med tre universiteter, tre forskerparker, to universitetshospitaler og Europas største medicinske forskningsinstitut, Karolinska Instituttet. Tilstedeværelsen af større farmavirksomheder som Astra Zeneca og Pharmacia samt godt halvdelen af samtlige biotekselskaber i Sverige.
Belgien
Den bioteknologiske industri omfatter lidt under 100 virksomheder der tilsammen omsætter for cirka 1,7 mia. euro om året. Hovedparten inden for sundhedssektoren, men også inden for for agrokemi og fødevaretilsætning. Over halvdelen af omsætningen skyldes det multinationale medicinalfirma GlaxoSmithKline Biologicals. Stærke støtteprogrammer til industrien på plads.
Paris
Næststørste forskningsregion i Europa (antal publicerede artikler). Stærke forskningsmiljøer centreret omkring universiteter og hospitaler inden for biotek og medicin. Stort antal institutter og organisationer, der understøtter biotekforskning.
Skotland
Der er nu cirka 382 selskaber i den skotske biotekindustri, der med en årlig vækstrate på godt 30 procent og flere end 18.500 beskæftigede hører til en af Europas hurtigstvoksende bioregioner. Den skotske biotekindustri er blandt andet centreret omkring byen Dundee, også kaldet Bio Dundee, på østkysten af Skotland.
Indien
Små biotekvirksomheder skyder i øjeblikket op i en række indiske delstater for eksempel Karnataka (der huser Bangalore, Indiens Silicon Valley), Tamil Nadu og Andhra Pradesh. Disse stater har haft held med at tiltrække en del større udenlandske biotekinvesteringer for eksempel inden for bioinformatik og stamcelleforskning.
Japan
Japan, der i øjeblikket har godt 150 aktive biotekselskaber, har sat sig som mål at skabe en biotekindustri med mere end 1.000 virksomheder inden 2010. Således annoncerede den japanske regering, at de påregner at investere mere end 2,4 mia. dollars i forskning på området over de kommende fem år.
Kina
Kina indtager en stærk position på det globale biotek-marked. På forskningsområdet er Beijing Genomics Institute for eksempel internationalt anerkendt for flere banebrydende forskningsresultater. Kina, der i øjeblikket menes at have godt 50 biotekselskaber, er også kendt for at være langt fremme på områder som plantebiotek og biochipområdet.
Singapore
Singapores regering besluttede for nylig at investere godt to mia. dollars i den bioteknologiske og medicinske forskning i landet frem til 2005. Singapore planlægger også at opføre en 500 hektar stor forskerpark kaldet Onenorth, der skal lokke farma- og biotekvirksomheder til at placere deres forskning og udvikling, og ikke kun deres produktionsanlæg, i landet.
Boks:
POST PENGENE I GRUNDFORSKNING
I Danmark mener overvismand og formand for Det Økonomiske Råd, professor i nationaløkonomi på Aarhus Universitet, Thomas Hansen, at de mange regioner i USA og Europa, der arbejder på at stimulere dannelsen af nye bioteklynger, kan få det svært.
- I det øjeblik, en idÈ bliver så klar, at alle kan se den, er det problematisk at basere sin erhvervspolitik på den. Det er præcis, hvad der sker på biotekområdet. Alle sætter indsatsen på den samme hest. Og det er uklogt, fordi der ikke er plads til alle de biotek-klynger, der barsles med, lyder meldingen.
Thomas Hansen ser snarere, at der er mere omtanke og originalitet i den måde, der drives erhvervspolitik på rundt om i USA og Europa.
- Klyngers betydning som dynamoer for økonomisk vækst og international konkurrenceevne er godt belyst. Hvis man er heldig eller dygtig nok til at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, kan de have en fantastisk stor betydning. Men klynger opstår primært som en følge af, at der systematisk postes penge i grundforskning på de rigtige områder. Erhvervspolitik er således kun en ud af mange brikker i spillet, siger Thomas Hansen.
Hos Dansk Industri mener seniorkonsulent Bettina Christiansen, at man bør udvise forsigtighed, før man afskriver biotekindustriens potentiale som job- og vækstskaber.
- De afledte effekter af bioteknologisk forskning er ret så markante. Et væld af etablerede virksomheder i mange forskellige brancher nyder allerede i dag godt af de forskningsresultater, der opnås. Og hvis en fødevare kan produceres bedre, eller ting kan produceres hurtigere, så har det også en økonomisk værdi, siger Bettina Thygesen, der også understreger, at spørgsmålet om, hvordan man definerer biotekindustrien, altid er vigtig i en diskussion om beskæftigelse.
- Bioteknologisk innovation er i endnu højere grad end IT menneskecentreret. Biotekvirksomheder har behov for en hel underskov af forskellige virksomheder for at fungere. Det være sig advokater med speciale i patenter, leverandører af laboratorieudstyr, IT-leverandører eller helt andre. Det er på sin vis også biotekjob, selvom de typisk ikke indgår i definitionen af branchen, siger hun.
Boks:
Dem har vi talt med
¥ Thomas Hansen, overvismand og formand for Det Økonomiske Råd, professor i nationaløkonomi på Aarhus Universitet.
¥ Bettina Christiansen, seniorkonsulent i Dansk Industri.
¥ Rolf Larssen, direktør i Copenhagen Capacity
¥ Bent Christensen, direktør i Medicon Valley Academy
The Growth of biotech-clusters in the US, analyserapport fra Brookings Institution Center on Urban and Metropolitan Policy.
Materiale fra BIO 2002 International Biotechnology Convention & Exhibition afholdt i Toronto i juni (www.bio2002.org)
