Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 3. oktober 2002.
TENDENS & ANALYSE: Medicon Valley kæmper en hård kamp med Irland om at få de større biofarmaceutiske produktionsanlæg til Ørestadsregionen. Blandt andet derfor lader Biogen nummer to vente på sig.
Glæden nåede euforiske højder i Medicon Valley, da det i maj sidste år stod klart, at amerikanske Biogen - et af klodens mest potente biotekselskaber - havde truffet beslutningen om at investere lidt under tre milliarder kroner i opførelsen af nye produktionsfaciliteter i Hillerød.
Ikke kun fordi Biogen var præcis den prestigefyldte flagskibsinvestering, som Copenhagen Capacity, Invest In Denmark og andre med ambitioner på Medicon Valleys vegne i lang tid havde haft floromvundne drømme om. Men også fordi Ørestadsregionen løb med Biogen lige foran snuden på ærkerivalen Irland, nærmere bestemt området omkring byen Cork.
Efter en 14 måneder lang evalueringsperiode måtte Irland se sig skrottet. Den situation huede langt fra de ærekære irere fra det nationale Industry Development Agency (IDA), der måtte erkende, at de lokkemidler, der har fået et væld af andre store farmavirksomheder og senest også en håndfuld biotekselskaber til at placere deres produktion i Irland, ikke virkede.
Ingen Biogen nummer to - endnu
Til irernes store ærgrelse kunne Biogen ikke se fordelene i den irske cocktail af lave etablerings- og lønomkostninger, lav virksomhedsbeskatning og direkte skattelettelser. Dermed fik Medicon Valley en sjælden, men alligevel afgørende sejr mod irerne, der igennem en årrække har snuppet en stor del de udenlandske investeringer, når det gælder farmaceutisk produktion.
I kølvandet på sejren blev iagttagere i Medicon Valley hurtigt enige om, at Biogens tilstedeværelse var en fantastisk blåstempling af regionen, der ville skabe præcedens for, at flere større amerikanske eller for den sags skyld japanske biotekselskaber ville få øjnene op for regionens særlige fordele. Det var kun et spørgsmål om tid, lød det fra mange i biotekindustrien.
Men her, mere end et år efter annonceringen af Biogens planlagte byggeri, er problemet blot, at ingen af de store udenlandske investeringer tilsyneladende har indfundet sig.
Godt nok oplyser Copenhagen Capacity, at tre større unavngivne amerikanske biotekselskaber har vist interesse for at slå sig ned i regionen. Samme toner lyder fra Invest in Denmarks udsendte rådgiver i New York, Gitte Pedersen, der siger, at det danske charmeorgan alene det sidste år har været i dialog med tre større biotekselskaber og to Big Pharma-selskaber i USA, der lige nu evaluerer lokationer rundt om i verden.
- Godt 20 procent af de farmaceutiske investeringsprojekter, vi ser i øjeblikket, er produktion af terapeutiske proteiner. Her såvel som på andre områder med relation til produktion har Biogens valg af Medicon Valley skærpet interessen for os. Men konkurrencen med Irland og Singapore, som uden tvivl er vore to primære konkurrenter, er benhård, siger Gitte Petersen, der ligesom Copenhagen Capacity stadig er optimistisk, selvom ingen har bidt på krogen efter Biogen.
3 x Biogen til Irland
At der er store fisk til at bide på krogen, kan en tydeligvis stolt Richard Hendron, Business Development Manager i IDA med ansvar for England og de nordiske lande, bekræfte.
- Der er fuld tryk på lige nu. I maj meldte den amerikanske biotekvirksomhed Genzyme ud, at den planlægger at investere godt 1,8 mia. kr. i et nyt produktionsanlæg i byen Waterford, der over en femårig periode ventes at skabe 480 nye job. Den annoncering kom kort tid efter, at amerikanske Wyeth Medica i april offentliggjorde planer om at opføre verdens til dags dato største bioproduktionsanlæg uden for Dublin. Det er faciliteter, der repræsenterer en investering på lidt over ti mia. kroner. Godt og vel det tredobbelte af, hvad Biogen skal bruge i Hillerød, siger Richard Hendron, der også bryster sig af det britiske biotekfirma GeneMedix og den japanske medicinalkoncerns Takedas planer om at slå rødder i Irland.
- De er alle levende beviser på, at IDA har fået hul igennem. Men det er også et bevis på, at de senere års massive opprioritering af biotek i Irland virker. For blot et par år siden var det meget begrænset, hvor mange penge der blev skudt i grundforskning. Nu har den irske regering, parallelt med etableringen af den såkaldte Science Foundation Ireland (SFI), investeret mere end fem milliarder kroner i grundforskning på IT- og biotekområdet. Et tilsvarende beløb er også blevet postet i at styrke universiteter og uddannelsesinstitutioner, siger Richard Hendron.
Han medgiver, at Medicon Valley stadig har et forspring, når det gælder bioteknologisk forskning og mængden af nyetablerede mindre biotekfirmaer. Med kun lidt over 20 selskaber er mængden af biotekselskaber i Irland sammenlignet med Medicon Valley stadig småt. Men omvendt peger han på, at den viden, Irland har akkumuleret om produktion, er en konkurrencefordel ligesom etableringsomkostningerne - selvom de er vokset i de senere år - vedbliver med at være et stærkt salgsargument.
Gang i grundforskningen
Samme holdning har ireren Dr. John Fuller Atkins, der efter en 30 år lang forskerkarriere nu fungerer som direktør for Science Foundation Irelands biotekdivision.
- Vi har været dygtige til at få de større multinationale medico- og farmaselskaber og nu i stigende omfang også biotekfirmaer til Irland. Men der er formentlig mange af mine forskerkolleger i Medicon Valley, der ville trække på smilebåndet, hvis jeg postulerede, at Irlands biotekforskning er på højde med Medicon Valleys. Det er den ikke. Indtil for cirka to år siden var der kun meget begrænsede midler til rådighed til grundforskning. Med etableringen af SFI har vi imidlertid fået pengene og muligheden for at igangsætte en udvikling, hvor vi skal drive forskning med det mål at skabe ny viden, ikke at løse kortsigtede problemer. Parallelt med det er vi færd med at skabe et miljø, hvor akademikere får lyst til at iværksætte, og hvor patentering og udnyttelse af nye opdagelser sker naturligt, siger John Atkins, der understreger, at det kræver års arbejde og en konsistent finansiering.
- Det her handler om noget større. Det er en bevægelse, Irland skal tage, hvis vi skal forblive konkurrencedygtige. Irland står i dag ansigt til ansigt med en global recession, hvor arbejdsintensive job inden for pc-produktion og callcenter-services forsvinder til Asien og Østeuropa. Med en hårdere regional konkurrence, et voksende lønomkostningsniveau og en global IT-branche i knæ har vi for længst erkendt, at fremtidens vækst ikke længere kun kan komme fra tilstedeværelsen af multinationale pc- eller mikrochipfirmaer. Nu skal der satses på at tiltrække bioteknologisk og farmaceutisk industri, ligesom vi ikke kun skal implementere teknologi, der skabes andre steder på kloden. Vi skal selv skabe den selv, fortsætter han.
Konkurrence er en god ting
I Ørestadsregionen lyder det fra både Copenhagen Capacity og netværksorganisationen Medicon Valley Academy, at den stigende regionale konkurrence fra Europa kan mærkes. Ikke kun fra Irland.
- Irland er en vigtig konkurrent. Men også Sydskotland, området omkring Cambridge og Oxford i England, München og Berlin i Tyskland, Rotterdam og Amsterdam i Holland samt Paris og senest også Belgien, hvor nationale støtteprogrammer har sat skub i biotekindustrien. Derudover er der ingen tvivl om, at Østeuropa på langt sigt kan blive en vigtig konkurrent. De lurer i kulissen og kan på mange måder blive det nye Irland. Endelig har Europa en fælles og meget stærk konkurrent i USA, der hele tiden øger forspringet, siger Bent Christensen, direktør i MVA.
Ligesom Copenhagen Capacity hilser Bent Christensen den øgede konkurrence velkommen med henvisning til, at det styrker innovationen og Europas profil over for USA. Men samtidig understreger han vigtigheden af, at Medicon Valley formår at tiltrække flere selskaber i samme kaliber som Biogen.
- I et cluster som Medicon Valley er det utrolig vigtigt, at vi har den rette balance mellem på den ene side den forskning og udvikling i små selskaber og på den anden side større produktionsenheder. Erfaringer viser, at de store enheder fungerer som vigtige drivere i regionen. Derfor vil vi gerne have flere Biogens. Vi skal blot være opmærksomme på, at de ikke flytter hertil i et tempo, der er hurtigere, end arbejdsmarkedet kan nå at følge med, siger han.
I konkurrencen med Irland mener Bent Christensen, at det er vigtigt at tackle omkostningsproblematikken på den rigtige måde.
- Politikere i København og Stockholm skal være bevidste om det vigtige i at skabe rammebetingelser, der er konkurrencedygtige med de øvrige bioregioner. Derudover skal vi sælge os selv på netop de områder, hvor vi differentierer os. F.eks. på faglige styrkeområder som diabetes, inflammation og neuroforskning. Men også på kvaliteten af vores arbejdsstyrke og et område som kliniske forsøg. Her tilbyder Medicon Valley biotekvirksomheder en unik adgang til en region med en velbeskrevet befolkning og et velorganiseret og relativt ensartet sygehusvæsen. Alene det kan være argument nok til at vælge Medicon Valley, fordi det kan forkorte udviklingssiden for nye præparater og medføre, at den enkelte virksomhed tjener mere i den periode, et givet patent løber, siger Bent Christensen.
På spørgsmålet om, hvorfor irerne snupper de store investeringer, svarer han:
- Vi har ikke detaljerede oplysninger om, hvorfor Wyeth Medica og Genzyme har valgt Irland. Men det har givet vis en række specifikke årsager f.eks. miljølovgningen og etableringsomkostninger.
I Copenhagen Capacity har det seneste år budt på færre sager. En udvikling som direktør Rolf Larssen tilskriver den globale biotekafmatning, men også den øgede konkurrence. Når det gælder Irland, mener han imidlertid ikke, at Medicon Valley er blevet overhalet indenom. Godt nok erkender han, at det er ærgerligt, at Medicon Valley ikke har formået at lokke for eksempel Genzyme til regionen. Men bortset fra det er han fortrøstningsfuld.
- Irerne er for at sige det lige ud nogle hårde hunde. I mange år har de snuppet de udenlandske investeringer i farmaceutisk produktion, fordi de har lokket med en ultralav virksomhedsbeskatning på kun ti procent. Selvom de omkostningsfordele er blevet markant mindre i de forløbne år, er det på papiret stadig langt billigere at etablere produktion i Irland end i Medicon Valley. Derfor er det vores opgave at tydeliggøre, hvorfor billigere langt fra altid er bedre. Ser du på koncentrationen af farmaceutisk produktion, er vi mindst lige så konkurrencedygtige med selskaber som Novo Nordisk, Lundbeck, Leo Pharma, AstraZeneca og Pharmacia til stede.
Derudover er koncentrationen af mindre biotekselskaber, antallet af forsknings- og uddannelsesinstitutioner samt adgangen til infrastruktur og arbejdskraft stadig Irland overlegen, siger han:
- Faktisk er det ingen hemmelighed, at der er eksempler på farmavirksomheder, der har måttet lukke i Irland pga. mangel på kvalificeret arbejdskraft ligesom infrastrukturen i landet - uanset hvad IDA påstår - ikke er nær så veludviklet som i Medicon Valley, siger Rolf Larssen og fortsætter:
- Det er lidt som at sammenligne en Fiat med en Mercedes. De har begge fire hjul, men hvis du skal på langtur, når du dit mål med langt større sandsynlighed og også mere sikkert i en Mercedes.
Boks:
FARMAØKONOMIEN i IRLAND
¥ Irland har i mange år været dygtig til at tiltrække multinationale IT-giganter og store medicinalkoncerner gennem en kombination af lave etablerings- og lønomkostninger, lav virksomhedsbeskatning og direkte skattelettelser. Alt sammen hjulpet godt på vej af EU-støtte samt en aggressiv og særdeles effektiv markedsføringsmaskine i form af det irske IDA (Investment and Development Agency).
¥ I de tidlige 80'ere var IBM en af de første til at udbygge deres salgskontorer med først softwareudvikling og dernæst produktion. Herefter var det Microsoft, Apple, Intel, Dell og en stribe andre, der - primært gennem etablering af produktionsanlæg - var med til at bringe den samlede beskæftigelse op på flere end 60.000 i IT-sektoren.
¥ Men også den kemiske og farmaceutiske industri har gjort deres til at forvandle den grønne ø til en af Europas hurtigst voksende økonomier. Den irske medicinalindustri hører i dag til blandt verdens hurtigst voksende. I alt 16 ud af verdens 20 førende farmavirksomheder har produktionsfaciliteter i Irland, der på verdensplan rangerer som nummer 15, hvad produktion angår. Irland huser 120 udenlandske virksomheder, der sidste år beskæftigede 20.000 mennesker og eksporterede for sammenlagt 32 mia. dollars. Det repræsenterer næsten en tredjedel af Irlands eksport og gør samtidig landet til en af verdens største medicin-eksportører.
¥ Den totale investering, som udenlandske investorer har lagt i irsk industri, estimeres i øjeblikket til godt 12 mia. dollars. Industrien spænder fra produktion af finkemikalier til færdige medicinalprodukter. Og med 47 større medicinalfabrikker har industrien for længst nået den kritiske masse.
¥ Trods den store tilstedeværelse af farmaceutiske produktionsvirksomheder kalder de fleste dog stadig Irland for et land på begynderstadiet, når det gælder bioteknologi. Godt nok tæller den nationale biotekindustri et sted mellem 20 og 30 biotekvirksomheder med godt 400 ansatte. Heriblandt flere succesfulde virksomheder som BioTrin, Trinity Biotech, Hibergen, Identigen og Megazyme. Men de investeringer, der er blevet postet i grundforskning, har indtil for blot et par år siden har været ekstremt lave.
¥ Det forsøger Irland nu at råde bod på gennem flere investeringer i forskning. I 2000 blev den såkaldte Science Foundation Ireland (SFI) således etableret. Den skal kanalisere i alt 700 mio. euro ud til relevante grundforskningsprojekter. Et beløb i samme størrelsesorden er også skudt i en styrkelse af universiteter og uddannelsesinstitutioner.
Boks:
Egalet vælger Irland
Det nordsjællandske firma Egalet A/S lægger sin produktion i Irland frem for Medicon Valley.
Egalet, hvis teknologi sikrer en rationel og bedre afgivelse af medicinske stoffer i organismen, er gået i gang med at etablere produktion i Irland.
- Det er ikke, fordi der er så meget billigere end i Danmark, men fordi de har kompetencerne, og vores samarbejdspartnere kender forholdene derovre. Desuden har vi fået en meget fin og professionel behandling af de irske erhvervsfremmeorganisationer, siger Anne-Marie Lademann, der er Manager for Business Development, Patents & Licensing i selskabet.
Hun tilføjer, at Egalets forskning og udvikling skal forblive i Danmark.
Etableringen i den midt-irske by Athlone finder sted trinvis. Egalet lægger ud med et pilotprojekt, hvor man får produceret det, der skal til at gennemføre kliniske forsøg, før det første lægemiddel med selskabets teknologi kan sendes på markedet. Derefter er planen at fortsætte med den videre storproduktion.
Egalet, der var vinder af Entrepreneur of the Year prisen fra Ernst & Young i kategorien Life Science and Biotech i 2001, fik i september sidste år en kapitalindsprøjtning på 107 mio. kr. hjort
Citat:
Irerne er, for at sige det lige ud, nogle hårde hunde. I mange år har de snuppet de udenlandske investeringer i farmaceutisk produktion, fordi de har lokket med en ultralav virksomhedsbeskatning på kun ti procent.
Boks:
Dem har vi talt med
¥ Richard Hendron, Business Development Manager i IDA Ireland.
¥ Dr. John Fuller Atkins, ansvarlig for
biotek i Science Foundation Ireland.
¥ Rolf Larssen, direktør i Copenhagen
Capacity.
¥ Bent Christensen, direktør i Medicon Valley Academy.
¥ Paul Coleman, direktør for Biogen i Danmark.
¥ Julian Attfield, Chief Financial Officer i Genemedix plc.
¥ Gitte Pedersen, special advisor for
Invest in Denmark, New York.
¥ Dominic Carolan, General Manager i Genzyme i Irland.
