Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 5. december 2002.
FORRETNING: De er ikke helt almindelige i Symphogen. Rækkefølgen plejer at være teknologien først og ledelsen bagefter, når man laver virksomhed. Her er det omvendt. Går det godt?
"Alle gode virksomheder starter i en kælder," siger Kirsten Drejer, administrerende direktør i biotekselskabet Symphogen, mens hendes tanker går tilbage til en tidlig forårsdag i marts 2000.
Dagen, hvor en stribe ledende skikkelser fra den danske medicinal- og biotekindustri for første gang mødtes for at diskutere mulighederne for at etablere det biotekselskab, der tre måneder senere blev til Symphogen A/S.
Det skete i kælderen i en privatbolig i Hellerup, nærmere bestemt hos Kim Hueg, tidligere koncerndirektør i Novo Nordisk, der er kendt som fødselshjælper i biotekindustrien. Blandt de øvrige deltagere var foruden Kirsten Drejer de to øvrige medstiftere i Symphogen, nuværende forskningsdirektør John Haurum og økonomidirektør Thomas Feldthus. Dertil kom Anker Lundemose, der i 1998 var med til at stifte biotekfirmaet Pantheco, samt Eigil Bjerl Nielsen, der har en fortid som koncerndirektør i Carlsberg.
Forud for mødet var Kirsten Drejer, der i en periode havde været ansvarlig for Diabetes Discovery-området i Novo Nordisk, blevet ringet op og spurgt:
"Kirsten, kunne du tænke dig at være direktør for en ny biotekvirksomhed, der skal arbejde med antistoffer?"
Hendes første reaktion var tøven, fordi ideerne om, hvad selskabet skulle arbejde med, umiddelbart lød som løse. Men det varede ikke længe, før hendes skepsis blev afløst af nysgerrighed og interesse.
"De fleste biotekfirmaer starter med, at en forsker gør en opdagelse, arbejder med den i flere år og så forsøger at få den kommercialiseret. Men da vi mødtes i den kælder, kendte vi intet til den forsker, der senere skulle forsyne os med vores teknologi. Det eneste fælles fodslag, vi havde, var, at firmaet skulle etablere sig på basis af antistoffer - et område, alle var enige om, så lovende ud. Derudover stod det klart, at de mennesker, der sad rundt om bordet, repræsenterede et meget stærkt ledelsesmæssigt fundament at bygge videre på," siger Kirsten Drejer.
Teknologien i anden række
En væsentlig baggrund for strategien om at etablere et stærkt ledelsesteam først er venturekapitalisters traditionelt stærke fokus på netop ledelseskompetence. En imponerende ledergruppe gjorde det simpelthen lettere at rejse kapital.
"En ny biotekvirksomhed kræver teknologi, kapital og ledelse. Hvis ledelsen ikke er den rette, så kan de to andre punkter principielt set være ligegyldige. Hvad de ved, hvem de kender, og i hvor høj grad de har bevist, at de kan eksekvere, er helt centralt. Derfor fandt vi det naturligt at fokusere på at sammensætte et team, der komplementerede hinanden med videnskabelige, finansielle og forretningsmæssige kompetencer. Ikke kun fordi projektets succes stod og faldt med de folk, vi fik om bord. Men også fordi vi var særdeles bevidste om den betydning, venturekapitalister tillægger netop de ledelsesmæssige ressourcer," siger Kirsten Drejer.
Hun suppleres af Kim Huegh, medstifter og tidligere bestyrelsesmedlem i Symphogen og nuværende adm. dir. i selskabet Arthur Finans.
"Du kan ikke lave et biotekselskab på basis af en dygtig forsker og en god ide. Det er umuligt. Du skal have et hold mennesker på plads, der formår at løfte den komplekse opgave, det er at lede. Den vigtigste årsag til, at Symphogen i dag står stærkt både patentmæssigt, finansielt og teknologisk, er, at omverdenen har tillid til den ledelesmæssige trio i selskabet. Om de vil lykkes, vil tiden vise. Hvis teknologien virker, er potentialet enormt. Hvis den ikke virker, mister vi alt. Sådan er spillereglerne i biotekindustrien," siger Kim Huegh.
Den erkendelse er også klar hos medstifter Anker Lundemose, der måtte forlade chefstolen hos Pantheco som følge af selskabets fejslagne satsning på antibiotikaforskning.
"I dag står og falder Symphogen med selskabets evne til at bevise, at teknologien virker. Da grundstenen blev lagt, var det præget af den optimisme, der dengang herskede i biotekindustrien," siger han.
Forskningsdirektør John Haurum peger på, at Symphogen ved at stifte ledelsesteamet, før de fandt teknologien, gik fri af, hvad han betegner som et klassisk iværksætterproblem i biotekindustrien.
"En forsker, der gennem flere år har arbejdet på en opdagelse, vil næsten pr. automatik knytte stærke følelsesmæssige bånd til den. I en proces, hvor der tages initiativ til at kommercialisere opfindelsen, vil det ofte være vanskeligt at afgive ejerskabet til opfindelsen og indflydelsen på, hvordan den skal anvendes, til en ekstern kreds af interessenter. Derudover ser man ofte, at opfinderen har svært ved at affinde sig med, at teknologien ikke er det eneste, der tæller i værdiansættelsen. Når virksomheden skal etableres, er områder som ledelse økonomi, brancheindsigt, patentering eller evnen til at skrive en forretningsplan jo lige så vigtige," siger han.
Den polyklonale professor
Efter ledelsen var på plads, kom teknologien. Det skete, da en ven af stiftergruppen skulle til Boston på den amerikanske BIO 2000-konference. Han repræsenterede en anden biotekvirksomhed, så hans opdrag var ikke at snuse teknologi op for Symphogen. Men da han alligevel skulle derover, bad Symphogens ledelse ham om at kigge efter en interessant teknologi.
"Han havde ikke en videnskabelig baggrund. Men vi havde udtrykkelig sagt til ham, at hver gang han hørte ordet 'antibodies', skulle han stoppe op og spidse ører. Allerede på konferencens første dag bar det frugt. Han ringede hjem og fortalte, at han var stødt ind i Jacqueline Sharon, en amerikansk professor fra Boston University School of Medicine, der havde patenteret en interessant polyklonal antistofteknologi," fortæller Kirsten Drejer.
I samråd med den tekniske hjerne i Symphogen, John Haurum, opfordrede hun danskeren i Boston til at se nærmere på sagen. Og dagen efter, faktisk kl. 7 næste morgen, var et møde sat i stand med opfinderen og Ashley Stevens, universitetets teknologi-licenschef. Derefter gik det stærkt. Mindre end en uge senere sad John Haurum sammen med Kirsten Drejer og Thomas Feldthus i et fly til Boston på vej for at se teknologien efter i sømmene. Med sig havde de et panel af tekniske eksperter fra både USA og Danmark.
"Konklusionen af den gennemgang var, at Symphage-teknologien var perfekt til en risikovillig biotekvirksomhed. Ingen arbejdede med noget tilsvarende. Teknologien var unik og havde en høj nyhedsværdi, ligesom den åbnede op for nogle ekstremt spændende behandlingsmuligheder. Derfor påbegyndte vi hurtigt forhandlinger om at opnå en eksklusiv option på at købe rettighederne. Den blev underskrevet i juni og involverede i første omgang ingen penge. Den gav os alene retten til at købe teknologien i en periode frem til februar 2001. Desuden fik vi indført i aftalen, at vi i den periode kunne arbejde sammen med Jacqueline Sharon i hendes laboratorium på Boston Universitet," siger John Haurum.
Med optionsaftalen var vejen banet for, at Symphogen officielt kunne etableres. Det skete i juli 2000 med seed-kapital fra Novo A/S, hvorefter Symphogen gik i gang med at se på, hvordan teknologiplatformen kunne videreudvikles og kommercialiseres. I første omgang med base på Jacquelines Sharons laboratorium i Boston.
I februar 2001 udnyttede Symphogen optionen og købte Symphage-teknologien, hvorefter den blev overført til Danmark. Her flyttede Symphogen i april ind på 1.200 m2 lejede laboratorie- og kontorlokaler på DTU. I begyndelsen af 2002 fik Symphogen tilført yderligere kapital, således at selskabet i dag sammenlagt har modtaget 124 mio. kr. fra bl.a. Scandinavian Life Science Venture, der er lead investor, samt Essex Woodlands Health Ventures, Novo A/S, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Vækstfonden og Danske Bank.
"Mange har spurgt, hvordan vi fik fingrene i vores teknologi. Ud over held er timing nok det rette svar. Vi gjorde fodarbejdet og slog til på det rigtige tidspunkt. Det pudsige er, at Jacqueline Sharon havde præsenteret teknologiplatformen to år i træk på BIO, uden at nogle havde vist synderlig interesse. Faktisk var hun blevet mødt med en slags 'hun er da vist ikke rigtig klog'-holdning fra mange, fordi polyklonale antistoffer lød for langt ude i manges ører. Det skyldes måske, at fokuset andre steder i biotekindustrien på det tidspunkt lå på overhovedet at blive i stand til at frembringe humane antistoffer," siger Kirsten Drejer.
Rigtig klog
Hvorvidt Jacqueline Sharon er 'rigtig klog', har Symphogen stadig til gode at bevise.
Håbet er at benytte Symphage-platformen til at producere, hvad selskabet betegner som tredje generation terapeutiske antistoflægemidler. Det handler kort fortalt om en ny type antistoflægemidler, der vil åbne for nye og mere effektive behandlingsmuligheder på områder som f.eks. infektionssygdomme, lidelser som følge af nedtrykt immunforsvar, allergier og cancer.
I løbet af de senere år er flere monoklonale antistoffer blevet godkendt til terapeutisk brug. Men ifølge Symphogen har disse lægemidler en række begrænsninger i anvendelsen, fordi de monoklonale antistoffer kun binder sig til Èt antigen.
"Sådan fungerer det naturlige immunsystem ikke. Når immunsystemet mobiliserer kræfterne mod bakterier eller virus, vil det altid producere en lang række forskellige antistoffer. Samlet set vil disse antistoffer altid være mere effektive end et enkelt antistof. Symphobodies består netop af en polyklonal blanding af antigenspecifikke humane antistoffer, der minder meget om de antistoffer, kroppen selv producerer. Derfor forventer vi, at de vil være mere effektive i behandlingen af sygdomme, hvor mange antigener er involveret," siger Kirsten Drejer.
Indtil videre har Symphogen dog ikke bevist, at de polyklonale antistoffer rent faktisk er mere effektive, ligesom selskabet endnu ikke har bevist, at de kan produceres industrielt på en konsistent og reproducerbar måde.
"Vores to vigtigste udfordringer lige nu er for det første at sikre 'freedom to operate' ved at overvåge patenteringsområdet meget nøje. Her skal vi hele tiden holde os ajour med, hvilke patenter der udstedes inden for vores område og sikre, at vi ikke krænker andres opfindelser. Derudover skal vi optimere og videreudvikle teknologiplatformen, således at vi kan producere polyklonale antistoffer på en måde, der opfylder de strenge krav, der er til farmaceutisk produktion," siger Kirsten Drejer.
Citat:
I dag står og falder Symphogen med selskabets evne til at bevise, at teknologien virker.
Billedtekst:
Den ledelsesmæssige trio i Symphogen, fra venstre administrerende direktør
Kirsten Drejer, forskningsdirektør John Haurum samt økonomidirektør Thomas Feldthus, blev sammensat, før selskabet fandt den polyklonale antistofteknologi, som selskabet bygger på.
Maxmiling Foto.
Boks:
Symphogens udfordring
Som stort set alle andre biotekselskaber afhænger Symphogens fremtidige succes af, om det lykkes at kommercialisere de forsknings- og udviklingsaktiviteter, der i øjeblikket finder sted på Elektrovej i Lyngby. Indtil 2004 er Symphogen dog med de 124 mio. kr., som i starten af 2002 blev tilført fra det eksterne investorsyndikat, klædt godt på til at gennemføre de planlagte forskningsaktiviteter. En luksus, der i øjeblikket langt fra deles med alle Symphogens kolleger i biotekindustrien.
Symphogens primære udfordring lige nu ligger i at få optimeret selskabets teknologiplatform med henblik på at gøre den stabil nok til at efterleve de strenge krav, der stilles til farmaceutisk produktion. Selskabet har her udviklet et såkaldt vektorsystem til produktion af fuldt humane antistoffer, som man arbejder på at optimere.
Sideløbende har Symphogen gang i to interne forskningsprogrammer. Det ene er et såkaldt symphobodypræparat mod humane thymocyter, der søger at erstatte hyperimmun immungloboliner fra heste- og kaninblod, som anvendes for at forhindre frastødning af transplantater.
Det andet forskningsprogram fokuserer på lokal behandling af allergiske sygdomme ved hjælp af dertil udviklede polyklonale antistoffer. Det ene af disse projekter vil i løbet af 2003 blive overført til præklinisk udvikling. På langt sigt er Symphogens ambition at have et færdigt lægemiddel på markedet i 2009.
Boks:
Vi har talt med:
¥ Kirsten Drejer, adm. dir. i Symphogen A/S.
¥ John Haurum, forskningsdirektør i
Symphogen A/S.
¥ Thomas Feldthus, økonomidirektør i
Symphogen A/S.
¥ Anker Lundemose, medstifter og bestyrelsesmedlem i Symphogen, tidligere adm. dir.
i Pantheco A/S.
¥ Kim A. Huegh, medstifter og tidligere bestyrelsesmedlem i Symphogen, adm. dir.
i Arthur Finans ApS.
¥ Jacqueline Sharon, Professor, Department of Pathology and Laboratory Medicine, Boston University Medical Center, Boston.
