Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 5. december 2002.
TENDENS & ANALYSE: I Peking håber man, at biotek vil gøre for Kina, hvad Sputnik gjorde for Rusland: Bringe landet ind i rækkerne af teknologisk avancerede nationer med et klækkeligt afkast til følge. Men vestlige forskere er bange for, at den etiske dimension går tabt i udviklingsoptimismen.
I et land, hvor bjørnegalde og tørret søhest er en del af den etablerede lægevidenskab, kan det virke forbløffende. Men i løbet af de senere år har Kina med en stribe vigtige forskningsmæssige gennembrud bevist, at de er på vej ind i den genome æra med stormskridt. En udvikling, danske forskere følger med stor nysgerrighed, men også en snert af uro i kroppen.
Det er især Beijing Genomics Institute (BGI), der nu påkalder sig opmærksomhed i prominente forskningspublikationer. BGI blev stiftet i 1999 af en række forskere af kinesisk herkomst bosat i USA og høstede i første omgang anerkendelse for sit bidrag til kortlægningen af det humane genom. Da arbejdet ebbede ud, stod kineserne med et stort maskineri og en omfattende viden om at sekventere DNA. Derfor kastede de sig over risets genom. En opgave, som BGI til stor forbavselse for mange vestlige forskere løste på bare fire måneder, hvorefter projektet kom på forsiden af Science.
Næste skridt blev grisens genom, som er godt i gang med at blive kortlagt på BGI. Det sker i samarbejde med en stribe partnere i Danmark bl.a. KVL, Danske Slagterier og Danmarks Jordbrugsforskning. Her har Danmark bl.a. fået foden inden for på grund af de tætte bånd, der eksisterer til de kinesiske forskningsmiljøer på flere danske forskningsinstitutioner. F.eks. har professor Lars Bolund på Institut for Human Genetik på Århus Universitet i flere år fungeret som videnskabelig rådgiver for kineserne, både i forbindelse med det humane genomprojekt og nu svinegenomprojektet.
Hund på ryggen af en mus
Men det er langt fra BGI, der alene har æren for, at Kina gør sig bemærket på biotekfronten. Sidste år fik Wang Changyong og Fan Ming, to forskere på Military Medical Research Institute (MMRI) i Peking, f.eks. væv fra en hunds blære til at vokse på ryggen af en mus. Denne bedrift har eksperter kaldt et gennembrud på området tissue engineering - forskningsfeltet, der arbejder med dyrkningen af organer og væv til mennesker. På flere store universiteter og i private virksomheder er man kraftigt engageret i den type forskning. For store penge er på spil, hvis det en dag bliver muligt at forvandle visioner til virkelighed på området. Og i den konkurrence kan kineserne meget vel komme med på sejrsskamlen.
MMRI har i de senere år passeret nogle bemærkelsesværdige milepæle, der om få år måske vil sætte dem i stand til at frembringe f.eks. brusk eller knoglevæv. Dertil kommer, at Kina i starten af 2001 etablerede et udviklingscenter, det største af sin art på kloden, kaldet "Human Tissues Research and Development Center" i Shanghai. Her er der søsat en række researchprogrammer med fokus på brusk, sener og hud.
MMRI er blot et ud af talrige eksempler på, hvordan Kina rasler med bioteksablen. Et andet afgørende område er plantebiotek. I 1988 var Kina den første nation i verden til at kommercialisere en genmanipuleret tobaksplante. Siden er udviklingen gået stærkt. I 2001 firdoblede den kinesiske regering den statslige støtte til plantebiotekforskningen. Målet er, at der inden 2005 skal anvendes en halv milliard dollars årligt. Ifølge analyser foretaget af det amerikanske University of California i Davis betyder det, at Kina om få år vil nå samme niveau som USA. Forskningen kører allerede i højeste gear. Ifølge en artikel i Science fra januar 2002 skulle Kinas grønne bioingeniører således have manipuleret med generne i mere end 50 plantearter bl.a. med det mål at gøre dem modstandsdygtige over for virus og insekter. Det nyder det kinesiske landbrug godt af. F. eks. inden for bomuldsproduktion, hvor nye genmanipulerede planter har gjort det muligt at spare på pesticider.
Også i byen Changsha i det centrale Kina foregår der i øjeblikket en bioteknologisk forskning, der har vakt opmærksomhed, men også medført løftede øjenbryn i Vesten.
I juni rapporterede Wall Street Journal således, at et hold videnskabsfolk på Xiangya Medical College hævder at have klonet menneskefostre i dusinvis til brug i medicinsk forskning. I USA oplyste den amerikanske biotekvirksomhed Advanced Cell Technology ellers tidligere i år, at de var de første til at have klonet et menneskeligt foster. Men ifølge den 62-årige kvindelige professor Lu Guangxiu, der er ansvarlig for Xiangya-forskerholdet i Changsha, er det ukorrekt. I Wall Street Journal hævdede hun, at hendes hold to år forinden havde klonet menneskefostre med succes. Den eneste grund til, at det ikke er blevet anerkendt, er ifølge Lu Guangxiu, at hendes research endnu ikke er publiceret i de rette vestlige videnskabelige publikationer.
Lu Guangxius forskning er sammen med flere øvrige tilsvarende projekter i Kina godt i gang med at bringe landet i en førerposition på nogle af de allermest kontroversielle bioteknologiske områder. Det står i kontrast til USA og Europa, hvor den hede debat om de etiske aspekter i kloning har lagt en dæmper på og i nogle tilfælde gjort det umuligt at forske i kloning. Et godt eksempel er den aktuelle varme politiske kartoffel i Danmark: Kravet til Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole samt Forskningscenter Foulum om at afbryde et forsøg med tre klonede kalvefostre, fordi eksperimentet er i strid med dansk lov på området.
"Hvad enten man kan lide det eller ej, så er beslutningsprocesserne i Kina fundamentalt anderledes end i Danmark. Det er betydeligt lettere at skifte kurs og bruge tildelte midler anderledes end herhjemme, hvor alting skal igennem en demokratisk proces. Det betyder bl.a., at kinesiske forskere ikke skal diskutere kloning af kalve med et folketing. De gør det bare," siger Torben Greve, professor på KVL.
Det etiske dilemma
For mange forskere i Vesten giver Kinas fremmarch, når det gælder forskning i kloning af fostre eller stamceller, vægt til argumenter om, at den teknologiske udvikling ikke kan standses, ligegyldig hvilke etiske forbehold man måtte have. Enkelte forudsiger endda, at udviklingen i Kina kan tvinge USA og andre lande til at ændre kurs p.g.a. frygten for at sakke bagud i det bioteknologiske kapløb. Sådan lyder meldingen f.eks. fra Paul Berg, Nobelpris-modtager og professor i biokemi og cancer research på Stanford University. Han skriver i en e-mail til Biotech Denmark:
Nogle vil formentlig dømme kineserne som ugudelige medlemmer af et ondsindet imperium, mens andre vil standse op og sige: Vent lige et sekund, vi kan ikke blive hægtet fuldstændig af udviklingen. Sagen er, at der er stærke videnskabelige argumenter for at tillade forskning i f.eks. stamceller. Der er imidlertid grupper, som er overbevist om, at man ved at ødelægge et blastocyst - ligegyldig hvordan det er tilvejebragt og til hvilket formål - handler umoralsk og dermed uetisk.
Hvilken lejr, man hører til, afhænger af baggrund, religion og kultur. Men i England, Australien, Israel, Singapore og Kina har man godtaget den videnskabelige argumentation og tilladt forskning under særlige etiske standarder. USA er et af de lande, der har anstrengt sig allermest for at begrænse denne type forskning. Faktisk i en grad, hvor det på det nærmeste er blevet kriminaliseret at frembringe blastocyster med det mål at få adgang til klonede stamcellelinier til terapeutiske formål. Men det faktum, at ingen endnu har fået indført et formelt forbud mod det i loven, afslører blot den store uenighed, der er om den her problemstilling i den amerikanske befolkning, skriver Paul Berg.
Kina støber politikken
Kinas fremtrædende rolle inden for kloning og stamcelleforskning kan give landet en ledende rolle i udformningen af en global biotekpolitik over for Europa og USA. I FN-regi har USA f.eks. foreslået et forbud mod al kloning i laboratorier. Det er blevet mødt med stærk modstand af Kina, der støtter et forbud mod kloning af mennesker, men går ind for terapeutisk kloning, der indebærer, at menneskelige fostre klones med det mål at udtage stamceller til medicinsk forskning.
Fra professor Lars Bolund, der i årevis har samarbejdet med kinesiske forskere, lyder vurderingen:
"Der er i øjeblikket en kolossal udviklingsoptimisme i Kina, og genetisk manipulation ses udelukkende som noget positivt. Det er både godt og skidt. Men i vores samarbejde med kineserne har vi lagt stor vægt på at gøre kineserne opmærksomme på de grundlæggende etiske spilleregler, der skal følges - ikke kun inden for genomforskning, men også områder som reproduktionsbiologi og dyrevelfærd. Og jeg oplever det ikke som et decideret problem. De fleste af de førende kinesiske forskere har opholdt sig i Vesten og er opmærksomme på de her ting," siger Lars Bolund.
Boks:
Markedsøkonomien på vej
I Peking er forventningerne til bioteksektoren store og investeringerne tunge. Bl.a er der etableret en national fond, der skal finansiere forskning og lokke dygtige kinesiske forskere bosat i udlandet hjem. Kineserne har siden midten af 80'erne klaget over et braindrain til USA og Europa - en udvikling, der ikke blev bedre af den måde, de kinesiske myndigheder tacklede den studenteranførte demokratibevægelse i 1989. Men de berømte uroligheder på den Himmelske Fredsplads er tilsyneladende gået i glemmebogen. Tidsskriftet Businessweek har skrevet om de mange kineserne, der nu er på vej tilbage til Kina med risikovillig kapital på lommen.
På mange måder lader det til, at to af det 21. århundredes megatrends, Kinas fremkomst som en økonomisk supermagt og fremspiringen af en global biotekindustri, er ved at smelte sammen. Men der lader også til at være bred enighed om, at der kan gå mange år, før Kina reelt når målet.
Magasinet Fortune opsummerer problemstillingen således: At kommercialisere de mange opfindelser, der gøres inden for den kinesiske videnskab, kræver en kommerciel infrastruktur med masser af venturekapitalister, stærke patentregler og velfungerende børsmarkeder. Her står Kina stadig over for en langvarig proces, de kun lige har taget hul på.
Boks:
Vi har talt med
¥ Paul Berg, nobelprismodtager og professor i biokemi og cancer research på Stanford University School of Medicine.
¥ Torben Greve, professor på Kgl. Veterinær og Landbohøjskole (KVL), afd. for
reproduktion.
¥ Henrik Pedersen, professor i matematik på Syddansk Universitet, dekan for Det Naturvidenskabelige og Tekniske Fakultet.
¥ Lars Bolund, professor på Institut for
Human Genetik på Aarhus Universitet.
Desuden diverse rapporter og tidsskrifter. Bl.a. Science, Nature Biotechnology og Wall Street Journal.
