Galileo-kapløbet begynder nu

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 17. februar 2006.


Galileo-satellitterne åbner for læssevis af nye afledte teknologier og tjenester, når de er i luften om fire år. Men allerede nu skal danske virksomheder ud af starthullerne.
Når Europas svar på amerikanernes GPS, satellitnavigationssystemet Galileo, er i luften i år 2010, vil det myldre frem med nye tjenester og teknologier baseret på det generationsskifte, der sker i rummet. Men skal danske firmaer med på vognen, er det på høje tid at komme i gang med at finde på, lyder det fra direktøren for Termas rumdivision, Carsten Jørgensen.
- Alle de afledte projekter, Galileo vil kaste af sig, forventes at skabe små 200.000 nye job i EU. Med Danmarks størrelse og position burde vi kunne skaffe 3-5.000 arbejdspladser her i landet. Men det kræver, at vi kender vores besøgelsestid og begynder nu, siger han.
Med de 30 Galileo-satellitter i kredsløb vil satellitnavigation med et slag blive uhørt præcis - ned til en centimeters nøjagtighed - og kunne bruges indendørs, hvilket som regel ikke er muligt med GPS i dag. Dermed kan Galileo-systemet for eksempel bruges af brandmænd og blinde til at navigere gennem en bygning, eller til at sikre, at biler ikke bakker ind i hinanden ved parkering. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænserne.
- Der er mange danske firmaer, der med fordel allerede nu kan begynde at identificere de muligheder, Galileo giver og gå i gang med at udvikle nye tjenester og teknologier, siger Carsten Jørgensen.
Samme toner lyder fra Dansk Industri, der i sidste uge holdt et seminar, hvor danske virksomheder kunne møde eksperter fra den europæiske rumfartsorganisation, ESA. Her kunne interesserede høre nærmere om Galileo og andre rum-projekter og lære om, hvordan man får foden indenfor. Meningen med seminaret var at sprede budskabet om potentialet i blandt andet Galileo til flere danske virksomheder.
- Der er en række af de danske virksomheder, der følger med i disse projekter, men der er helt givet også mange, som ikke er opmærksomme på mulighederne endnu, selvom det kan være relevant for dem, vurderer konsulent Rasmus Anderskouv fra Dansk Industri.
Anden generation af Galileo-systemet er allerede nu i støbeskeen, med planlagt opsendelse af nye satellitter omkring år 2018.

Billedtekst:
Galileo
Den 28. december sendte den europæiske rumfartsorganisation, ESA, sin første Galileo-satellit
i kredsløb. Foto: ESA




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere


Sådan drager du fordel af AI, Power Apps og branchemoduler med Business Central

Få hands-on viden om, hvordan du kan skalere din virksomhed med AI, Power Apps og branchemoduler i Dynamics 365 Business Central.

03. oktober 2025 | Læs mere