Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 16. juni 2006.
Amterne har siddet tungt på en række miljøopgaver, der nu flytter til andre myndigheder. Alt tegner til, at hovedmålene nås, inden kommunalreformen træder i kraft. Men det kræver GIS-investeringer i kommunerne.
En af de helt store it-overdragelsesforretninger i forbindelse med kommunalreformen er overflytningen af miljøområdet fra amterne til de nye kommuner, regioner og staten.
I løbet af det seneste år har et udvalg med deltagelse fra Miljøministeriets Center For Koncernforvaltning (CFK), KL (kommunernes landsforening), Amtsrådsforeningen samt Den Digitale Taskforce arbejdet på at opbygge en it-infrastruktur, der skal sikre, at de nye forvaltere af miljøområdet får adgang til både de miljødata og de miljøsager, som hidtil har ligget hos amterne.
Målet har i første omgang været sikker drift, når reformen træder i kraft, men der er også udformet visioner for, hvordan den fællesoffentlige it-understøttelse på miljøområdet skal se ud i fremtiden.
- Vi har i arbejdet koncentreret os om de vigtigste områder, som blandt andet er at sikre adgangen til amternes mange data og sager på miljøområdet. Der er mange risikomomenter i et så omfattende projekt, men vi gør alt for at nå til sikker drift den 1. januar, siger underdirektør Helle Pilsgaard, CFK.
Opgavefordelingen på miljøområdet efter reformens ikrafttræden er på plads:
- Kommunerne skal overtage de borgerrettede opgaver på miljøområdet som for eksempel miljøgodkendelser og tilsyn med virksomheder, mens staten kommer til at tage sig af den overordnede planlægning af vand og naturområderne samt godkendelse og tilsyn med cirka 250 større virksomheder. Regionerne vil have visse miljørelaterede opgaver tilbage. Det gælder områder som jordforurening og råstofudvinding, forklarer Helle Pilsgaard.
En central opgave i it-udviklingen i forbindelse med kommunalreformen bliver at oprette en fællesoffentlig miljøportal. Amterne er i dag ved at udvikle en miljøportal med vand- og jorddata. Videreudviklingen af portalen kommer til at ske i fællesoffentligt regi.
I første omgang kommer portalen til at bestå af flere informationssøjler på områder som vand, natur og arealinformation, men på længere sigt vil søjlerne blive integreret med hinanden, så data bedre kan sammenstilles.
Geografiske informationssystemer (GIS) spiller en central rolle, fordi amternes digitale arealdata-kort er en af kronjuvelerne på miljøområdet. Arealdata-kortene fungerer som indgang til en lang række informationer på miljøområdet, og de kan lægges oven på hinanden efter den såkaldte "madpapirsmodel", så forskellige typer af data samlet i forskellige korttemaer kan sammenstilles ved at pege på bestemte geografiske punkter i kortene.
Derfor har KL anbefalet, at alle nye kommuner råder over både et GIS-system og et system til elektronisk sags- og dokumenthåndtering (ESDH).
På GIS-området har KL sammensat et rejsehold af blandt andre GIS-konsulenter, som tager rundt og besøger kommunerne for at rådgive om, hvordan kommunerne kan indføre de nødvendige GIS-løsninger og andre miljø-it-systemer og Helle Pilsgaard fortæller, at der er stor interesse fra kommunerne for at få besøg af rejseholdet.
Der bliver oprettet en landsdækkende webbaseret GIS-løsning, der skal give kommunerne, regionerne og staten adgang til de digitale arealdata-kort, som amterne har produceret. Her er blandt andet arealtemaer fra den nuværende regionplanlægning og til brug ved miljøvurderinger af aktiviteter i det åbne land
Senest i 2009 skal kommunerne have gennemgået deres kommuneplaner, så de kan udvide deres kommuneplaner med temaer om planlægning i det åbne land.
- 1. januar 2007 forventer vi at skabe en samlet adgang til plansystemet, der rummer oplysninger om kommuneplaner, zonestatus og lokalplaner samt en fælles database med amternes arealdata. Dermed kan der etableres en fælles offentlig adgang til plan- og arealdata via en webgrænseflade, siger Helle Pilsgaard.
Det sikrer, at data bliver samlet, er tilgængelige og kan hentes. De snitflader, der skal sikre, at kommunernes GIS-systemer kan snakke med arealdatabasen, vil være på plads, så data kan anvendes af kommunerne, når reformen træder i kraft, understreger Helle Pilsgaard:
- Vi vil etablere en række brugerflader og services på datasamlingerne, så det hjælper kommunerne til at hente og ajourføre disse arealdata, tilføjer hun.
Kravspecifikationen for disse løsninger er i øjeblikket ved at blive skrevet.
En anden database kommer til at rumme en enorm mængde af flade GIS-filer, som vil blive samlet i en særlig database og forsynet med en metadata-beskrivelse, så de kan genfindes.
Modellen for sagsarkiverne efter kommunalreformen er nu på plads. Dokumenter vedrørende miljøsager fra før 1992 overføres til statens arkiver. Dokumenter, som stammer fra perioden 1993-2006, bliver placeret i fem såkaldte mellemarkiver, hvor de skal kunne rekvireres af kommunerne, regionerne og staten. Når de rekvireres, vil de blive scannet, så myndigheden kan lægge dem ind i deres ESDH-systemer.
Desuden samles alle digitale sager og journaloplysninger sammen med digitale sager fra en række andre forvaltningsområder i det såkaldte e-Arkivet, der ligeledes bliver en fællesoffentlig løsning. Amterne er i gang med at geokode sagerne til e-arkivet, så geografi kan blive en af nøglerne til at finde sagsdokumenter på miljøområdet.
E-Arkivet kommer også til at rumme indscannede sagsdokumenter og kort fra mellemarkiverne, men indscanningen vil som udgangspunkt ikke ske, før der er behov for dokumenterne. Nogle amter er dog i fuld gang med at scanne dokumenter og kort.
I forbindelse med et nyt program for miljøovervågning er der nedsat et sektorstandardiserings-udvalg, som blandt andet skal se på de datamodeller for miljøområdet, som amterne i dag anvender. Også på andre sektorområder er der nedsat sektorstandardiseringsudvalg, som har til opgave at standardisere og opgradere definitioner og datamodeller på disse sektorområder, der blandt andet omfatter miljø, veje og fødevareområdet. Dette arbejde er særdeles komplekst, og de første resultater vil foreligge fra midten af i år og frem, men sektorstandardisering vil være et langsigtet arbejde og vil have mindre betydning for de løsninger, der etableres per 1. januar 2007.
Klavs Andersen er
freelancejournalist
Billedtekst:
Fælles indgang?- 1. januar 2007 forventer vi at skabe en samlet adgang til plansystemet, der rummer oplysninger om kommuneplaner, zonestatus og lokalplaner samt en fælles database med amternes arealdata. Dermed kan der etableres en fællesoffentlig adgang til plan- og arealdata via en webgrænseflade, siger Helle Pilsgaard fra Miljøministeriet. Foto: Torben Klint
Boks:
Geografiske Informationssystemer (GIS)
Geografiske informationssystemer er smarte både i miljøsammenhænge og på en lang række andre områder, fordi alle mulige former for data kan knyttes til et bestemt sted i et kort ved hjælp af koordinater. Derefter kan man lave analyser ved at sammenstille de data, man ønsker fra et bestemt punkt eller et område af punkter.
Nøglebegrebet er således stedbestemte data. På miljøområdet er de forskellige data samlet i en række fagsystemer, som dækker for eksempel spildevand eller jordforurening.
Flytningen af GIS-systemer fra amter til kommuner er vanskelig, fordi amterne gennem årene har udviklet systemer, der er tilpasset til egne behov. Systemerne er ikke beregnet på at dele miljøsager med andre myndigheder, men når kommunerne overtager systemet, vil det alligevel ske, når en miljøgodkendelse eksempelvis omfatter et område, der krydser en kommunegrænse. Derfor er det besluttet, at perioden hvor de amtslige systemer avendes, er tidsbegrænset, mens nye systemer tilpasset de kommunale behov udvikles.
Billedtekst:
Madpapir?Arealdatakort fungerer som indgang til en lang række informationer på miljøområdet, og de kan lægges oven på hinanden efter den såkaldte "madpapirsmodel", så forskellige typer af data samlet i forskellige korttemaer kan sammenstilles.
Illustration: Informi GIS A/S
OriginalModTime: 15-06-2006 13:58:48
